Forsyningssikkerhed og uafhængighed kan alle bakke op om, men det er tosset at regeringen argumenterer for, at den bedste vej til europæisk energiuafhængighed er at pumpe mere olie og gas op. Løsningen er tværtimod at gøre Europa uafhængigt af olie og gas, skriver Christian Fromberg her.
Hvis din ven gerne vil ud af sin tobaksafhængighed, ville du formentlig ikke anbefale ham at købe en ekstra karton cigaretter – bare for en sikkerheds skyld. Du ville ikke sige: “Ryg bare videre til 2050, så kan du altid stoppe bagefter.” Du ville hjælpe ham med at stoppe. Fordi du ved, at det er den eneste vej ud af afhængigheden.
Det er den logik, den danske regering nu vender på hovedet. I stedet for at hjælpe Europa ud af sin afhængighed af olie og gas vil regeringen – anført af klimaminister Lars Aagaard – forlænge de danske olie- og gaslicenser i Nordsøen helt frem til 2050. Argumentet? Forsyningssikkerhed. Europa skal stå på egne ben, siger klimaministeren.
Forsyningssikkerhed og uafhængighed kan alle bakke op om, men det er tosset at regeringen argumenterer for, at den bedste vej til europæisk energiuafhængighed er at pumpe mere olie og gas op. Løsningen er tværtimod at gøre Europa uafhængigt af olie og gas.
“Markedsaktørerne har selv spurgt”
Regeringen vil have os til at tro, at initiativet udelukkende kommer fra industrien selv. “Markedsaktører” (Læs: olieselskaber) har spurgt, om licenser kan forlænges, lyder det i pressemeddelelsen. Det lyder bekendt. Da regeringen i 2023 åbnede en mini-udbudsrunde for Elly-Luke-feltet, hed det sig også, at ansøgningen kom “uopfordret”. Lars Aagaard sagde ligefrem, at hans første reaktion var “fuck, hvad er det her nu for noget.”
Men i Greenpeace har vi med en aktindsigt på mere end 3.000 sider tidligere afsløret, at den historie slet ikke holder. Kort efter Ruslands invasion af Ukraine i marts 2022 tog Klimaministeriet selv initiativ til møder med samtlige olieselskaber i Nordsøen – bl.a. INEOS og TotalEnergies. Til møderne havde ministeriet forberedt spørgsmål som: “Nogen interesse for nye licenser?” og “Hvad kan stimulere olie- og gasproduktionen med henblik på at accelerere og maksimere produktionen frem mod 2050?”
Det var altså ikke industrien, der selv bankede på døren. Det var regeringen, der åbnede den på vid gab. Og nu, to år senere, præsenterer de industriens interesse som noget, der er kommet af sig selv. Det er, mildt sagt, ikke hele sandheden.
Nordsøaftalen siger det modsatte
Regeringen forsikrer os om, at eventuelle licensforlængelser vil ske “inden for rammerne af Nordsøaftalen.” Men det er svært at se, hvordan det kan lade sig gøre.
Nordsøaftalen fra 2020 slår helt tydeligt fast, at “fossile brændsler skal udfases. Det er ikke et valg, vi står over for, det er en bunden opgave.” Og aftalen skulle “bruges til at skabe momentum og fremdrift i den globale diskussion om udfasningen.”
Nordsøaftalen dannede baggrund for, at Danmark blev medstifter af BOGA – den internationale alliance, der arbejder for et globalt stop for ny olie- og gasjagt. Her beder vi resten af verden om at holde op med at give nye licenser. Og så vil vi forlænge vores egne?
Og ikke nok med det, vi vil endda åbne nye felter. Lige nu er oliefeltet, Hejre, i offentlig høring for anden gang, efter at Greenpeace i efteråret ad juridisk vej fik stoppet den første tilladelse. Og endnu et nyt felt – Adda-feltet – ventes også snart at blive sendt i høring.
Der vil altid være en undskyldning
Vi skal af med russisk olie og amerikansk LNG. Vi kan jo godt vælge at gøre det ved at udbygge vores egen olie- og gasforretning fremfor at udfase og gå forrest, som der står i Nordsøaftalen. Det er lokkende: Vi kan tjene penge og vi behøver ikke lave en besværlig omstilling af EU’s energissystemer. Men det betyder, at vi bidrager til at fastholde vores egen og resten af Europas afhængighed af fossile brændsler. For udbud skaber efterspørgsel. Jo flere, jo mere lettilgængelige og jo billigere fossile brændsler der er på markedet, jo flere fossile brændsler bliver der brugt. Og jo langsommere går den grønne omstilling. Det er derfor, at et flertal af de danske politikere for godt fem år siden skrev under på at stoppe ny olie- og gasjagt.
Alternativt kan vi vælge at bruge de næste 20 år på at bygge et Europa, der ikke har brug for olie og gas. Gennem elektrificering og energieffektiviseringer, varmepumper og vindmøller. Det kræver massive investeringer. Men det er i den grad muligt – og det er den eneste løsning, der faktisk gør Europa selvforsynende og sikkert.
Der vil altid være en geopolitisk krise, en Putin eller en Trump, der kan bruges som argument for at udskyde den grønne omstilling. Men netop derfor er det afgørende, at vi ikke giver efter. Løsningen er ikke olie. Det er ikke gas. Det er ikke en licensforlængelser i Nordsøen. Løsningen er at gøre sig fri af selve den fossile afhængighed.
Regeringen vil nu “drøfte en eventuel forlængelse af licenser med partierne bag Nordsøaftalen.” Det er her, det afgøres. SF, Radikale Venstre og Konservative var med til at indgå Nordsøaftalen tilbage i 2020. De skrev under på, at fossile brændsler skal udfases, og at Danmark skal presse resten af verden til at gøre det samme. Nu skal de vise, om de mener det.
