Fra North Carolina til København: Den amerikanske Greenpeace-veteran er “still going strong”

Den 5. december 1989 sad den dengang 31-årige Steve Wiggs ombord på et Greenpeace-skib ud for Floridas kyst og spejdede efter en ubåd fra den amerikanske flåde.

Ubåden var blevet sendt til området for at prøvesprænge det nye atommissil Trident-2, der på daværende tidspunkt var en varm kartoffel i amerikanske medier. 

For det første var missilteknologien et særdeles dyrt prestigeprojekt med ambition om at rykke magtbalancen mellem USA og Sovjetunionen. For det andet fik Greenpeace stoppet en prøvespræning af missil-typen nogle måneder forinden ved en anden aktion til søs. Så der var spænding i luften den dag. 

“Vi sejlede ind i området, hvor atomprøvesprængningen skulle finde sted. Der var flere af flådens støtteskibe omkring ubåden. De forventede os. Vi bliver kontaktet af flåden, som advarer os om, at de ikke vil tolerere vores tilstedeværelse. Og at vi skal forlade området straks. Vi nægter. Derefter bliver vi angrebet af et af flådens fartøjer, som borer et hul i siden af vores skib, sprøjter os til med vandkanoner og sejler væk igen. I lang tid tager vi vand ind, og motorerne sætter ud af kraft. Heldigvis lykkedes det os at lappe hullet, få en motor op at køre og sejle tilbage i havn. Ellers var vi druknet.” 

Steve Wiggs havde nogle år tidligere arbejdet i flåden og vidste derfor en del om militærets modus operandi til søs. Af samme årsag havde han erfaring med at dække huller i skibe. Det er stadigvæk den aktion, der fylder mest i hans indre arkiv. 

Miljødebatten har ændret sig enormt

Steve Wiggs har været frivillig i Greenpeace i 32 år. Han har boet i Danmark siden starthalvfemserne. Han mødte en dansk kvinde ombord på et Greenpeace-skib, som i dag er hans kone, og som han bor med i Gladsaxe. 

“Jeg nyder at være frivillig i Greenpeace og har altid gjort det. Vi er bare en gruppe almindelige mennesker, som i fællesskab prøver at gøre en lille forskel på en stor planet.”

32 år som frivillig er jo lang tid. Er det muligt at sætte nogle ord på udviklingen fra dengang til nu?

“Da jeg startede som frivillig var folks viden om miljøproblemerne generelt meget mindre, og problemerne var måske også mere lokale. Der var ofte tale om kemisk affald fra fabrikker eller stråling fra atomprøvesprængninger og den slags. I dag kender de fleste til den globale klimakrise. Så miljødebatten har ændret sig helt enormt.”

Den største del af din tid som aktivist i Greenpeace har du tilbragt i Danmark. Hvad står tydeligst frem fra din tid her?

“Vores kampe for at få Danmark til at droppe kul blandt andet. Også fordi det rent faktisk er lykkedes at få udfaset langt det meste. Vi har lavet aktioner ved mange kraftværker gennem tiden og fået sat problemet på dagsordenen. Det har været med til at udbrede forståelsen om, at kul er et af de allerværste brændsler, og at vores massive kulforbrug måtte få en ende. Men der er sket mange ting, og det er svært at pege på et enkelt eller få eksempler.”

Det bekræfter en i, at det kan lade sig gøre

Jeg kunne forestille mig, at det nogle gange kan være hårdt at være aktivist på et område, der er så vigtigt, men hvor man ikke ligefrem får den nødvendige omstilling med et fingerknips. Hvor vigtigt er det for jer aktivister med sejre, som dem på kulområdet, for at holde modet oppe?

“Det vigtigste er fællesskabet. Det er fedt at være en del af en gruppe, som går op i de her ting og vil prøve at gøre en forskel. Men selvfølgelig er sejrene også væsentlige. Det bekræfter en i, at det kan lade sig gøre at rykke ved det store billede – godt nok lidt efter lidt og i et for langsomt tempo. Men det giver alligevel håb. Den følelse, man får, når det for eksempel bliver annonceret, at et kulkraftværk lukker, efter man har været med til at lægge pres på beslutningstagerne, er fantastisk.”

Hvordan ser du udviklingen i Greenpeace i den tid, du har været her?

“Greenpeace er blevet en global organisation. Vi har altid tænkt globalt, men i dag er vi vitterligt de fleste steder på kloden. Men for mig er essensen af Greenpeace den samme. Vi er almindelige mennesker med forskellige baggrunde, men med samme passion, der er klar til komme og støtte op, hvis folk rundt omkring oplever, at deres lokalmiljø bliver ødelagt. Det var det, vi gjorde, da vi sejlede ud for at stoppe atomprøvesprængninger ud for Floridas kyst, da vi besatte kulkraftværker rundt omkring, og da vi protesterede mod boringer efter skifergas i Nordjylland. Og det er det, vi kommer til at gøre fremover også.” 

Hvad arbejder I frivillige på i øjeblikket?

Lige nu er de frivillige i hele Europa gået sammen om at kæmpe for et forbud mod fossile reklamer i EU. Der er allerede gennemført en del aktioner i forskellige europæiske lande, og der kommer flere. Jeg er sikker på, at fossil ad ban-kampagnen, som den hedder, kommer til at rykke noget, og kampagnen er et godt bevis på, at de frivillige i Greenpeace kan sætte en international dagsorden i et godt samarbejde med dem på kontorerne rundt omkring.”

Du kan læse mere om kampagnen for at forbyde fossile reklamer i EU her. Vores mål er at nå en million underskrifter i Europa, så vi kan forpligte kommissionen på at behandle forslaget.