Rekordmange borgere og organisationer har indsendt høringssvar imod olieselskabet INEOS’ planer om ny oliejagt i Hejre-feltet i Nordsøen. Ifølge Greenpeaces gennemgang er Hejre-feltet det energiprojekt, der har modtaget flest høringssvar nogensinde. Greenpeace opfordrer den nye regering til at gøre sagen til en politisk beslutning.

Frivillige fra Greenpeace i protest mod planerne om ny oliejagt i Hejre-feltet. Dronning Louises Bro i København, den 14. februar 2026.
© Greenpeace

Mandag udløb fristen for at indsende høringssvar til olieselskabet INEOS’ ansøgning om at åbne ny olie- og gasproduktion i Hejre-feltet i Nordsøen – og der er kommet rekordmange protester ind. De mange svar gør høringsprocessen, som ellers ofte blot er en administrativ rutinesag, til lidt af en varm kartoffel, som politikerne kan få svært ved at ignorere.

Mere end 2300 høringssvar mod Hejre-feltet

Pernille: “Det er fuldstændig absurd at udvinde mere olie i en verden der allerede lider under effekterne af fossile brændstoffer generelt.” 

Hector: “Jeg er selv 18 år, og håber at jeg får muligheden for at leve i et land der er på den gode side af klimahistorien.”

Birte: “Som vælger kræver jeg, at de folkevalgte politikere tager stilling til dette spørgsmål! Tag nu jeres ansvar for at de kommende generationer har en ordentlig verden at leve i.”

Sådan lyder et lille udpluk fra de i alt 2.313 indsigelser, der er indsendt til Energistyrelsen via en platform på Greenpeaces hjemmeside, der har gjort det lettere for alle at indsende et personligt høringssvar mod projektet. Herudover kommer de høringssvar, der er indsendt udenom platformen, som kun Energistyrelsen har overblik over. 

Det er ifølge Greenpeaces opgørelse rekordmange indsigelser mod et energiprojekt, mens det ligger i top fem for høringssvar generelt. 

“Det her er ikke længere en sag, der bør afgøres af embedsmænd i Energistyrelsen. Mange danskere har talt, og budskabet er klart: Beslutningen om, hvorvidt Danmark skal åbne et nyt oliefelt midt i en klimakrise, hører hjemme på den nye regerings bord. Det er et politisk spørgsmål, og det kræver en politisk beslutning,” siger Christian Fromberg, politisk kampagneleder i Greenpeace.

INEOS’ ansøgning har fortsat væsentlige mangler

Hejre-feltet har været undervejs i årevis, men det har aldrig været i drift. I april 2024 gav Energistyrelsen så sin tilladelse til, at INEOS måtte udvikle og hente ny olie og gas op fra feltet. På baggrund af en klage fra Greenpeace erklærede  Energiklagenævnet dog i november 2025 Energistyrelsens tilladelse ugyldig. Som følge af afgørelsen har INEOS derfor indsendt en ny ansøgning med en opdateret miljøkonsekvensrapport, der for første gang i danmarkshistorien redegør for et oliefelts konkrete CO2-konsekvenser.

Ifølge den nye miljøkonsekvensrapport vil feltet resultere i udledningen af op til 47,5 millioner tons CO2. Og det er netop denne helt nye viden, der ifølge Greenpeace ændrer sagen fra et været et administrativt spørgsmål til at være et politisk. Organisationen peger i sit eget høringssvar desuden på, at miljøkonsekvensrapporten stadig indeholder væsentlige mangler. INEOS har blandt andet ignoreret VVM-direktivets krav om også at vurdere de indirekte indvirkninger som f.eks. havvandsstigninger, ekstreme vejrhændelser og menneskers liv og sundhed.

“For første gang kender vi nu de præcise udledninger fra et nyt dansk oliefelt, inden der er givet tilladelse. Vi står med en ansøgning, der stadig ikke opfylder de formelle krav, og vi ved, at en klimapåvirkning på 47,5 millioner tons ny CO2 ikke hænger sammen med Danmarks ansvar for en verden med et stabilt klima. Derfor er det altså ikke bare en teknisk formalitet at sige ja til Hejre-feltet,” siger Christian Fromberg.

I de 2.313 indsendte høringssvar gennem Greenpeaces platform er der heller ikke megen tvivl. Hejre-feltet er IKKE en god idé: 

Marie: “Hej, jeg er en 17 årig gymnasieelev og ønsker at udtrykke min klare modstand mod den nye oliejagt. Som ung er det min generation der kommer til at leve med de beslutninger der træffes idag.” 

Rasmus: “Ligegyldigt hvad man mener om Hejre-feltet, er det et politisk spørgsmål, hvorvidt vi bør udvide vores olieproduktion. Ikke en teknisk sag, der skal afgøres i Energistyrelsen.” 

Lasse: “Jeg skammer mig på menneskehedens vegne over at jeg som betjent deltog i COP15 (internationalt klimatopmøde, red.) i København og nu her 17 år senere sender et høringssvar fordi man ønsker at åbne et nyt oliefelt.”

Fakta om Hejre-sagen:

  • Hejre-feltet er et uudnyttet olie- og gasfelt i den danske del af Nordsøen. Det ligger ca. 300 km fra den jyske vestkyst i den yderste del af Nordsøen ved grænsen til Norge. Den oprindelige licens til feltet stammer helt tilbage fra 1998, men feltet har aldrig været i drift og er dermed et “nyt” oliefelt. 
  • I april 2024 godkendte Energistyrelsen INEOS’ indvindingsplan for Hejre-feltet. Efter en klage fra Greenpeace, kendte Energiklagenævnet i 2025 tilladelsen ugyldig. Det har ledt til den nye ansøgning fra INEOS. 
  • INEOS har ifølge offentlige skattelister aldrig betalt kulbrinteskat i Danmark og kun i ét år betalt selskabsskat