Landbrugets sprøjtning med PFAS-pesticider er vokset markant de seneste år. Dyk ned i, hvad PFAS er, og hvordan det udgør en trussel for drikkevandet og naturen.
Hvad er PFAS?
PFAS dækker over såkaldte perfluorerede og polyfluoroalkylstoffer (PFAS) – også kaldet fluorstoffer. PFAS er kunstigt fremstillede kemikalier, og dem er der mere end 10.000 forskellige slags af.
PFAS kaldes i folkemunde også “evighedskemikalier”, da de er meget svære at nedbryde, når de først er ledt ud i naturen og miljøet. PFAS er nemlig resistente over for varme, vand og olie, kemi og slitage.
PFAS bruges i industri og landbrug
Indenfor de sidste 100 år er PFAS blevet brugt flittigt i produktionen af plastik, maling, fødevareemballage, køkkenredskaber, non-stick gryder og pander. PFAS-stofferne har en afvisende virkning, som forbrugere kender fra teflon, regntøj og fedtafvisende tekstiler. Men det bruges i høj grad også i industrien, som smøremiddel til maskiner og i elektronik.
I det konventionelle landbrug bruges PFAS-pesticider som sprøjtemidler til at bekæmpe insekter, ukrudt og svampesygdomme i grøntsager – især i dyrkningen af kartofler bliver der brugt meget PFAS.
Landbrugets sprøjtning med PFAS er eksploderet de seneste år. Ifølge tal fra Miljøstyrelsen er anvendelsen af PFAS-pesticider i landbruget næsten fordoblet indenfor de seneste år, fra 117 tons til 213 i perioden fra august 2023 og frem til 2025.
På baggrund af den markante stigning har Miljøstyrelsen truffet beslutningen om et forbud af 33 sprøjtemidler, hvor der vurderes en for stor risiko i at produkternes aktivstoffer nedbrydes til PFAS forbindelsen, trifloureddikesyre (TFA). Ifølge et nyt notat fra Miljøstyrelsen, er stoffet allerede målt i grundvandet. PFAS – Miljøstyrelsen
Det endelige forbud mod at bruge disse sprøjtemidler er et godt skridt frem, men det løser heller ikke det grundlæggende problem: Landbruget kan stadig bruge andre PFAS-pesticider og løbende tage nye i brug.
Læs mere om, hvordan du kan være med til at tage kampen op mod PFAS, så vi kan beskytte drikkevandet og naturen.
Adgangen til rent vand er en rettighed, og det er et fælles ansvar at passe på det.
Vær medHvordan truer PFAS det danske drikkevand?
Den store anvendelse af PFAS i det danske landbrug, har resulteret i, at nogle PFAS-stoffer også er fundet mange steder i vandmiljøet, herunder grundvand og regnvand.
Det er meget problematisk at disse stoffer udvaskes til vandmiljøet, da de er svære at nedbryde. Nogle PFAS-pesticider har ved undersøgelser vist, at de kan forårsage en alvorlig sundhedsrisiko, da de ophobes i planter, dyr og mennesker med risiko for skade på immunsystemet, lever og fertiliteten. PFAS i drikkevandet udgør også en risiko for lavere fødselsvægt hos nyfødte børn. PFAS mistænkes desuden for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. PFAS – Krav og oplysninger – DI
Når landbruget sprøjter markerne med PFAS, trænger stofferne ned i grundvandet og ender dermed i vores drikkevand. To af disse svært nedbrydelige kemikalier, der kan blive optaget i organismen fra forurenet mad og vand, er PFOS og TFA.
Evighedskemikaliet TFA er ifølge GEUS allerede er fundet i mere end hver tredje drikkevandsboring.
Fem almindeligt anvendte PFAS kemikalier blev ifølge en amerikansk undersøgelse fundet i 100% af deltagernes blodplasma. I mellem 2 og 34% af de fundne koncentrationer er fra drikkevand.
