Fra slutningen af november 2023 og to uger frem samles 197 lande i Dubai for at forsøge at blive enige om løsninger på den globale klimakrise. Herunder får du svar på en række af de vigtigste spørgsmål om årets klimatopmøde.
Hvad er FN’s klimatopmøde?
FN’s klimatopmøde afholdes en gang om året og er det sted, hvor topledere fra næsten alle verdens lande mødes for at forhandle klimaambitioner og samarbejde om klimatilpasning og løsninger på den globale klimakrise. Det er altså en slags årsmøde, hvor man diskuterer, hvordan vi bedst kan begrænse den globale opvarmning, som i de seneste år er accelereret endnu hurtigere end forventet.
Hvorfor hedder klimatopmødet COP28?
COP står for Conference of the Parties og er for de 198 parter (197 lande plus EU), der har underskrevet FN’s klimakonvention (UNFCCC) fra 1992, og dermed har skrevet under på, at de vil arbejde for at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser, på et niveau der forhindrer farlige menneskeskabte klimaforandringer.
COP28 er FN’s 28. klimatopmøde. Tallet følger altså ikke året, mødet afholdes i, men hvilket møde i rækken, vi er nået til. På det årlige møde forhandler parterne nye klimatiltag, ambitioner og forpligtelser, som skal bremse de globale klimaforandringer i tråd med Parisaftalens mål.
Hvad har COP28 med Parisaftalen at gøre?
Ved COP21 i Paris i 2015 blev verden enig om den første internationalt bindende aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser. Traktaten har fået navnet Parisaftalen. Klimatopmøderne efter Paris har derfor alle handlet om, hvor vi står i forhold til Parisaftalens mål, hvordan aftalen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader konkret skal udformes, og hvilke nye tiltag landene må forpligte sig til for at leve op til aftalen.
Hvad står der i Parisaftalen?
Parisaftalen trådte i kraft i 2016, og formålet med aftalen er at afværge katastrofale globale klimaforandringer. Aftalen indeholder:
- En målsætning om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader, og om yderligere at stræbe efter at begrænse stigningen til 1,5 grader.
- Hvert land forpligter sig til at udvikle nationale mål og planer for at mindske sine udledninger. Hvert femte år skal landene fremlægge handlingsplaner, der skal indeholde mere og mere ambitiøse mål.
- De rige lande, som traditionelt er dem, der har udledt flest drivhusgasser, skal hjælpe de fattigere og mere sårbare lande med at håndtere klimaændringerne både gennem økonomisk bistand og gennem ny teknologi.
- En målsætning om at de globale udledninger af drivhusgasser skal toppe så hurtigt som muligt og derefter falde hurtigt. På den måde håber man på at opnå en balance mellem udledningen og optaget af drivhusgasser i anden halvdel af dette århundrede.
Hvor langt er vi fra at nå målene i Parisaftalen?
En ny rapport fra FN, Emissions Gap Report 2023, der gør status over, hvor langt verdens lande er med at nedbringe udledninger af drivhusgas i forhold til at nå Parisaftalens mål, viser, at vi nu er på vej mod en temperaturstigning på 2,9 grader i 2100. Forskellen ned til de 1,5 grader kaldes ’emissionsgabet’. Hvis gabet mellem ambitioner og realiteter skal lukkes, skal verden ifølge rapporten skære den samlede udledning af drivhusgasser med 42 procent inden 2030.
Men hvis vi handler nu, har vi ifølge FN’s klimapanel (IPCC) stadig mulighed for at nå det. Løsningerne er flere og billigere end nogensinde og de ligger lige for. Der er mange ting, der skal skrues på. Noget af det vigtigste at blive enige om nu er et stop for nye boringer efter fossile brændsler og en hurtig udfasning af resten.
Hvad skal der ske til COP28?
Klimatopmødet i Dubai er det vigtigste siden COP21 i Paris. Det bliver en stresstest af Parisaftalen, og af hvor villige verdens ledere er til at se virkeligheden i øjnene, rette kursen ind og give løsningsmulighederne en reel chance. Her skal landene nemlig for første gang evaluere, hvordan det lige nu går med den globale indsats for at nå Parisaftalens klimamål om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, og blive enige om, hvordan vi sikrer os, at vi når derhen. Den proces kaldes det globale stocktake, og den er helt afgørende for at få klimaambitionerne accelereret og få begrænset de globale temperaturstigninger og deres tragiske konsekvenser.
Læs også: Hvad kom der ud af FN’s klimatopmøde COP28 i Dubai?
Hvad er målet for COP28?
