Gustav Martner er head of creative for Greenpeace Norden baseret i Stockholm, men han er også en aktivist. Førhen arbejdede han inden for den digitale branche og medieindustrien, og han drev mange succesfulde virksomheder. Han var overbevist om muligheden for at skabe forandring indefra. Men efter mange skuffelser besluttede han sig for at skifte taktik. Jeg har stillet ham nogle spørgsmål om civil ulydighed og om kampagnen for at forbyde fossile reklamer.
Hvordan gik det til, at du begyndte at arbejde i Greenpeace?
Jeg har altid været engageret i miljøspørgsmål men også i andre retfærdighedsspørgsmål. Da jeg voksede op, var der en forventning om, at man skulle have et vellønnet job, og jeg ville vel bevise, at jeg kunne forsørge mig selv. For mig blev det ved at drive virksomheder. Jeg har altid været kreativ og nydt at skabe, og det at drive de her virksomheder var en måde for mig at blive betalt for det, jeg brænder for. Jeg var overbevist om, at den bedste måde at skabe forandring var ved at agere indefra og komme med bæredygtige forretningsideer. Men med årene blev jeg skuffet, fordi de mest bæredygtige ideer ofte blev lagt til side til fordel for mere kortsigtede ideer. Jeg følte så småt, at jeg måtte forlade forretningsverdenen og forsøge at påvirke mere politisk.
Fortæl om kampagnen for at få fossile reklamer forbudt.
Alle brancher gør nu, hvad de kan for at omstille sig og tage ansvar i den svære situation, vi befinder os i. Jordens ressourcer forbruges alt for hurtigt, og vi har enorme emissioner. Jeg oplever, at reklame- og medielandskabet er en blind plet. Jeg og andre kolleger hos Greenpeace lavede en analyse af, hvordan vi kunne bruge markedsføringslovgivningen til at øge branchens ansvar. Sådan blev ideen om et forbud mod fossile reklamer på EU-plan født.
Siden har vi arbejdet sammen med mere end 20 andre organisationer for at forfølge dette spørgsmål. Den store indsats nu er at indsamle den million underskrifter, der kræves, for at politikerne skal behandle forslaget. For at øge chancerne for at det går igennem, haster det meget med at vise gode eksempler på, at det faktisk kan gennemføres. Derfor har vi en tæt dialog med mediebranchen og arbejder med opinionsdannelse og politisk pres for at få politikerne til at indføre forbud mod fossile reklamer.
Vil du fortælle lidt om, hvad vi har gjort i kampagnen hidtil og de aktioner, der har været?
Det er en kampagne, der er ført an af de frivillige. Vi har uddannet og mobiliseret en lang række mennesker, som har mulighed for at forfølge disse problemstillinger lokalt, men også på andre typer platforme. Det de har bedrevet indtil videre er fantastiskt! I Sverige har de for eksempel ringet og snakket med hver eneste politiker i Stockholm, og de har uddelt den rapport, som Greenpeace har lavet, i forbindelse med mediebranchens store konferencer. Det er en ambitiøs rapport, som forklarer hvilke afgrænsninger, det er muligt at gøre:
Noget, som Greenpeace er kendt for og som gør os unikke, er aktioner. Og det har vi også gjort brug af i denne kampagne. Vi har forsøgt at skabe opmærksomhed om denne problemstilling ved at sætte “Ingen fossile reklamer, tak”-mærkater på både store og små skadelige annoncer.
Mærkaterne har et design, som ligner advarselsteksterne på tobaksemballage. Det er en bevidst kobling, vi har lavet, da forbuddet mod tobaksreklamer er et inspirerende eksempel, eftersom det har givet mange positive effekter på folkesundheden. På samme måde skulle et forbud mod fossile reklamer have en positiv effekt for både planeten og luftkvaliteten i byerne.
Tidligere på efteråret satte vi et 13 meter langt banner med advarselstekst på Finnairs enorme billboard for flyvninger lige overfor Helsinki hovedbanegård. Det banner gav en masse omtale og gode visuelle billeder, som hyppigt bliver brugt, når emnet bliver diskuteret. Det var også en god aktion på den måde, at det mediebureau, som ejer billboardet, vi klatrede på, som respons meldte ud, at de ville benytte anledningen til at tjekke deres policies. Den aktion havde jeg privilegiet af selv at være en del af.
Over 100.000 personer har allerede skrevet under på underskriftsindsamlingen for at få europæiske politikere til at sætte forbuddet mod fossile reklamer på dagsordenen. Uden menneskelig engagement – både fra frivillige og donorer – ville intet af dette være muligt. Sammen skaber vi kampagnen og det nødvendige pres på vores politikere.
Hvordan er det at være med i så stor en aktion, og hvad giver dig modet?
For mig handler det meget om at bruge de privilegier, man har fået her i livet. Det er ikke alle, der har mulighed for at gøre dette. Jeg har helbredet og muligheden, og forhåbentlig påvirker jeg positivt.
At lave en aktion er så meget mere end selve aktionen, der er så meget arbejde bagved. I min rolle hos Greenpeace tager jeg ofte del i udformningen af aktionen. Når vi har bestemt os for, hvad vi vil lave, kan jeg måske blive bedt om at deltage, i så fald forlader jeg skrivebordet og går ind i en aktivistrolle.
