
Øverst: Panoramabillede fra Norsk Polarinstituts arkiv, taget i 1967.
Nederst: Panorama taget 24.08.2024.
Billede fra Norsk Polarinstitut: NP051260 © Christian Åslund / Norwegian Polar Institute / Greenpeace
Siden 2002 har fotografen Christian Åslund arbejdet på et visuelt projekt, hvor han dokumenterer, hvordan gletsjere i Arktis trækker sig tilbage over tid. Det gør han ved at sammenligne aktuelle billeder med arkiverede billeder fra Norsk Polarinstitut, der stammer helt tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet.
Christian Åslund samarbejder ofte med Greenpeace, og tidligere i år gik han ombord på Greenpeaceskibet “The Witness” for at genbesøge de gletsjere, han tog billeder af i 2002, og tage nye til sit igangværende projekt.
Christian fortæller:
“Ved virkelig mange af de gletsjere, jeg har fotograferet til denne serie, så vi den samme historie – iskapper, der nærmest er helt væk, og gletsjere, der trækker sig tilbage til ingenting. Det illustrerer, hvor hurtigt vores planet ændrer sig i takt med, at klimakrisen bliver værre. Arktis er vores klimavagtpost – det er her, klima- og havkriserne mødes, og hvor virkningerne af disse kriser ses først og mærkes mest.”

Til højre: Billede taget samme sted af fotograf Christian Åslund med et Greenpeace-besætningsmedlem i forgrunden. Den 23.08.2024. © Christian Åslund / Norwegian Polar Institute / Greenpeace


Fotodokumentationen fra 2002 af den ikoniske Blomstrandbreen gletsjer viste, at den havde trukket sig omkring 2 km tilbage siden 1928. Heraf havde den mistet 35 meter om året siden 1960 og meget mere i det seneste årti. De chokerende billeder illustrerer kun alt for godt det skræmmende omfang, som de arktiske gletsjere har trukket sig tilbage i det sidste århundrede.
Sammenligning af gletsjere – Blomstrandbreen, Svalbard

I midten: Taget fra samme position af Chrsitan Åslund i 2002.
Nederst: Taget fra samme position med Greenpeace-besætningsmedlem i forgrunden 27.08.2024 © Christian Åslund / Norwegian Polar Institute / Greenpeace
Sammenligning af gletsjere – Ny Alesund, Svalbard

Nederst: Billede taget samme sted af fotograf Christian Åslund. 26.08.2024 © Christian Åslund / Norwegian Polar Institute / Greenpeace
Den hurtige opvarmning af Arktis har store konsekvenser for hele kloden. Gelsjere og is, der smelter, bidrager til at havenes vandstande stiger. Tabet af havis giver desuden et mørkere ocean, som absorberer varme i stedet for at reflektere den – hvilket kan skabe en omfattende ændring af vejret. Klima- og havkriser er forbundet med hinanden; når klimakrisen intensiveres, forværres havets evne til at afbøde de mest alvorlige virkninger, støtte kystsamfund og opretholde økosystemer.
Sammenligning af gletsjere – Kongsbreen

Nederst: Taget fra samme position 23.08.2024. © Christian Åslund / Norsk Polarinstitut / Greenpeace © Christian Åslund / Norwegian Polar Institute / Greenpeace
Sammenligning af gletsjere – Nordenskioldbreen

Nederst: Billede taget af fotograf Christian Åslund den 17.08.2024 fra samme sted med Greenpeace-skibet Witness i forgrunden. © Christian Åslund / Norwegian Polar Institute / Greenpeace

Nederst: Foto taget fra samme position, 23.08.2024. © Christian Åslund / Norwegian Polar Institute / Greenpeace
Sammenligning af gletsjere – Tempelfjorden

Nederst: Taget af Christian Åslund fra samme position: flere eksponeringer blev brugt til at skabe et panoramabillede. 17.08.2024. © Christian Åslund / Norwegian Polar Institute / Greenpeace
Sammenligning af gletsjere – Kongsfjorden, Svalbard

Nederst: Taget fra samme position med Greenpeace-besætningsmedlem i forgrunden 24.08.2024 © Christian Åslund / Norwegian Polar Institute / Greenpeace
Sammenligning af gletsjere – Lovénbreen

Nederst: Taget af fotograf Christian Åslund fra samme position 24.08.2024 © Christian Åslund / Norwegian Polar Institute / Greenpeace
Vi skal beskytte vores hav
Inden 2030 skal 30% af verdenshavene beskyttes gennem et netværk af havreservater. FN’s havtraktat vil gøre netop dette, og der er brug for 60 lande til at ratificere den for, at den kan træde i kraft. Greenpeace opfordrer den danske regering til at ratificere FN’s havtraktat inden juni 2025, så vi kan beskytte miljø, mennesker og dyr mod truslerne fra de industrier, der ødelægger det åbne hav.

Lige nu er mange havområder stadig uden beskyttelse, og det kan du være med til at ændre. Vær med til at skabe beskyttede havområder
Vær med