Greenepeace er med i en koalition, der stiller borgerforslag om at gøre op med det systematiske af dyrevelfærdsloven. Med rekordfart er “grisenes borgerforslag” på kurs mod de 50.000 underskrifter.
25.000 døde pattegrise i døgnet, fastspændte søer og et liv på sølle 0,65 kvadratmeter.
Det er hverdagen for mange millioner grise i det industrielle landbrug. I TV2-dokumentaren “Hvem passer på grisene?” kom forholdene og et systematisk svigt af dyrevelfærdsloven i svineindstrien frem i offentlighedens lys – og det var ikke kønt.
Nu er Greenepeace gået med i en bred koalition af organisationer og meningsdanner, der har stillet et borgeforslag, der skal sikre værdige liv for grisene, og at dyrevelfærdsloven sættes igennem. Hvor paradoksalt det end kan lyde, men situatiionen er, at loven er sat ud af spil.
Dyrevelfærdsloven fastslår, at dyr skal beskyttes mod lidelse, smerte, angst og mén, mens der skal tages hensyn til dyrenes adfærdsmæssige behov. I praksis tillader man, at søer fikseres omkring faring, hvor soen naturligt ville bygge rede. Søerne slides op, så en sjettedel af dem dør før tid, og den ekstreme avl medfører altså, at 25.000 pattegrise dør hver dag i produktionens tjeneste. Hovedårsagen er, at søerne er fremavlet til at være store fødemaskiner, men de har ikke patter nok til, at kunne føde de alt for store kuld af pattegrise.
Samtidigt bliver selv minimumskrav som forbuddet mod rutinemæssig halekupering ikke overholdt. 95 procent af grisene får klippet halen af, selvom det har været ulovligt i mere end 30 år.
Kort sagt: Danmark topper som en verdens største eksportnationer af grisekød, men dyrevelfærden skraber bunden.
“25.000 smågrise dør hver dag i de danske stalde. Det handler ikke om nogle få brodne kar i landbruget, men om årtiers politisk svigt og en industri der er gået for vidt. Nu kan vi som samfund ikke se til længere,” siger Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenepace, og fortsætter:
“Industrien må overholde helt basale minimumskrav for at behandle levende væsener med respekt. At søer ikke tvinges til at føde flere grise, end de kan passe. At de kan bevæge sig frit. At de får plads nok til at vende sig.”
Borgerforslaget har med rekordfart fået støtte fra tusinder af borgere, så målet om at nå 50.000 underskrifter, der kan få det behandlet i Folketinget, er et spørgsmål om dage.
4 hovedkrav for et godt griseliv
Forslaget har fire hovedkrav, der skal gøre op med den grelle dyrevelfærd, hvilket også kan skubbe den industrielle svineproduktion i en en bedre retning.
1. Stop for den ekstreme avl
Svineindustrien har for længe sat ”hurtig vækst” og ”kuldstørrelse” over dyrenes ve og vel. Det betyder, unødigt mange grise dør og skaber lidelse for både pattegrise, grise hos moren og søer. Det holder ikke, at søerne flere pattegrise, end de kan passe.
Der skal indføres lovkrav om, at avlsstrategien og avlsmålet i avlsselskaber og besætninger skal sikre, at antallet af grise i kuldet svarer til antallet af patter hos deres mødre.
2. Stop fiksering af søer
Fiksering i farestalden fratager soen muligheden for at udleve sin basale natur og instinkter:
Derfor skal der indføres forbud mod fiksering af søer og et totalforbud mod at fiksere søer i perioden omkring faring og diegivning.
Frie søer i farestalden: Der skal i stedet anvendes farestier, hvor soen er fri, der giver soen bevægelsesfrihed og samtidig sikrer pattegrisene.
3. Stop for lemlæstelse af grisene
Halekupering er et kirurgisk indgreb, der er ulovligt i EU som hovedregel, og som alene sker for at kompensere for et staldmiljø, der driver grisene til halebid. Alligevel halekuperes 95 procent af grisene.
Vi skal have forbud mod halekupering: Indføre totalforbud mod rutinemæssig halekupering og krav om, at staldene indrettes sådan, at grisene lever et liv uden påført stress og medfølgende halebid.
4. Giv mere plads og rodemateriale
Grise i den intensive produktion har for lidt plads til at bevæge sig frit, etablere adskilte funktionsområder og udleve deres naturlige adfærd. De har også alt for dårlig mulighed for at udleve deres medfødte nysgerrighed ved at rode i halm og andet materiale.
Den begrænsede plads og manglende rodemateriale er medvirkende til stress og halebid.
Indfør et krav om markant forøget plads og rodemateriale: Der giver grisene mulighed for at bevæge sig mere frit og udleve sin naturlige adfærd.
Skriv under for borgerforslaget
Vær med til at skabe god dyrevelfærd for grisene og skriv under HER.
