Atomkraft – nej tak

Atomkraft er energi produceret ved spaltning af atomkerner. Når uran spaltes i en atomreaktor frigives store mængder energi i form af varme. Varmen bruges til at producere damp, der driver en strømproducerende turbine.

Køletårne på Mochovce atomkraftværk i Slovakiet.

Tønder med radioaktivt affald på det midlertidige opbevaringslager Morsleben i Tyskland.

Problemer med atomkraft

Atomkraft skader ikke klimaet med udledning af CO2, men til gengæld er teknologien forbundet med en lang række udfordringer. Derimod kan vi erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energikilder.

Det er måske ikke overraskende, at Greenpeace er af den overbevisning, men så tag det fra den danske atomteknologi-startup Seaborg, Klimarådet, professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiessen, daværende energi- og klimaminister Dan Jørgensen, nuværende energi- og klimaminister Lars Aagard eller Green Power Denmark (tidligere Dansk Energi).

Fem grundproblemer med atomkraft

Atomkraft tager for lang tid at opføre. Selv hvis Danmark besluttede sig for at etablere atomkraft i dag, så vil det formodentlig ikke stå færdigt de første 15-20 år. Klimaforandringerne skal bremses nu. Det kan vores klima ikke vente på.

Atomkraft er dyrt. Sammenlignet med vind- og solenergi er det i grove træk dobbelt så dyrt at opføre ny atomkraft i Danmark. En prisforskel der forventes at øges yderligere de kommende år.

Atomkraft er ikke sikkert. Nyere værker har i dag bedre sikkerhed end de ældre generationer af atomkraft. Sandsynligheden for ulykker er blevet mindre, men konsekvenserne kan i værste fald fortsat blive katastrofale.

Atomkraft sviner. Slutdeponering af det radioaktive affald er fortsat et uløst problem. Højradioaktivt affald i form af udbrændt uranbrændsel fra nuværende og tidligere atomkraftværker er farligt på grund af stråling fra plutonium og andre radioaktive stoffer. Derfor skal det opbevares i hundredetusinder af år under ekstremt sikre forhold. Det er fundamentalt ubæredygtigt.

Atomkraft øger risikoen for spredning af atomvåben. Historisk set har den civile atomindustri og udbredelsen af atomvåben været tæt forbundet. På berigningsanlæg og oparbejdningsanlæg kan der produceres højt beriget uran og plutonium egnet til atomvåben. Det gælder både i vesten, og lande som Pakistan, Indien, Iran og Nordkorea. Desuden er terrorisme og atomkraft en farlig kombination.

Atomkraft er ikke nødvendigt for en sikker og stabil energiforsyning i Danmark. Både dansk og international forskning, at andre energikilder kan fungere bedre og billigere. Der er brug for vedvarende energikilder som sol, vind og geotermi. Det kan du læse mere mere om under vores afsnit om vedvarende energikilder.

Læs mere i vores dybdegående: Briefing – atomkraft nej tak

Hvad vi gør

Greenpeace arbejder for, at nye investeringer i energi ikke bliver brugt på opførelsen af ny atomkraft. Atomkraft er hovedsageligt en energikilde, der bruges til at producere strøm. I Danmark har vi heldigvis gode målsætninger og konkrete planer for, hvordan vores elektricitetsproduktion udbygges med vedvarende energi i form af sol og vind. Men vi er ikke i mål og vi har travlt.

Derfor kæmper vi for:

Omstilling til 100 pct. vedvarende energi hurtigst muligt.
At Danmarks høje forbrug af ubæredygtig biomasse udfases i vores kraftvarmeværker.
At der ikke opføres ny atomkraft.