At bruge logik og sund fornuft er desværre ikke altid den eneste taktik, der virker, når man gerne vil have ændret noget, der er forkert. Logik er som politisk taktik begrænset i forhold til succesfulde resultater. Klimaforskernes utallige opråb gennem årene er jo et godt eksempel på, at man ikke nødvendigvis vinder, bare fordi man har ret…
Når det danske hav ånder på sidste vers og er ved at drukne i evighedskemikalier, tungmetaller og andet gift, vil al logik og sund fornuft tilsige, at vi stopper forureningen af vores sårbare hav med giftligt spildevand nu. Ikke måske om flere år og efter endnu flere hundredetusinde tons giftigt olieskrald – men øjeblikkeligt.
Men de ansvarlige politikere har endnu ikke gjort det fornuftige og rigtige og stoppet forureningen af dansk hav med giftigt norsk affald. Derfor gør vi i Greenpeace, hvad vi kan for at stoppe denne udledning ved fysisk at blokere den. Vi lægger os i vejen for, at det kan fortsætte, for at få mere fokus på, at det skal stoppes.
I næsten tre døgn har fire Greenpeace-aktivister ombord på den lille sejlbåd Tanker Tracker i sidste uge blokeret kemikalieskibet Bothnia ved RGS Nordics kaj i Mongstad, Norge. Og kl. 12 i dag startede Greenpeace i Danmark endnu en blokade, da vi i gummibåde sejlede ud til kemikalietankeren Boyne, der forleden sejlede fra Mongstad i Norge mod RGS Nordic ved Agersø Sund.
Læs også: I 69 timer stoppede fire modige Greenpeace-aktivister kemikalietransport med kurs mod Danmark
I Norge forhindrede de unge mennesker i 69 timer kemikalieskibet i at blive lastet med op mod 9.000 ton giftigt norsk oliespildevand, der nu snart sejles til utilstrækkelig rensning og efterfølgende udledning i Danmark, hvor det på 25. år vil svine havet til med giftige kemikalier og kræftfremkaldende stoffer. Aktivisterne i Danmark er tidligere i dag efter knap seks timers aktion blevet anholdt af politiet og fjernet fra kemikalietankeren tæt på rensningsanlægget RGS Nordic i Stigsnæs på Sydvestjælland.
Selvom 69 timer faktisk er en lang aktion i vores verden, er der jo grænser for, hvor længe aktivister kan stoppe ét skib. I dag fik vi ikke lov at blive længe. Men spørgsmålet er også, om det virkelig skal være Greenpeace-aktivister, der stopper yderligere forurening af det danske hav med tungmetaller, tjærestoffer og andre hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer? Der er jo én mand, der kan sikre, at ingen frustrerede borgere igen behøver blokere for denne norske gift-eksport: Magnus Heunicke kan og bør øjeblikkeligt stoppe dette, før endnu en kemikalietanker med affaldsprodukter fra den norske olieindustri igen lægger til kaj i Danmark.
Problemet er bare, at det ikke sker. Regeringen gør ikke nok for at stoppe denne miljøkatastrofe. Regler, processer, undersøgelser og analyser bliver brugt som argument for, at dette har fået lov at fortsætte i flere årtier. Og det statsejede gigantiske olieselskab Equinor i Norge, som står for mere end 90 procent af eksporten fra Norge til RGS Nordic i Danmark, gør fra deres side heller ikke nok for at håndtere deres eget olieaffald.
Og derfor tager vi affære. Derfor laver vi aktioner. For at skabe opmærksomhed om sagen og for at gøre noget for at vise vores magthavere, at vi kræver, at de påtager sig deres ansvar. Derfor gør vi mere og andet end bare at tale, skrive og argumentere. Derfor bruger vi civil ulydighed.
Når vi blokerer en kemikalietanker, gør vi det for at vise, at hvis det er så svært at finde en løsning inden for systemets regler, så må vi ændre systemet.
Alle synes jo, det er helt åndssvagt, at et lille land som os skal håndtere flere hundredetusinde ton olieaffald fra den gigantiske og ekstremt rige norske olieindustris olie- og gasjagt. Det kan de da helt ærligt selv tage sig af. Magnus Heunicke, opvokset ved det Smålandsfarvand, der er ved at kvæles i gift, vil da også gerne stoppe det her. Han er et sympatisk menneske og kan helt sikkert heller ikke se logikken i, at vi fortsat skal være den norske olieindustris losseplads.
Så hvorfor stopper han det ikke? Hvorfor siger de ikke bare: hertil og ikke længere?
LÆS OGSÅ: Magnus, sig nej, til Norges giftige oliespildevand
Svaret vil være forskellige variationer af: “Jamen, mine jurister er ved at kigge på det.” “Endnu en analyse er klar efter sommerferien.” “Jeg kan jo ikke gribe ind, før det juridiske vidensgrundlag er på plads.” “Det er super komplekst, det her,” og “Jeg kan jo ikke køre over for rødt.”
Men Agersø Sund kan ikke klare mere juridisk udenomssnak, flere analyser eller mere trækken-i-langdrag. Agersø Sund tåler ikke en dråbe kemikaliegift mere. Hvor mange kemikalieskibe skal komme og lægge til kaj i Stigsnæs, inden der er svar på alle analyserne, og hvem siger, at juristerne når frem til noget fornuftigt?
LÆS OGSÅ: Greenpeace protesterer foran Norges olieminister, olieindustri og kongepar
Et stop for al import af giftigt spildevand fra Norge her og nu kan fint være en politisk beslutning, guidet af de mange juridiske eksperter der tydeligt har sagt, at regeringen har fuld hjemmel til at stoppe udledningen af giftstoffer med det samme.
Heunicke kan jo betragte aktionen i Norge og vores blokade i Storebælt som det sidste, venskabelige, fredelige skub med det lille sejlskib Tanker Tracker og vores gummibåde Pumpkin, Sunshine og Lollipop, før han beslutter sig for, at det dette nu må stoppes med opsættende virkning.
Greenpeace arbejder i høj grad for at gøre radikale idéer mainstream. For at introducere tanker, der måske først virker vilde i den offentlige samtale, og så normalisere disse idéer. Vi taler med politikere, med meningsdannere, med virksomheder, laver alskens lobby-arbejde, skriver indlæg, deltager i debatter, konferencer, underviser og what not. Men Greenpeaces rolle er også nogle gange at gennemtvinge de løsninger, der er nødvendige for en grøn og retfærdig fremtid for alle.
I Agersø Sund, som det hele handler om, er de lokale så utroligt taknemmelige for, at der endelig er nogen, der gør noget. Udover at sende bunkevis af søde, opmuntrende beskeder, har nogle endda tilbudt de fire aktivister fra Norge frit ophold i deres sommerhus på Omø ved Agersø Sund.
LÆS OGSÅ: “Hvil i fred Agersø Sund”
Da jeg i morges sejlede ud med gummibåden Pumpkin og kaldte kemikalietanken Boyne op på radioen og fortalte dem, at vi nu på fredelig vis blokerede deres skib, så de ikke kunne sejle ind og aflevere deres last, er det fordi, at tiden nu er kommet til, at vi bevæger os fra at forsøge at rejse en dagsorden omkring forureningen af Agersø Sund, til at vi med vores fysiske kroppe kræver, at der bliver taget ansvar for at stoppe denne miljøkatastrofe øjeblikkeligt.
