Miljøtilstanden i de danske søer, vandløb og i grundvandet er katastrofal. Alligevel udskyder regeringen indsatserne for at skabe god tilstand til 2033, hvilket er seks år senere end EU forpligter til. Det får Greenpeace og tre andre grønne organisationer til at rette skarp kritik af regeringen i et klagebrev til EU-Kommissionen.

Algevækst og fedtemøg i Sø Torup Sø
Den fredede Sø Torup Sø på Sydsjælland er i dag er ødelagt af landbrugets kvælstof og iltsvind. Her i sensommeren 2024, hvor Greenpeace undersøgte vandtilstanden, var der massiv algevækst og “fedtemøg”. Og på land er badegæster og lystfiskere nu et sjældents syn.

Tilstandne for Danmarks søer, vandløb og grundvand befinder sig i en sørgelig forfatning. Ingen af de 985 søer, der indgår i de danske vandområdeplaner, opfylder kriterierne for både god økologisk og kemisk tilstand. Kun sølle 3 procent af de 18.600 km vandløb lever op til kriterierne. Og ingen af vores kystnære farvande møder kravene til god økologisk tilstand, ifølge regeringens nye vandplaner.

Og ser vi på grundvandet, hvorfra vi får vores vand i hanerne, så er knap halvdelen – 43 procent – af de danske forekomster af grundvand ikke i god kemisk tilstand. 

Med andre ord er situationen alvorlig for de danske ferskvandsområder.

Alvorligt brud med EU’s lovgivning

På trods af de dystre realiteter har den danske regering besluttet at udsætte den nødvendige handlign, der skal bringe søer, vandløb og grundvand i god tilstand til 2033. Danmarks manglende indsatser er ifølge Greenpeace og tre af landets grønne organisationer i strid med EU’s vandrammedirektiv, der forpligter medlemslandene til at sætte gang i de nødvendige tiltag, der skaber god tilstand i vandmiljøet senest ved udgangen af 2027. 

Regeringen har dermed kurs mod et alvorligt brud med EU’s lovgivning. Derfor retter Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Greenpeace og Rådet for Grøn Omstilling nu skarp kritik af regeringen overfor EU-Kommissionen.

”Vi opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at gå i dialog med den danske regering for at få denne bevidste overtrædelse af Vandrammedirektivet stoppet. Regeringen bør ikke vente otte år med at implementere nødvendige tiltag, som kunne iværksættes nu for at redde vores overfladevand (red. vandløb og søer) og grundvand. Det er 25 år siden, at Vandrammedirektivet trådte i kraft, og alle regeringer har haft tilstrækkelig tid til at gøre det, der kræves”, skriver de fire organisationer i et klagebrev til Kommissionen.

Vores natur er i nødtilstand💔

Landbrugets udledninger af kvælstof er årsagen til iltsvind i Danmarks havmiljø.

Vær med

Læs hele klagen fra Greenpeace og organisationerne her.