Med vores bud på det statsministerportræt, der engang skal males af Mette Frederiksen, viste vi statsministeren, at hun skal komme ind i kampen, hvis ikke historien skal dømme hende hårdt.
Vi afslørede i dag vores bud på det statsministerportræt, der engang skal males af Mette Frederiksen. Her på Folketingets åbningsdag, 16 måneder efter det historiske klimavalg, havde vi håbet at kunne portrættere en aldrende Mette Frederiksen mellem urørte skove, blomstrende enge, summende insekter, havvindmøller og eldrevne tog og biler. I stedet står hun under vand, og portrættet har fået titlen ‘UNDSKYLD’.
For siden valget har Mette Frederiksen-regeringen brugt det meste af den kostbare tid på at udskyde, undskylde og fokusforskyde. Vi har skullet affinde os med dårlige undskyldninger og stråmænd om høje priser og uoverskuelige konsekvenser i stedet for at være stolte af en regering, der faktisk er kommet i gang med den klimahandling, vi har krav på.
Ansvaret for at få igangsat de nødvendige reduktioner ligger frit fremme og har gjort det siden regeringen med et klart klimamandat i ryggen lovede at gå forrest i klimakampen og påtage sig et internationalt lederskab. Det er fuldt forståeligt, at befolkningen, støttepartierne og store dele af erhvervslivet efterhånden føler sig godt og grundigt snydt.
I dag til Folketingets åbning var der da også flere politikere, der stoppede op på vej fra gudstjeneste i Holmens Kirke og tilbage til Christiansborg og både roste og fotograferede vores portræt af Mette Frederiksen.
Andre havde mere travlt med at kigge koncentreret den anden vej.
Regeringen er med sin manglende handling og sine utilstrækkelige – nærmest pinagtige – klimaudspil i gang med at udvande klimalovens allervigtigste guidende princip: Nemlig, at vi har et ‘historisk og moralsk ansvar for at gå forrest’. Mens hele verden hungrer efter lederskab i klimakampen, afviser statsministeren og hendes regering at tage ansvar for fremtiden her og nu. I stedet forsøges vi fodret af med snak om teknologiske fix, udskudte reduktioner, hockeystave og “CO2-udledning, der ikke kan undgås”. Hvis ikke regeringen stopper sit svigt og laver noget rigtig klimapolitik, kommer Mette Frederiksen til at stå på den forkerte side af historien – og i vand til halsen. Mette Frederiksen kan, hvis hun blot fortsætter status quo, gå over i historien som den danske statsminister, der svigtede i de mest afgørende år.
Hvis Mette Frederiksen vil omskrive sin egen og Danmarks historie, skal det skal være slut med at udskyde handling og at tro, ingen kommer til at mærke eller betale for omstillingen. Tiden, hvor man forsøger at slippe afsted med at gøre så lidt som muligt, skal være forbi.
De sidste måneders udmeldinger fra regeringen viser, at man enten grundlæggende har misforstået klimavidenskaben eller også udviser komplet ignorance over for dens grundlæggende fordringer. Når regeringen vil udskyde reduktioner til sidste øjeblik, giver det indtryk af, at man aldrig har anerkendt rationalet bag 70%-målet. Logikken er jo ikke at fastsætte et eller andet arbitrært reduktionsmål i et tilfældigt årstal. Pointen med et klimamål er, at det skal få os i gang med at gøre, hvad vi kan, for at reducere vores klimabelastning. Så vi kan yde vores retfærdige bidrag til, at verden holder sig inden for det CO2-budget, vi har til rådighed, hvis vi skal bremse klimakrisen.
Mette Frederiksen er på en vanvittig kamikazekurs mod en verden, hvor store dele af kloden er ubeboelig. Hvis vi skal afværge de værste konsekvenser, skal vi sætte ind nu. Regeringen har ganske kort tid til at sætte ind på en ny kurs, hvis ikke Mette Frederiksens eftermæle skal være et af en statsminister, der havde alle mulighederne for at handle, men i stedet valgte at svigte sin befolkning og kloden.