Ved en gennemgribende undersøgelse fra 2023 blev der fundet PFAS i naturen i over 17.000 områder alene i Europa. Hvis vi skulle estimere en tilsvarende forgiftning af jord på globalt plan, ville en håndtering af skaderne på daværende tidspunkt koste over 2 milliarder euro.
Undersøgelserne har gjort det klart, at omkostningerne ved at håndtere skaderne for naturen og sundheden for længst har oversteget fortjenesten ved at bruge giftige PFAS kemikalier.
Læs mere i Greenpeaces kortlægning af, at PFAS-pesticider sprøjtes i beskyttede drikkevandsområder i 59 kommuner. Her kan man for første gang se, hvor i landet, der sprøjtes mest i de beskyttede områder.
Sådan kan vi løse problemerne med PFAS
Adgangen til rent vand er en rettighed, og det er et fælles ansvar at passe på vores drikkevand. Greenpeace arbejder for at der skal laves en politisk akutplan, der kan beskytte vores drikkevand mod sprøjtegifte og nitrat.
Planen skal:
- Prioritere at vi får grundvandsparker oven på vores drikkevand. Her skal det være øverste prioritet at beskytte vores drikkevand, i de områder, hvor det dannes. Og her skal landbruget være økologisk eller opkøbes og omlægges til natur.
- Sikre et øjeblikkeligt stop for brugen af pesticider, hvor vores drikkevand dannes. Det skal med andre ord være forbudt at bruge sprøjtegifte i alle sårbare drikkevandsområder.
Forslaget om at indføre grundvandsparker går ud på at udpege de områder, hvor det vigtigste grundvand dannes. I disse områder skal drikkevandet have topprioritet.
Med grundvandsparkerne skal det sikres politisk, det ikke vil være tilladt at bruge sprøjtegifte, og der skal ikke gødes så meget, at det siver ned til drikkevandet. Landbruget skal omlægges til økologi eller naturområder.
Planen er, at grundvandsparkerne formentlig dække vil dække et areal på omkring 200.000 hektar, hvilket svarer til 8 procent af landbrugsarealet i Danmark. Lodsejere skal samtidig tilbydes fair erstatning for de tabte indtjeningsmuligheder.
Forslaget om at lave grundvandsparker er blevet stillet af en lang række organisationer som DANVA, Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening, og er bakket op af førende eksperter. Det er også noget, som Socialdemokratiet selv lovede at indføre ved sidste valgkamp i 2022 – men det har i stedet for samlet støv på de politiske hylder.
Kravet om øjeblikkeligt stop for pesticider oven på vores drikkevand: I Miljøstyrelsen er man i gang med at kortlægge de sårbare grundvandsdannende områder rundt om i landet, frem mod næste år. Men vi behøver ikke at vente på en kortlægning efterfulgt af en lang proces med at skaffe frivillige aftaler. Vi ved allerede, hvor mange af de sårbare områder, skal beskyttes nu.
Greenpeace kræver derfor, at der skal indføres et øjeblikkeligt forbud mod pesticider i alle de boringsnære beskyttelsesområder, samt i de områder som løbende bliver kortlagt af Miljøstyrelsen.
Regeringen har i regeringsgrundlaget lovet en beskyttelse af de små boringsnære beskyttelsesområder rundt om vandboringerne.
Men regeringen og miljøminister Magnus Heunicke har igen løbet fra sine løfter. Det er stadigvæk ikke lykkedes at holde de beskyttede områder, der grænser op til drikkevandsboringerne, fri for pesticider. Det skyldes, at man har forsøgt at lave frivillige aftaler med landbruget om at stoppe med at bruge pesticiderne i de sårbare områder.
Er du interessert i mere om en anden trussel mod drikkevandet og sundheden, og hvordan vi kan løse problemet? Så læs vores kortlægning af nitrat i drikkevandet i hele Danmark, og så hvor meget nitrat der er i dit område.
