I en undersøgelse foretaget blandt 27 FN-repræsentanter, der deltager i forhandlingerne om den globale plastikaftale, var det menneskers sundhed, der udløste størst bekymring. De sundhedsmæssige risici var vigtigere end både miljømæssige og økonomiske problemstillinger i forbindelse med plastikforurening.
Resultaterne offentliggøres op til den næste forhandlingsrunde, hvor landene skal beslutte, om aftalen skal inkludere tiltag for at reducere plastikproduktionen. Mere end 100 lande støtter dette forslag, mens det især møder modstand fra olieproducerende lande.
Graham Forbes, Greenpeaces repræsentant ved forhandlingerne om den globale plastiktraktat og kampagneleder for plastik hos Greenpeace USA, siger: “For at beskytte menneskers sundhed skal en effektiv global plastiktraktat inkludere en reduktion af plastikproduktionen. Plastik kan have skadelige sundhedsrisici og er blevet fundet i vores organer, blod og endda i ufødte børn. Hvis plastikproduktionen fortsætter med at stige, vil de skadelige virkninger på sundhed, klima og miljø også stige.”
I bestræbelser på at beskytte folkesundheden prioriterer deltagerne i undersøgelsen tiltag, som taler for en reduktion af plastikproduktionen og afskaffelse af skadelige kemikalier i plastik. Disse tiltag blev vurderet betydeligt væsentligere end f.eks.bedre affaldshåndtering og kemisk eller mekanisk genbrug. (Kemisk genbrug refererer til kemiske processer, der nedbryder plastik til dets grundlæggende byggesten, som så bruges til at fremstille nye plastprodukter. Det er en form for “recycling” på molekylært niveau. Mekanisk genbrug handler om at bearbejde plastikken fysisk, f.eks. ved at smelte den ned og forme den til nye produkter. Det er den mest almindelige form for genbrug, hvor plastik først bliver renset og derefter smeltet for at skabe nye materialer).
Begge metoder sigter mod at reducere affald og genbruge plastikmaterialer, men de adskiller sig i den teknologiske tilgang, de bruger.
Undersøgelsen viser også, at:
- Alle repræsentanterne udtrykte bekymring over sundhedsrisiciene ved plastikkemikalier.
- De fleste ser mikroplast, luftforurening og klimaforandringer som yderligere sundhedsrisici forbundet med plastik.
- At stoppe afbrænding af plastik er den mest prioriterede handling for affaldshåndtering.
- Flere af repræsentanterne talte for alternative materialer frem for biobaseret plastik.
Megan Deeney, forsker ved London School of Hygiene & Tropical Medicine og hovedforfatter af rapporten, siger:
“Samarbejdet mellem videnskab og politik er afgørende for at tage evidensbaserede skridt mod globale sundheds- og miljøudfordringer. Repræsentanternes engagement i de videnskabelige fakta i vores undersøgelse giver håb for de afsluttende forhandlinger om plastikaftalen. At styrke dette samarbejde gennem videnskab og globalt samarbejde er afgørende for at bekæmpe plastikforurening og dens skadelige virkninger.”
Den globale plastiktraktat er en historisk mulighed for at løse plastikkrisen. Forhandlingerne er blevet forsinket af nogle lande, der modsætter sig ambitiøse mål, og som sær er modstandere af obligatoriske reduktioner af plastikproduktionen, til fordel for tiltag, der fokuserer på affaldshåndtering og genbrug.
Under den femte forhandlingsrunde om aftalens indhold (INC5) i Busan, Sydkorea, var der flere repræsentanter fra fossile selskaber end der var repræsentanter fra nogle af de mindre regeringer, hvilket vakte bekymring for industriens indflydelse på aftaleprocessen.
Den sidste forhandlingsrunde (INC5.2) vil finde sted den 5.–15. august 2025 i Genève, hvor repræsentanterne vil genoptage debatten om de vigtigste spørgsmål, herunder begrænsning af plastikproduktionen og regulering af kemikalier i plastik.
Vi hos Greenpeace vil gøre alt, hvad vi kan, for at plastiktraktaten bliver så stærk som muligt, uden smuthuller. Stå sammen med os og millioner af andre verden over, der ønsker en stærk plastikaftale.
– sammen kan vi stoppe plastikforureningen. Støt kampen mod plastik ved at underskrive vores globale kampagne