Opgaven er bundet. Hvis vi skal nå Parisaftalens 1,5 gradersmål og imødegå de voksende klimapåvirkninger, skal verdens ledere blive enige om:
- Et stop for alle nye boringer efter kul, olie og gas
- En acceleration af overgangen til vedvarende energi og en retfærdig og kontrolleret udfasning af fossile brændstoffer.
- En realisering af planerne om en tab- og skadesfond – Loss and Damage Fund. De rige lande og de internationale fossilselskaber skal begynde at hjælpe de lande, der lider mest under konsekvenserne af klimaforandringerne ved at betale for de ødelæggelser og skader, de har forårsaget.
- En evne fra de riges landes side til at leve op til de mange løfter en klimabistand til dem, der rammes af klimakrisen
Hvad er det globale stocktake?
Det globale stocktake er et femårigt statustjek på, hvordan det går med at nå målene i Parisaftalen. I år er første gang, sådan en opgørelse skal ske. Evalueringen omfatter både temperaturmålet og målene for tilpasning og finansiering. Den skal vise, hvor landene halter bagud i forhold til at nå målene, og hvad de skal gøre for at styrke de nationale klimamål.
Det står allerede klart, at det går alt for langsomt. En ny rapport fra FN’s klimaforandrings-organisation – UN Climate Change – konkluderer, at de nationale klimahandlingsplaner fortsat er utilstrækkelige i forhold til at holde den globale opvarmning et stykke under 2 grader med sigte på 1,5 grader, som landene har forpligtet sig til.
Den seneste videnskab fra FN’s Klimapanel (IPCC) indikerer, at drivhusgasemissioner skal reduceres med mindst 43% inden 2030 sammenlignet med niveauerne fra 2019, men Global Stocktake rapporten viser ikke nogen hurtig nedadgående tendens i udledningerne.
Så der skal handles nu, og det er stadig muligt. Rapporten præsenterer nemlig også et omfattende udvalg af værktøjer og løsninger.
Hvad er Loss and Damage fonden og hvor langt er den?
Klimaforandringerne øger risikoen for oversvømmelser, tørkeperioder og cykloner, og forstærker deres ødelæggende effekt. Det koster milliarder og atter milliarder af kroner at afbøde og rette op på de ødelæggelser, som sker verden over. Konsekvenserne rammer verdens fattigste lande særligt hårdt. De vestlige industrialiserede lande står både bag de største historiske udledninger af drivhusgasser og har større økonomiske muskler til at finansiere udfasningen af fossile energikilder og til at betale for skader og tab. Vi må derfor gå forrest.
Ved COP27 sidste år blev det efter mange sværdslag vedtaget, at der skal oprettes en fond til finansiering af klimaskabte tab og skader. Fonden var en sejr for verdens fattigste lande, men nu skal aftalen stå sin prøve, når den skal gå fra drøm til virkelighed. Der er stadig mange – og meget kontroversielle – spørgsmål, der skal afklares: Hvordan skal den nye fond se ud? Kan vi bruge nogle af de institutioner der allerede findes? Og hvilke lande skal bidrage, og hvilke skal modtage?
Sidste år satte Danmark som de første 100 millioner kroner til side til fonden, og minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, har op til dette topmøde gentaget sit løfte om, at Danmark vil bidrage til fonden. Ingen lande har dog endnu sat penge ind, og det ventes, at forhandlingerne igen i år bliver meget svære.
Hvorfor er der så stor fokus på olie, gas og kul til klimatopmødet?
Spørgsmålet om en udfasning af fossile brændsler – olie, gas og kul – bliver helt centralt på COP28.
En FN–rapport fra den 8. november 2023 slår fast, at verden fortsat er på vej i den helt gale retning. Alt imens vi globalt slår den ene globale varmerekord efter den anden og vi oplever flere og mere ekstreme vejrfænomener, så planlægger verdens fossile selskaber lige nu at udvide deres produktion, hvilket betyder, at planetens CO2-budget vil sprænges med flere længder.
Ekspansionsplanerne lyder på 460 procent mere kul, 83 procent mere gas og 29 procent mere olie i 2030 end vi har råd til at afbrænde, hvis den globale temperaturstigning skal holdes på højst 1,5 grader. Hvis planerne føres ud i livet, vil der blive produceret 69 procent flere fossile brændstoffer, i forhold til, hvad der er foreneligt alene med to-gradersmålet.
De lande der planlægger de største udvidelser er Indien (kul), Saudi-Arabien (olie), Rusland (kul, olie og gas) samt USA, Canada og De Forenede Arabiske Emirater. Sidstnævnte er i år vært for klimatopmødet: COP28.
