Vær med

Gennem projektet ‘Wings of Emergency’ arbejder Greenpeace – i solidaritet med de oprindelige folk i Amazonas regnskov – med at transportere sundhedspersonale, værnemidler og nødhjælp til afsidesliggende områder i regnskoven for at reducere spredning af COVID-19 og dødstallet blandt de oprindelige folk.

Her transporterer Greenpeace forsyninger og værnemidler til sundhedsarbejdere i Jacareacanga Indigenous Healthcare Special District (Dsei) og Tapajos, i Pará, en region i hjertet af Amazonas, hvor munduruku-folket bor.

Dødstallet blandt de oprindelige folk stiger

Situationen blandt de oprindelige folk i Brasilien er i øjeblikket meget bekymrende. Indtil den 18. maj var mindst 99 mennesker døde, og mere end 500 smittede af virussen, der nu har spredt sig til mere end 40 forskellige samfund af oprindelige folk og dermed udgør en alvorlig trussel på Amazonas’ oprindelige folk [1].

”Vi udlåner vores fly og personale, så læger, sygeplejersker og medicinsk udstyr kan nå ud til de oprindelige folk, der er ekstra sårbare grundet den igangværende pandemi. iltmasker, håndsprit og sæbe leveres nu til regioner, hvor både sundhedsydelser og infrastruktur mangler. En pandemi kræver solidaritet mellem mennesker, og vi vil ikke svigte de oprindelige folk i disse vanskelige tider ”, udtaler Carol Marçal, som arbejder som skov-kampagnemedarbejder i Greenpeace Brasilien.

Greenpeace har blandt andet ydet hjælp til byen São Gabriel da Cachoeira, hvor der bor mange af Brasiliens oprindelige folk. Her er der ikke en eneste intensivafdeling, og hele byen har været nedlukket siden 8. maj på grund af risikoen for et totalt kollaps i dens sundhedsvæsen. Her har vi bl.a. transporteret sundhedspersonale, ilt, corona-testudstyr og hygiejneartikler, og vores indsats har naturligvis fulgt de strengeste sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger.

Her fra Greenpeace-kontoret i Manaus i Amazonas-staten pakker og koordinerer vi den daglige produktion af 850 stofmasker og opbevarer værnemidler som ilt, mediciniske masker og handsker samt sæbe og håndsprit, som transporteres til afsidesliggende områder i Amazonas, hvor logistik er en udfordring.

Den 12. maj var vi i byen Jacareacanga, i Pará, en region i hjertet af Amazonas, hvor munduruku-folket bor med et anslået befolkningstal på 13.000 mennesker. I Greenpeace har vi i flere år arbejdet i en tæt koalition med munduruku-folket, og tilbage i 2016 vandt vi en vigtig sejr for regnskoven sammen med dem mod byggeriet af et gigantisk dæmningsprojekt, som var planlagt til at oversvømme store dele af deres skovområde langs Tapajós-flodens breder. Blev dæmningsprojektet gennemført, ville munduruku-folket blive tvangsforflyttet fra den skov, hvor de har boet gennem generationer og har historiske rettigheder til. 

”Vi stod side om side med munduruku-folket i kampen mod dæmningsprojektet, og vi vil fortsat være ved deres side i disse vanskelige tider i kampen mod Covid-19”, siger Marçal.

Rekordhøj skovrydning i Amazonas

Foruden ‘Wings of Emergency’ fortsætter vi vores arbejde med at overvåge og dokumentere skovrydningen i Amazonas og de fortsatte krænkelser af oprindelige folks rettigheder. 

For mens prognoser for corona-virussen varsler om, at Brasilien kan blive et af de hårdest ramte lande i verden, intensiveres rydningen af Amazonas-regnskoven. I årets første fire måneder er der ryddet historisk store områder af regnskoven. Og nu kan det blive endnu værre. 

Ryddet skov i Alta Floresta, Brasilien, hvor landbruget sidste år ryddede skov for at lave plads til kvæghold og sojaplantager.

Mens prognoser for corona-virussen varsler om, at Brasilien kan blive et af de hårdest ramte lande i verden, intensiveres rydningen af Amazonas-regnskoven. I årets første fire måneder er der ryddet historisk store områder af regnskoven. Og nu kan det blive endnu værre. 

Brasiliens regering, ledet af Jair Bolsonaro, lægger nemlig nu op til, at det skal blive nemmere at rydde landets skove med en ny lov, som vil lovliggøre millioner af hektar landområder, hvor offentlig skov tidligere er blevet ryddet ulovligt. En lov, som vil opmuntre til yderligere ulovlig skovrydning og invasion af oprindelige folks landområder.

Den brasilianske uafhængige forskningsinstitution, Imazon, estimerer, at loven kan føre til rydning af endnu 16.000 km2 skov frem mod 2027. Det er mere end det dobbelte af Sjællands areal.

Brasiliens menneskerettighedsombudsmand, Deborah Duprat, har kritiseret lovforslaget for at favorisere kriminelle organisationer involveret i ulovlig skovrydning og væbnede konflikter. Også tidligere brasilianske ministre, forskere og 132 brasilianske civilsamfundsorganisationer advarer mod den nye lov.

Siden Bolsonaro kom til magten i januar 2019, har han undergravet de institutioner, der har til formål at beskytte oprindelige folks rettigheder og regnskoven mod ulovlig skovhugst. Med den nye lov sender han et utvetydigt signal til jordtyve om, at de roligt kan fortsætte den ulovlige skovrydning. 

Netop nu er det afgørende, at vi intensiverer arbejdet mod de kræfter, der ofrer Amazonas og truer oprindelige folks overlevelse til fordel for kortsigtet, økonomisk profit.

Du kan hjælpe med at redde Amazonas

På et spor ned fra Pico da Neblima i Amazonas regnskov funkler lyset her fantastisk ned gennem træer og blade.

Der er ingen tvivl om, at det vil få enorme, ødelæggende konsekvenser, hvis vi mister Amazonas-regnskoven – ikke kun for de oprindelige folk og de fantastiske dyr, der lever her – men for hele vores planet.

Med et fast månedligt bidrag til vores arbejde, gør du det muligt for os at planlægge vores arbejde for at forsvare og beskytte Amazonas på lang sigt, selv i krisetider og økonomisk uro.

I Greenpeace accepterer vi hverken penge fra stater eller virksomheder, hvilket gør os i stand til at være en uafhængig stemme, der alene taler for planetens interesser. Derfor er økonomiske bidrag fra mennesker som dig helt uundværlige. 

 [1] Data indsamlet fra artikulationen af ​​oprindelige folk i Brasilien (APIB) indtil 15 maj 2020.