Kun én måling lå under den nye foreslåede grænseværdi for nitrat, da Greenpeace testede drikkevand fra cirka 30 private vandboringer syd for Aalborg og på Djursland – vand der i mange år ikke har været omfattet af myndighedernes tests.
Det var med en lille knude i maven, at flere borgere i Nordjylland og Djursland i sidste uge tog imod tilbuddet om at få testet deres drikkevand for nitrat. En af dem var Ditte Viktor, som bor på et landsted med egen vandboring i Ferslev syd for Aalborg.
“Jeg håber jo, at det ikke ligger alt for højt, men fordi vi ligger omgivet af marker, der er dyrket konventionelt, så tænker jeg lidt over, om der kunne være noget,” forklarer hun.
Andre kom ind med håbet om, at nitratniveauet i deres vand måske ville være faldet:
“Der er masser af nitrat i det der vand, det er helt sikkert. Den var på 250 mg/l sidst, jeg fik taget en vandprøve,” siger Ole Bach fra Korsø ved Thisted.
I sidste uge satte Greenpeace gratis teststeder op på bibliotekerne i Svenstrup og Aalestrup syd for Aalborg. Og efterfølgende gik turen til Djursland, hvor miljøorganisationen var på besøg hjemme hos en række borgere med egne vandboringer.
“Der er en masse borgere med private boringer, der ikke ved, hvad der er i det vand, de drikker, fordi myndighederne stoppede med at teste i 2017. Derfor har vi lavet det her tilbud om at teste folks vand. Vi kan se, at der er mange steder med rigtigt høje nitratniveauer – også det dobbelte af, hvad der rent faktisk er tilladt i dag,” forklarer politisk kampagneleder i Greenpeace, Christian Fromberg, som stod for prøvetagningen.
“Er det fair?”
Kun en enkelt prøve kom i løbet af tre dages tests ned under den nye grænseværdi på 6 mg/l, som regeringens egne eksperter anbefaler, mens flere prøver lå omkring 100 mg/l – det dobbelte af den nuværende grænseværdi på 50 mg/l.
Ditte Viktors prøve endte på 94 mg/l.
“Puh ha, det er lidt øv. Det ærgrer mig lidt. Jeg er temmelig sikker på, at det ikke kommer fra vores egen jord. Der har ikke været drevet landbrug på vores grund i de fem år, vi har boet der, men det kan jo selvfølgelig også have været mange år om at sive ned i grundvandet. Nu må vi jo så finde ud af, hvad vi kan gøre ved det, men det er jo nok en god idé at begynde at beskytte det ovenfra også,” mener hun.
Ditte Viktor har lige fået renoveret sin vandboring, og hun vurderer, at det vil koste hende mere end 200.000 kr. at komme på det offentlige vandværk.
“Jeg synes jo ikke, det er forbrugerne, der skal betale for, at vi har rent vand. Er det fair, at jeg står med den der måling nu ude på min ejendom, hvor vi gør alt, hvad vi kan indenfor vores eget område? Det er da slet ikke fedt, at jeg står med regningen nu, fordi der er nogen, der har bøffet i den tidligere,” siger hun.
Selvom Ole Bachs test også endte over den nuværende grænseværdi for nitrat og langt over den nye anbefalede, så var han til gengæld glad for sit resultat på 59 mg/l.
“Det er rigtigt fint. Det er jeg godt tilfreds med,” siger han.
Han har ikke gjort noget ved sin boring siden de gamle målinger på omkring 250 mg/l, men han har alligevel en mulig forklaring på, hvorfor nitratniveauet er faldet.
“Der har ingen dyr været på markerne siden engang i 70’erne. Det må jo alligevel have hjulpet. I gamle dage havde vi også en ajlebeholder lige inde ved siden af brønden. Den er nu jævnet med jorden. Så det er det alligevel ikke blevet ringere af,” siger han og griner højt.
“Så 59 mg/l er møj møj fint. Og når jeg kunne tåle det dengang, jeg var bette med 250 mg/l, så går det her nok også – det har jeg sgu ikke taget skade af, og vores knægt har heller ikke. Det her er jeg i hvert fald godt tilfreds med.”
Private boringer er lidt af en tombola
De borgere, der fik et testresultat med et højt nitratniveau, står nu tilbage med et håbløst valg: Skal de selv betale for et dyrt rensningsanlæg? Drikke vand på flaske? Eller forsøge at blive koblet på den fælles vandforsyning, hvis det overhovedet kan lade sig gøre, og hvis de har råd?
“Vi har nået at teste drikkevandet hos omkring 30 borgere, som har private drikkevandsboringer, og vi kan se, at det er lidt af en tombola, hvor meget nitrat de har i deres drikkevand. Nogle ligger kun lidt over den nye grænse, som forskerne foreslår, mens andre ligger langt over den grænseværdi, vi har i dag. Vi kan ikke lade borgerne i stikken med ansvaret for både at skulle teste deres vand og at rense det vand, der allerede er forurenet. Det her kræver, at der tages et fælles ansvar,” siger Christian Fromberg.
Greenpeace arbejder for at sikre, at presset på politikerne ikke slækkes, selvom regeringsforhandlingerne bliver ved med at trække i langdrag. Partierne skal huskes på deres valgløfter om at beskytte drikkevandet for alle.
“Vores budskab til politikerne er klart: Nitratniveauet i det postevand, vi drikker, må ikke afhænge af hvilket postnummer, vi bor i. Lad os få stoppet forureningen ved kilden. Lad os få sænket nitratgrænsen, som eksperterne anbefaler det. Og lad os hjælpe borgere og kommuner med at rense drikkevandet, der hvor skaden allerede er sket. Alle har ret til at få rent drikkevand i deres haner,” siger Christian Fromberg.
Fakta
- Greenpeace anslår, at der er omkring 100.000 borgere i Danmark, der forsynes af en privat husstandsboring: Ifølge Miljøstyrelsen er der cirka 50.000 små vandforsyninger, der forsyner mindre end 10 ejendomme, og langt de fleste af dem forsyner kun en enkelt husstand. Der er i gennemsnit 2,1 personer per husstand i Danmark.
- En international ekspertgruppe nedsat af regeringen anbefalede i december at sænke grænseværdien for nitrat i drikkevandet fra 50 mg/L til 6 mg/L. Det sker på baggrund af flere store danske studier, der har påvist, at der er øget risiko for tarmkræft i geografiske områder med meget nitrat i drikkevandet. Miljøminister Magnus Heunicke sagde førfolketingsvalget, at han ville følge eksperternes anbefaling.
- Greenpeace har kortlagt nitratindholdet fra den fælles vandforsyning. Kortlægningen viser, at et bælte fra Nordjylland til Djursland er særligt ramt af meget nitrat i drikkevandet. De hvide pletter på kortet dækker over områder, der i 2021 lå udenfor fælles vandforsyning.
- I 2017 droppede VLAK-regeringen under Lars Løkke Rasmussen kontrollen med de små private boringer. Derfor kan myndighederne ikke længere følge med i, hvordan drikkevandskvaliteten er hos de danskere, der er selvforsynende med drikkevand.