Hvilken rolle spiller olieindustrien på COP28?
Fossilindustrien har en stigende tilstedeværelse på klimatopmøderne. Under COP27 blev der registreret mere end 630 lobbyister for fossile brændsler, og værterne for dette års COP, De Forenede Arabiske Emirater, lå her helt i top. Og på COP28 vil blandt andre Norges største olie- og gasselskab, Equinor, være en del af Norges erhvervsdelegation.
Alle øjne ved COP28 vil derfor være rettet mod elefanten i rummet. Fossilindustrien må ikke få lov til at underminere de globale klimaforhandlinger og svække den globale respons på klimaændringerne. Greenpeace mener, at FN’s klimakonvention (UNFCCC) bør lave retningslinjer for interessekonflikter, der udelukker fossilindustrien fra at lobbye på COP’en, og sikrer at klimatopmøderne fortsat er et troværdigt forum for håndtering af klimakrisen.
Hvad er Danmarks rolle ved klimatopmødet COP28 i Dubai?
Danmark bliver repræsenteret af fire ministre på klimatopmødet. Foruden minister for global klimapolitik Dan Jørgensen og klimaminister Lars Aagaard, deltager statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen også. Udfasningen af fossile brændsler forventes at være hovedtemaet på årets COP28, og Dan Jørgensen har på forhånd meldt ud, at Danmark vil arbejde for en global udfasning af fossile brændsler. “Det er i virkeligheden meget simpelt: Hvis vi vil bevare muligheden for at holde os under 1,5 graders temperaturstigning, skal vi udfase sort energi hurtigst muligt. Der er ingen vej udenom,” skriver han i en kronik. Statsministeren pointerer også, at Danmark vil presse på for at sikre de sociale balancer i den globale klimaindsats.
Dan Jørgensen kan få en vigtig rolle på dette klimatopmøde, da han sammen med den sydafrikanske miljøminister, Barbara Creecy, skal lede forhandlingerne om global stocktake – den første store evaluering af, hvor tæt – eller måske nærmere langt fra – verdens lande er på målene i Paris-aftalen.
Hvad betyder det, at klimatopmødet foregår i en oliestat?
Alle lande, der er med i FN’s klimakonvention og har forpligtet sig til målene i Parisaftalen, kan være værter for FN’s årlige klimakonferencer, og som alle andre COP-præsidentskaber kan De Forenede Arabiske Emirater ikke handle ud fra national egeninteresse. Som ledere for COP28 skal emiraterne sende et klart signal om, at topmødet i Dubai ikke er en greenwashing af olie- og gasindustrien.
En udfasning af fossile brændsler – som er hovedtemaet for COP28 – er en stor udfordring for Golf-landene. Deres økonomi har i årtier i høj grad været afhængig af olie og gas og er det fortsat. Men klimaforandringerne udgør en eksistentiel trussel for mange lande i regionen, og blandt Golf-landene er De Forenede Arabiske Emirater nu i en ideel position til at tage teten i omstillingen i regionen.
Valget af De Forenede Arabiske Emirater som værter for COP28 kom fra Asien-Stillehavsregionen. Greenpeace respekterer regionens valg af værtsland for klimaforhandlingerne og opfordrer De Forenede Arabiske Emirater til at arbejde for et vellykket resultat.
Hvad er forventningerne til et resultat ved COP28?
Klimatopmøder er flere gange tidligere slået fejl. Klimatopmødet i København i 2009 endte som bekendt som en stor skuffelse – selvom man nåede frem til princippet om at nå målet om 2 graders klimaændringer inden udgangen af århundredet. Men landene nåede ikke frem til nogen politisk eller juridisk bindende aftale, som ved Kyoto-aftalen fra 1996.
COP28 kan blive endnu en fiasko, hvor verdens ledere viser sig ude i stand til at gøre det nødvendige. Eller det kan blive vendepunktet, hvor vi kollektivt beslutter os for at udfase alle fossile brændsler. Hvor vi stopper jagten på ny olie, kul og gas, og hvor vi kommer i gang med at betale dem, der rammes af klimakrisens konsekvenser, for de tab og skader de lider under. I Greenpeace vil vi gøre vores for, at vi får en ambitiøs aftale, der respekterer klimavidenskaben og bliver juridisk bindende.
Læs også: Her er, hvad der skal til for at FN’s klimatopmøde i Dubai bliver en succes
Ny klimarapport afslører, klimakrisen rammer os hurtigere og hårdere, end hidtil troet. Læs mere om hvad der skal til for at bremse klimaforandringer.
