Verdens lande samles årlig til et klimatopmøde for at forhandle om klimatilpasning og løsninger på klimaforandringerne. Læs her om det nuværende klimatopmøde, COP29 Baku, og hvad der akut skal gøres.
1. Hvad er klimatopmødet?
Hvert år løber et klimatopmøde af stablen, hvor verdens lande skal forhandle om klimatilpasning og løsninger på den akutte klimakrise.
Klimatopmmødet arrangeres for alle de parter, der har skrevet under på FNs klimakovention.
Klimakonventionen er en international og en juridisk bindende aftale, der skal hindre og begrænse menneskeskabte klimaforandringer. Det er et slags årsmøde, hvor man diskuterer, hvordan vi bedst kan begrænse den globale opvarmning – en trussel som vil påvirke alle mennesker på kloden.
2. Hvornår foregår COP29?
Klimatopmødet COP29 varer fra mandag d. 11 november til fredag d. 22 november 2024.
3. Hvem deltager på klimatopmødet?
40-50.000 deltagere forventes at deltage på COP29 i Aserbajdsjans hovedstad Baku. Repræsentanter og statsoverhoveder fra 197 lande, der har underskrevet klimakonventionen, deltager på klimatopmødet. COP29 er også vært for diplomater, journalister og klimaforskere. Repræsentanter fra civilsamfundet som fagforeningsledere, aktivister og ledere fra lokalbefolkninger deltager også.
Olie- og gasindustrien er også stærkt repræsenteret på klimatopmøderne. Rekordmange lobbyister fra olie- og gasindustrien var til stede på forrige klimatopmøde, COP28 i Dubai. Ifølge en analyse var der mindst 2.456 lobbyister til stede – det er syv gange flere end repræsentanter fra lokalbefolkninger.
I år, som sidste år, deltager TotalEnergies, som står for 80 procent af den danske olie- og 90 procent af den danske gasindvinding i Nordsøen, deltager i klimatopmødet. Greenpeace mener, at det er dybt problematisk, at olie- og gasselskaber som Totalenergies er med til klimatopmøderne.
Læs også: Klimaødelæggelser leveret direkte foran TotalEnergies
4. Hvilke beslutninger skal tages på klimatopmødet i Baku?
Årets helt store tema og stridsmål i forhandlingerne er klimafinansiering. Klimafinansiering handler om at give økonomisk støtte til lavindkomstlande for at hjælpe dem med at skabe en grøn udvikling – og det sker ved at udfase kul, olie og gas – og for at hjælpe de mest udsatte samfund med klimatilpasning. Under klimatilpasning forstås tiltag, som gør vores samfund mere modstandsdygtigt over for klimaforandringer. Et hovedmål med COP29 er at finde ud af, hvor meget de rigere lande skal give til de fattigere lande i klimabistand.
På COP29 vil der blive truffet afgørende beslutninger for at håndtere de ekstremt høje omkostninger ved klimatilpasning. Greenpeace og mange andre klimaorganisationer kræver, at der bliver sat et mål på mindst 1 billion dollars om året til udviklingslande for at dække klimatilpasning og klimaødelæggelser.
Hvem skal betale for klimafinansieringen?
Klimaforandringernes omkostninger bør betales af dem, som har forårsaget dem, og det er oile- og gasselskaberne. De skal sætte en stopper for udvindingen af olie og gas samtidig med, at verden kan skruet helt op for omstilling til vedvarende energi.
“Forureneren betaler” handler om, at de hovedansvarlige af drivhusgasudslip selv skal betale for omkostninger for samfundet. At lade forurenerne betale for deres udslip er en retfærdig måde at skaffe penge til klimatilpasning og genopbygning af klimaødelæggelser.
5. Hvad skete der under det forrige klimatopmøde, COP28 i Dubai?
Under COP28 i Dubai fik vi endelig en erklæring om, at verden skal omstille væk fra fossile brændsler i energisystemer.
Parterne var midlertidigt uenige om ordvalget. I det første udkast blev formuleringen, at lande “kunne omstille sig væk fra” fossile brændsler, som gav indtrykket af, at det ville være frivilligt. Dette fik meget kritik, men flere lande nægtede omvendt at gå med på formuleringen “at udfase”. Derfor blev det endelige ordvalg at “omstille væk fra” de fossile brændsler. Det var et stort skridt, at flere lande gik med til at omstille sig væk fra gas og olie.
Under klimatopmødet i 2023 blev en fond for tab og skader vedtaget. Fonden skal kompensere sårbare lande, som prøver at håndtere tab og skader forårsaget af klimaforandringer.
Læs også: Din guide til FN’s klimatopmøde COP28 i Dubai
6. Hvad kræver Greenpeace til COP29?
Greenpeace kræver at landene til klimatopmødet:
- Indfører et nyt klimafinansieringsmål (kaldt NCQG), som øger pengestøtten til udviklingslande og er bygget på, at forurenerenskal betale.
- Udfasning af fossile brændstoffer: Landene skal implementere aftalen fra forrige klimatopmøde om omstilling fra fossile brændstoffer. Samtidig forpligtes landene til at skitsere, hvordan deres planer om at reducere udledningen af drivhusgasser bør omfatte planer om at udfase fossile brændstoffer i overensstemmelse med målet om 1,5-grader i Paris-aftalen.
- Beskytte økosystemer: Sikre at kvotehandelsystemer beskytter værdifulde økosystemer, som binder kulstof i jorden.
Hvem betaler… dig og mig? Njah, det skal olie- og gasselskaberne!
Vi ønsker alle et sikkert sted at bo og en tryg fremtid. Tanken om at vores familie og nærmeste er i fare, er meget skræmmende.
Men, håbet er ikke langt væk. Faktisk ligger løsningerne lige for. Du kan stå sammen med Greenpeace og lægge pres på regeringer og olieselskaber for at stoppe jagten på ny olie og gas. Og sammen kan vi presse oliegiganterne til at betale for de klimaskader, de er skyld i. Vær med og skriv under her:
Afbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul og gas skader vores klima. Løsningen findes ikke i dyr og affaldstung atomkraft men i vedvarende energi.
Vær med
