Vælg venligst hvilke cookies du er villig til at gemme.
Nødvendige cookies Altid aktiveret
De her cookies giver dig en bedre oplevelse af vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre greenpeace.org. De giver mulighed for at skjule cookies-feltet og bruge hjemmesidens funktioner bedre. Vi bruger også de her cookies til at indsamle statistik og anonym data om fx hvilke sider der bliver besøgt og hvilke links der bliver klikket på.
Udover de cookies og og tekniske ting beskrevet ovenfor, benytter vi os også af andre services, der hjælper os med at forbedre din oplevelse af hjemmesiden. Vi tillader også cookies fra udvalgte tredjepartsvirksomheder (fx Facebook og Google), der hjælper os med at forstå adfærd, demografi og interesser hos besøgende på vores hjemmeside. De her cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre brugeroplevelsen, effektivisere hjemmesiden og vores kommunikationsstrategier.
Vi bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse af denne side. Ved at fortsætte med at bruge siden, accepterer du cookies. Læs vores persondatapolitik og vælg, hvilke cookies du vil tillade her.
Siden 2002 har fotografen Christian Åslund arbejdet på et visuelt projekt, hvor han dokumenterer, hvordan gletsjere i Arktis trækker sig tilbage over tid. Det gør han ved at sammenligne aktuelle billeder med arkiverede billeder fra Norsk Polarinstitut, der stammer helt tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet.
Christian Åslund samarbejder ofte med Greenpeace, og tidligere i år gik han ombord på Greenpeaceskibet “The Witness” for at genbesøge de gletsjere, han tog billeder af i 2002, og tage nye til sit igangværende projekt.
Christian fortæller:
“Ved virkelig mange af de gletsjere, jeg har fotograferet til denne serie, så vi den samme historie – iskapper, der nærmest er helt væk, og gletsjere, der trækker sig tilbage til ingenting. Det illustrerer, hvor hurtigt vores planet ændrer sig i takt med, at klimakrisen bliver værre. Arktis er vores klimavagtpost – det er her, klima- og havkriserne mødes, og hvor virkningerne af disse kriser ses først og mærkes mest.”
Til venstre: Billede af en mand, der står på et toppunkt på øen Blomstrandøya i Kongsfjorden under en forskningsrejse i 1966, med gletsjeren Blomstrandbreen i baggrunden. Dengang troede man, at det var en halvø, men efter at gletsjeren var smeltet, opdagede man, at det var en ø. Blomstrandbreen, Ny Alesund, Svalbard.
Til højre: Billede taget samme sted af fotograf Christian Åslund med et Greenpeace-besætningsmedlem i forgrunden. Den 23.08.2024.
Kaptajn Jon Amtrup fra Greenpeace-skibet Witness ser på et arkivfoto fra Norsk Polarinstitut fra 1961 af Nordenskioldbreen i Adolfbukta, Billefjorden, Svalbard.
Et Greenpeace-besætningsmedlem holder et historisk panoramabillede fra Norsk Polarinstitut op, som viser gletsjerne Kongsbreen og Kronobreen omkring øen Collethøga uden for Ny Ålesund, Svaldbord, fra 1967
Fotodokumentationen fra 2002 af den ikoniske Blomstrandbreen gletsjer viste, at den havde trukket sig omkring 2 km tilbage siden 1928. Heraf havde den mistet 35 meter om året siden 1960 og meget mere i det seneste årti. De chokerende billeder illustrerer kun alt for godt det skræmmende omfang, som de arktiske gletsjere har trukket sig tilbage i det sidste århundrede.
Sammenligning af gletsjere – Blomstrandbreen, Svalbard
Øverst: Historisk billede fra Norsk Polarinstituts arkiv: Kongsfjorden med gletsjeren Blomstrandbreen i baggrunden i 1918.
I midten: Taget fra samme position af Chrsitan Åslund i 2002.
Nederst: Taget fra samme position med Greenpeace-besætningsmedlem i forgrunden 27.08.2024
Den hurtige opvarmning af Arktis har store konsekvenser for hele kloden. Gelsjere og is, der smelter, bidrager til at havenes vandstande stiger. Tabet af havis giver desuden et mørkere ocean, som absorberer varme i stedet for at reflektere den – hvilket kan skabe en omfattende ændring af vejret. Klima- og havkriser er forbundet med hinanden; når klimakrisen intensiveres, forværres havets evne til at afbøde de mest alvorlige virkninger, støtte kystsamfund og opretholde økosystemer.
Sammenligning af gletsjere – Kongsbreen
Øverst: Historisk billede fra 24.08.1928 fra Norsk Polarinstitut af gletsjeren Kongsbreen.
Sammenligning af gletsjere – Kongsfjorden, Svalbard
Øverst: Historisk billede fra det norske Polarinstituts arkiv: Gletsjerne Kronobreen, Kongsbreen og Kongsvegen breder sig ud i Kongsfjorden, set fra Zeppelinfjellet, fra år 1939.
Nederst: Taget fra samme position med Greenpeace-besætningsmedlem i forgrunden 24.08.2024
Øverst: Historisk billede fra Norsk Polarinstituts ekspedition til Svalbard i sommeren 1956, der viser en gammel kulmine og gletsjeren Lovénbreen. Ny Alesund, Svalbard.
Nederst: Taget af fotograf Christian Åslund fra samme position 24.08.2024
Inden 2030 skal 30% af verdenshavene beskyttes gennem et netværk af havreservater. FN’s havtraktat vil gøre netop dette, og der er brug for 60 lande til at ratificere den for, at den kan træde i kraft. Greenpeace opfordrer den danske regering til at ratificere FN’s havtraktat inden juni 2025, så vi kan beskytte miljø, mennesker og dyr mod truslerne fra de industrier, der ødelægger det åbne hav.
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation og har i over 50 år arbejdet for at give vores fantastiske planet en stemme. Vi accepterer hverken penge fra stater eller… virksomheder, hvilket gør os i stand til at være en uafhængig stemme, der alene taler for miljøets interesser.
Ruslands skyggeflåde af gamle olietankere er farlige for havmiljøet i dansk farvand. Hvad er skyggeflåden, og hvordan bruger Rusland den for at omgå sanktioner?
Trods en verden i splittelse har vi fået en havtraktat, der sætter os på kurs mod at beskytte 30 procent af verdens have. Men vi har stadig meget at kæmpe for.