Regeringen har netop præsenteret den såkaldte grønne trepartsaftale. De har proklameret aftalen som en Danmarkshistorisk begivenhed. Endelig skal vi få livet tilbage i havet, styr på landbrugets klimaudledninger og en hel masse natur og skov på land. Men regeringens trepartsaftale er ikke en god nyhed. Hverken for vores klima, natur eller havmiljø.
Aftalen er endt med at være en form for aktiv dødshjælp til de fjorde, der allerede gisper efter vejret. Allerede under forhandlingerne har et lækket papir fra regeringen vist, at trepartsaftalen er et tilbageskridt for vores hav. Man skruer ned for kvælstofindsatsen og regulering, som der var aftalt med Landbrugsaftalen fra 2021.
Mindre kvælstofregulering og frivillige aftaler
Kvælstofregulering er den ene ting, der virkelig kan redde fjordene og de indre farvande, men dét skruer regeringen ned for. Samtidig skruer regeringen op for frivillighed, og hvis der er én ting, vi har lært af de sidste 40 års kuldsejlede indsatser, er det, at frivillige aftaler med landbruget ikke virker. Her er verdens nemmeste forudsigelse: Vi kommer til at stå i 2027 uden at have nået et eneste af målene i den her aftale.
Der er ingenting at fejre. Der er en CO2-afgift så lav, at landbruget stort set slipper for at betale for sin forurening. Aftalen fastholder verdens største dyreproduktion i Danmark til skade for natur og klima. Og så sender aftalen milliarder til usikre teknologier, som skal sikre, at vi kan fortsætte med en fejlslagen måde at drive landbrug på. Det er en kæmpe forspildt mulighed for at skabe et bedre landbrug og for at tage vare på vores natur, miljø og klima.
Udtag af landbrugsjord er for sent og for lidt
Det er selvfølgelig fint, at oppositionspartierne har fået rykket regeringen på indsatsbehovet, altså at det ikke endte med det Scenarie 3, som regeringen spillede ud med. Men det er kun et meget lille plaster på såret. Regeringen udvander nemlig samtidig den mest fagligt rigtige model ved helt at fjerne indsatsen på Bornholm. Og så har regeringen lagt en omvendt kvælstofhammer ind i 2029, hvor man sænker kvælstofindsatsen.
Samtidig indeholder aftalen slet ikke de tiltag, der skal til for at nå målene. For eksempel vil Trepartsaftalen udtage 390.000 hektar landbrugsjord frem mod 2045. Udtagningen af 150.000 hektar lavbundsjord skal være realiseret i 2030, men de 250.000 hektar skov er der først mål om i 2045. Det er altså både for sent og for lidt: Professor Stiig Markager fra Århus Universitet har tidligere vurderet, at der skal udtages ca. 600.000 ha frem mod 2027 for at sikre en sund økologisk tilstand i vores farvande. Regeringens regnestykke går altså ikke op.
Aftalen kan også øge importen af soja, der er skyld i et stort klimaudslip globalt. Hvis regeringen lykkes med at reducere landbrugsarealet og samtidig fastholde dyreproduktionen, vil vi skulle importere endnu mere regnskovssoja til vores køer og svin. Det vil dermed drive afskovning og klimaudledninger på globalt plan.
Der er flere fine målsætninger i aftalen, men aftalen udvander samtidig indsatsbehovet og slår fast, at vi ikke opfylder EU’s vandrammedirektiv. Og når det kommer til de konkrete tiltag, er aftalen et tilbageskridt for vores natur og klima.
Landbrugets udledninger af kvælstof er årsagen til iltsvind i Danmarks havmiljø.
Vær med
Kommentarer
Det er til at tude over!!!
Det er så sørgeligt at vi har en regering, som ser ud til bevidst at vildlede befolkningen. Det bør være fyrings grund. Havet og naturen er vores fælles eje.
Tak oplysningerne. Lige hvad jeg frygtede En gang “varm luft”. Når landbruget ikke har gjort indsigelser skal være på vagt
At de 0,2% af befolkningen der ejer de 64% der er opdyrket - bestemmer om hvor fjorde og hav skal være fulde af fedtemøj og alger , hører feudal tiden til
Egentlig burde man lægge sag an mod landbruget, fordi de har ødelagt vore fjorde, været årsag til stor skade på vor biodiversitet, og er ved at gøre store del af vor landbrugsjord ufrugtbar. Hvis dette sagsanlæg blev virkeliggjort ville mange landmænd flygte ud af landet. Derfor skal regeringen have ret til at ekspropriere deres jord, og sælge den til rimelige priser til økolandmændene. Den erstatning, der efter domsafsigelsen som bliver pålagt de forurenende landmænd, skal naturligvis betales, evt. gennem en flere års afregning, uanset om de er her i landet eller i udlandet. Det er naturligvis på mange måder et utopisk forslag, men hvis der blot skal være nogen form for retfærdighed, burde det ikke være så utopisk endda!
Det kommer ikke bag på nogen,at at landbruget får lov til at svine,som De altid har gjort, det er jo bare en branche,som kun kan overleve,pga.socialhjælp,det er penge-penge,ikke miljø. Det er en FARCE aftale. Historisk svineri.