Det er på ingen måde overraskende, at tåregas og knippelslag virker imod en gruppe demonstranter. Men at noget virker, er jo ikke nødvendigvis et argument for at bruge netop det værktøj, skriver Greenpeaces kampagnechef, Sune Scheller, i en kommentar til politiets voldsomme indgriben mod en stor gruppe ellers fredelige aktivister i København.

Spørgsmålet, der melder sig efter mandagens episode, er, om dansk politi ikke har andre redskaber i værktøjskassen end vold, når en ellers fredelig aktivist ikke ønsker at flytte sig, siger Greenpeaces kampagnechef, Sune Scheller. © Greenpeace

Debatindlægget er oprindelig bragt i Dagbladet Politiken

Ved frokosttidmandag mistede politiet tålmodigheden. Tåregas blev sprayet direkte mod ansigtet, og slag med knipler faldt gavmildt over siddende og liggende aktivister. De voldsomme scener fandt sted ved Mærsks hovedkontor i København. Her var flere hundrede aktivister fra morgenstunden mødt op for at protestere mod selskabets våbentransporter til Israel.

Efter alle mediehistorier at dømme var aktivisterne helt fredelige. Ingen sten- eller flaskekast, ingen kanonslag, ingen vold eller trusler, men politiet mistede ikke alene tålmodigheden. Efter alt at dømme mistede de også proportionssansen.

Efterfølgende har vicepolitiinspektør Jakob Hansen fra Københavns Politi forklaret: »(I) det her tilfælde blev der brugt gas, og politiet måtte også trække knipler, fordi nogle aktivister hægtede sig til hinanden og nægtede at flytte sig. Vi kan ikke begynde at bære rundt på alle de aktivister«. Vicepolitiinspektøren tilføjer yderligere, at »når vi bruger magt, er der et individuelt skøn af, hvad der virker«.

Nu er det jo ikke overraskende, at tåregas og knippelslag virker imod en gruppe demonstranter. Men at noget virker, er ikke nødvendigvis i sig selv et argument for at bruge netop det værktøj. Spørgsmålet, der melder sig efter mandagens episode, er, om dansk politi ikke har andre redskaber i værktøjskassen end vold, når en ellers fredelig aktivist ikke ønsker at flytte sig.

I et demokratisk samfund må der være plads til en vis grad af forstyrrelse

Set fra vores synspunkt udstillede Københavns Politi i mandags blot deres egen amatørisme ved at ty til gas og knipler. Det er uforståeligt, at ordensmagten ikke er i stand til at fremvise og indsætte et mere dialogorienteret og ikke-voldeligt modsvar. I stedet blev vi alle vidner til en eskalering, der endte i ensidig vold. Og det er langt fra første gang, det er sket inden for de seneste år.

En rapport har for nylig forholdt sig til politiet og myndighedernes modsvar på aktivisme i Danmark. Eksemplerne omfatter – som i mandagens tilfælde – overdreven brug af magt og vold, f.eks. brugen af smertegreb. Andre dokumenterede eksempler omfatter uberettigede anholdelser, unødvendigt krænkende eller nedværdigende behandling som nøgenvisitation og lange anholdelser. Michel Forst, FN’s specialrapportør for beskyttelse af miljø- og klimaforkæmpere, har ligeledes dokumenterede eksempler på, at aktivister bliver nægtet adgang til toilet, medicin eller læge.

Problemet her er ikke, at aktivister modtager en straf for deres handlinger. Problemet er, at den straf skal udmøntes af domstolen, ikke af politiet.

Protester er i sagens natur forstyrrende. Men i et demokratisk samfund må der være plads til en vis grad af forstyrrelse, hvad end det handler om klimaprotester, traktordemonstrationer eller våbentransporter til Israel. Det faktum, at demonstranter forårsager forstyrrelser eller benytter fredelig civil ulydighed, kan ikke i sig selv retfærdiggøre helt unødvendig vold.

Vi vil også meget gerne tilbyde dansk politi at dele vores erfaringer og lære fra os om principperne bag civil ulydighed og retten til fredelig protest

I Sverige har politiet en markant anderledes tilgang. Her har man oprettet et særligt dialogpoliti, der ofte møder de fredelige protester. Hvert år underviser Greenpeace ligefrem dialogpolitiet i civil ulydighed, og vores erfaring er, at det skaber en væsentlig bedre konflikthåndtering.

Vi vil også meget gerne tilbyde dansk politi at dele vores erfaringer og lære fra os om principperne bag civil ulydighed og retten til fredelig protest. Måske politiet så næste gang ville finde blot en halv eller en hel time mere på tålmodighedskontoen, hvor dialogbaserede værktøjer fik en reel mulighed, og affæren i stedet kunne afsluttes i god ro og orden.