Med et ublu erstatningskrav og et forsøg på at stoppe alle fremtidige protester forsøger Shell at lukke munden på Greenpeace og truer samtidig hele den globale kamp for klimaretfærdighed.

Greenpeace-aktivister på vej mod Shells oileplatform i en fredelig protest mod oliegigantens nye boringsplaner samt dets ansvarsfralæggelse for årtiers ødelæggelser af klimaet.

I en fredelig aktion lykkes det den 31. januar i år en gruppe Greenpeace-aktivister at borde et fartøj med en gigantisk Shell-platform ombord. Olieplatformen har kurs mod Nordsøen, hvor den efter planen skal bore efter olie i det endnu ikke åbnede Penguin-felt.

Aktivisternes budskab er klart: Shell skal stoppe med at bore efter ny olie og i stedet begynde at betale for årtiers ødelæggelser af klimaet.

Aktionen fortsætter i 13 dage, og mens den knap 4000 kilometer lange rejse står på, annoncerer Shell et historisk overskud på 270 milliarder kroner. Alligevel nægter det multinationale olieselskab at betale en krone til dem, der rammes af klimakrisens konsekvenser, for at råde bod på det klimakaos, det gennem årtier har været med til at forårsage. 

Hvorfor stopper Greenpeace Shells olieplatform?

Som så mange andre har aktivisterne på Shells platform alle været påvirket af klimaforandringer. De har oplevet alt fra stigende energipriser til oversvømmelser, hedebølger og tyfoner. For at vise solidaritet med de millioner af mennesker, der verden over har mistet livet, deres kære og deres hjem til klimakatastrofer forårsaget af olie- og gas-mastodonter som Shell, tager de derfor kampen for klimaretfærdighed helt over på Shells banehalvdel på en måde, som selskabet umuligt kan ignorere. 

Her er de seks modige Greenpeaceaktivister, der besatte Shells gigantiske olieplatform under transporten fra Atlanterhavet til Norge.

Og det lykkes da også i den grad at fange Shells opmærksomhed. Så eftertrykkeligt endda at det multinationale selskab har lagt sag an mod Greenpeace. 

Hvorfor sagsøger Shell Greenpeace?

Med sine ublu krav forsøger Shell simpelthen at give os mundkurv på. Oliegiganten kræver, at vi betaler en gigantisk erstatning på 60 millioner kroner. Det ved de godt, at vi ikke kan, og derfor har de som “kompromis” foreslået at sænke erstatningskravet, hvis vi altså lover, at vi aldrig nogensinde igen protesterer på nogle af deres faciliteter på land eller til vands noget sted i verden. Det vil vi gerne love, hvis Shell til gengæld lover, at de stopper med at bore efter ny olie og gas. Det vil de ikke. 

Vi kan naturligvis aldrig acceptere Shells forsøg på at lukke munden på os. Derfor ender sagen nu i retten.

Vores aktion var fredelig, sikker og planlagt ned til mindste detalje, og vi ødelagde ikke noget. Erstatningskravet er helt ude af proportioner. Tværtimod bør Shell og de andre oliegiganter begynde at betale for de globale klimaødelæggelser, de er årsag til i deres evige jagt på profit.

Efter en uges aktion sluttede yderligere to aktivister sig til de fire ombord på olieplatformen.

Hvad er der på spil for kampen mod klimaforandringer?

I mere end 50 år har Greenpeace arbejdet for at forsvare mennesker og natur imod destruktive kræfter som Shell. Men denne aggressive juridiske taktik, dette gigantiske erstatningskrav og dette forsøg på at fjerne retten til at protestere udgør en massiv trussel, der kan kompromittere Greenpeaces fremtidige muligheder for at gøre en forskel i de kampe, der er de betyder allermest. 

Men det her er også større end Greenpeace. Retssagen er nemlig en del af en voksende tendens, hvor magtfulde selskaber og regeringer ved hjælp af stramninger i lovgivningen eller uproportionelle retskrav fjerner mulighederne for fredelig protest. De, der sidder med magten og pengene, forsøger på den måde at lukke munden på dem, der er hårdest ramt af klimaforandringerne. Shells forsøg på at give os mundkurv på truer derfor hele den globale kamp for klimaretfærdighed. 

Men vi giver ikke op. Det her er Shell mod alle os. Derfor tager vi kampen mod Shell i retten, men vi får brug for al den hjælp vi kan få.