Den norske regering har i Barentshavet givet tilladelse til Norges nordligste olieboringer nogensinde, hvilket er stridens kerne i den klimaretssag, som Greenpeace og den norske organisation Natur & Ungdom har anlagt mod regeringen.
” alt=”Rypefjord, Norge, 29. april 2019 – Fire Greenpeace-aktivister er netop klatret om bord på Equinors olierig West Hercules for at protestere mod det statsejede selskab, der gør sig klar til en ny sæson for boringer i den norske del af Arktis.
” class=”wp-image-2728″/>Rypefjord, Norge, 29. april 2019 – Fire Greenpeace-aktivister er netop klatret om bord på Equinors olierig West Hercules for at protestere mod det statsejede selskab, der gør sig klar til en ny sæson for boringer i den norske del af Arktis.
Blandt klatreaktiviserne på olieriggen er danske Ronni Christiansen.
“Mens vi står midt i en klimakrise, og den unge generation kan risikere en utryg og uvis fremtid med flere og mere ekstreme orkaner, oversvømmelser og hedebølger i vejrudsigten, så fortsætter den norske regering ufortrødent jagten efter ny olie. Det er dybt uansvarligt, og vi protesterer fredeligt for at sende et klart signal om, at olieboringerne i Arktis skal stoppe,” siger Ronni Christiansen.
” class=”wp-image-2734″/>Ronni Christiansen fra Danmark er sammen med aktivister fra Norge, Sverige og Tyskland klatret op på olieplatformen West Hercules.
Protesten mod Equinor kommer i kølvandet på en bølge af protester fra hundredtusindvis af skoleelever over hele verden for akut og omfattende klimahandling. Blandt de norske protester er et af kravene, at ny olie- og gasudvinding skal stoppes, og dette støttes også af ungdomsgenerationen i Norge, hvor en undersøgelse for første gang viser, at et flertal af unge under 24 år ønsker at olien skal forblive uberørt.
I første del af den aktuelle klimaretssag har retten imidlertid givet opbakning til, at den norske regering fortsat kan lade industrien bore efter ny olie, og at ansvaret for CO2-udledningen ikke gælder for afbrænding af norsk olie uden for landets grænser.
“Norge er blandt verdens største olieeksportører, og det underminerer den globale klimaindsats, at regeringen fortsætter med at lede efter ny olie, når videnskaben dikterer, at langt størstedelen af de fossile reserver skal forblive i undergrunden. Regeringens frasigelse af ansvaret for den olie, der afbrændes uden for landets grænser, hænger ikke sammen. Klimaet kender ikke til landegrænser, og olie er lige skadeligt, hvor end den afbrændes. Norges regering bør lytte til protesterne i og uden for landet og leve op til sit globale klimaansvar, som lige nu svigtes,” siger Jens Mattias Clausen, klimapolitisk leder hos Greenpeace i Danmark.
Greenpeace og Natur & Ungdom anklager i retssagen den norske regerings udstedelse af nye olielicenser for at være i strid med den norske grundlovs paragraf 112, der sikrer befolkningens ret til et sundt miljø. Greenpeace har appelleret Byretten i Oslos afgørelse, og retssagen genoptages i Landsretten i november.
COP30 i Belém, Brasilien, bliver historisk. Find ud af, hvad COP er, og hvorfor klimatopmødet i 2025 er afgørende for verden, Amazonas og kampen mod klimaforandringer.
Kæmpe sejr for Greenpeace og for klimaet: INEOS’ tilladelse til at begynde ny oliejagt i det danske Hejre-felt er ulovlig! Greenpeace har fået medhold i sin klage til Energiklagenævnet.
Greenpeace Wins! The permit to begin new oil extraction of the Danish Hejre field was unlawfully granted. Greenpeace Nordic’s complaint has been upheld and oil and gas production cannot start in the Hejre field.
Vælg venligst hvilke cookies du er villig til at gemme.
Nødvendige cookies Altid aktiveret
De her cookies giver dig en bedre oplevelse af vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre greenpeace.org. De giver mulighed for at skjule cookies-feltet og bruge hjemmesidens funktioner bedre. Vi bruger også de her cookies til at indsamle statistik og anonym data om fx hvilke sider der bliver besøgt og hvilke links der bliver klikket på.
Udover de cookies og og tekniske ting beskrevet ovenfor, benytter vi os også af andre services, der hjælper os med at forbedre din oplevelse af hjemmesiden. Vi tillader også cookies fra udvalgte tredjepartsvirksomheder (fx Facebook og Google), der hjælper os med at forstå adfærd, demografi og interesser hos besøgende på vores hjemmeside. De her cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre brugeroplevelsen, effektivisere hjemmesiden og vores kommunikationsstrategier.
Vi bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse af denne side. Ved at fortsætte med at bruge siden, accepterer du cookies. Læs vores persondatapolitik og vælg, hvilke cookies du vil tillade her.
Kommentarer
TAK FOR JER! ❤️✌🏽