Sikkerheden er det absolut vigtigste. Der bliver brugt meget tid på planlægning, og vi træner en hel del. Nogle af de ting, vi gør, kan se ekstreme ud, men vi kan gennemføre dem på grund af et erfarent team og omhyggelige risikovurderinger.
Netop i Helsinki var et stort antal mennesker under os på vej til skole eller arbejde. Flere stoppede op og kiggede, gav tommel op, tog fotos med deres mobiler og vinkede. Det er en dejlig følelse. Man mærker, at mange synes, at det, vi gør, er rigtigt og inspirerende. Jeg tror ikke bare, de kan lide budskabet, men at de måske også bliver inspireret af, at nogle mennesker faktisk er parate til at udføre civil ulydighed i deres kamp for miljøet. Jeg tror, at vældig mange, specielt unge mennesker, føler sig styrket af, at der findes mennesker som er parate til for alvor at gøre noget for at skabe en forandring, der er god for næste generation.
Hvorfor ser du civil ulydighed som et vigtigt og effektivt redskab?
Jeg har jo en baggrund som programmør og ser vores retssystem som en slags kode, som styrer samfundet. Og i alle komplekse systemer findes der fejl. Det er jo godt, hvis “venligt sindede hackere” afslører fejlene, så de, der har ansvaret for at rette dette system, indser, hvor der findes alvorlige fejl i programmeringskoden så at sige.
Vi har en klimalov, generationsmål og bæredygtighedsmål, som er en del af retssystemet. Men med samme retssystem kan vi helt uden begrænsninger have reklamer for ting, som vi ikke burde have. Vi burde ikke have unødvendig flyvning. Der er en fejl i systemet.
Civil ulydighed handler meget om at bidrage til det juridiske. Det er ikke sådan, at vi er anarkister, som mener, at love er forkerte. Men vi siger: det her system fungerer ikke, og fordi I ikke gør noget ved det, gør vi det. Vi er parate til at tage konsekvenserne af det, og vi gør det ikke for at ødelægge noget, men for at bygge noget bedre.
Er der et særligt øjeblik i dit arbejde for Greenpeace, som du er ekstra stolt over?
Da vi begyndte at arbejde med at stoppe Preems ekspansion, var der mange, som syntes, det var spild af tid. Det går jo ikke at stoppe mastodonten, Preem, sagde de. Preem havde lykkedes så godt med deres propaganda, lobbyisme og manipulation, at mange faktisk syntes, at det var en god idé at udbygge raffinaderiet.
Vi lavede en kortlægning af Preems PR-arbejde, og det blev opfanget af STV med et langt indslag. Folk fik øjnene op for løgnene, og da den svenske forbrugerstyrelse åbnede en tilsynssag, var det en vældig skøn følelse. Sidenhen blev Preems planer stoppet, hvilket jo var fantastisk. Men for mig var de der små sejre i begyndelse næsten endnu bedre en den store sejr; for det viser, at demokratiet fungerer. Vi havde lavet en lille sprække i deres facade, og jeg følte et håb om, at opinionsdannelse var muligt. Ingeting er umuligt; det umulige tager bare lidt længere tid.
Endnu en gang var det dejligt at se alt det engagement og støtte, vi fik fra donorer og frivillige.
Hvorfor tror du, at et forbud mod fossile reklamer er effektivt?
Hvis vi hurtigt skal kunne komme ud af vores katastrofale fossilafhængighed, så kan vi ikke bare gå efter de individuelle fossile virksomheder, for den tid har vi ikke. Så derfor har vi ledt efter strategier og modeller for at begrænse deres mulighed for at ekspandere og opretholde deres storskala virksomhed.
Et forbud mod fossile reklamer er en typisk “horisontal” idé, som virker mod flere skadelige virksomheder samtidigt. Det er bedre at underminere en hel industri, som er skadelig, i stedet for bare at gå efter den, der for øjeblikket er værst. Hvis vi bruger al vor tid og vore donorers penge på at gå efter f.eks. Lundin-familiens olieselskab, er der jo en risiko for, at vi samtidig giver Equinor, Total eller Preem frit spil.
Hvad vil du sige til dem, som støtter kampagnen og Greenpeaces arbejde?
Først og fremmest vil jeg sige TAK! Uden vore donorers støtte ville vi ikke være istand til at gøre, det vi gør. Der går ikke en dag, hvor vi ikke sender taknemmelige tanker til vore donorer.
Enhver, som giver et bidrag til Greenpeace, viser, at de har forstået, at verden ikke er perfekt, at systemet ikke er perfekt, at politikerne ikke altid gør alt, hvad de bør for vælgerne. Industriens lobbyister er utroligt stærke og skal bekæmpes af almindelige dødelige.
De, som støtter økonomisk, arbejder frivilligt eller på anden måde engagerer sig, viser, at de har en forståelse af, at en systemændring ikke kommer af sig selv, og at der findes måder at skabe forandring på. At få rettet systemet kræver mere end at udfylde en stemmeseddel hvert fjerde år. Enhver, der støtter Greenpeaces arbejder forstår dette.
Det giver os styrke i det, vi gør, at vide, at vi har mange med os. Når jeg taler med donorer, påpeger de ofte, at der er behov for organisationer som Greenpeace. De understreger, at der er behov for en uafhængig kritisk stemme, som får sat vigtige emner på dagsordenen, som tager affære, og som er parat til yde personlige ofre, når det er nødvendigt. Det er kun takket være støtte fra privatpersoner, at vi kan være dén uafhængige stemme.