I 25 år har dansk farvand fungeret som losseplads for giftigt norsk oliespildevand. Norge har tjent milliarder på at trække olien op, mens Danmark har sat vandmiljø og sundhed på spil i processen. Magnus Heunicke må stoppe denne miljøkatastrofe nu
© Greenpeace / Sune Scheller
Spørger man de lokale fiskere, er livet i havet omkring Stigsnæs på Sydvestsjælland så godt som forsvundet. Gennem 25 år har rensningsanlægget RGS Nordic modtaget millioner af tons farligt spildevand fra den udenlandske olieindustri – primært Norge – hvorefter de har ledt det kun delvist rensede oliespildevand gennem et langt rør direkte ud i et havområde der i forvejen er i meget kritisk miljømæssig tilstand. Alene mellem 2006 og 2020 har Norges statsejede olieselskab Equinor sendt svimlende to millioner tons giftigt spildevand til Danmark. Spildevand med miljøfarlige stoffer der trods rensningsprocessen ved udledningen stadig er fyldt med blandt andet PFOS, kviksølv, tjærestof og barium.
Ingen kan vist længere være uenige i, at vi har et kæmpe problem i Agersø Sund. De fleste kan måske også blive enige om, at det er en skandale uden lige, at RGS Nordic gennem 25 år har kunnet importere dette udenlandske oliespildevand og lede miljøfarlige stoffer fra det ud i dansk farvand. Så langt så godt. Alle – fra Agersø Sunds fiskere, naboer, lokale politikere, grønne organisationer til ministre – er til en vis grad enige: Vi har en udfordring her, der skal håndteres. Men her ophører den tilsyneladende enighed. For vi er desværre endnu ikke enige om, hvilken grad af handling der skal til, og hvor hurtigt det skal gå.
RGS NORDIC OG DE MILJØSKADELIGE STOFFER
- RGS Nordic har specialiseret sig i at rense industrispildevand i et biologisk renseanlæg i Stigsnæs ved Skælskør
- Siden 1997 har anlægget importeret millioner af tons forurenet oliespildevand.
- I 2016 fordoblede RGS Nordic sin kapacitet i Stigsnæs og etablerede samtidig en modtagecentral i Mongstad nord for Bergen, tæt på Norges største olieraffenaderi. Herfra sejles oliespildevandet til Danmark, hvor det fortyndes og renses,t, inden det ledes gennem et udløbsrør ud i havet. Men for flere af de miljøskadelige stoffer i spildevandet er koncentrationen ved udledningen fortsat over grænseværdien.
- Nogle af de miljøskadelige stoffer der udledes er Barium, PFOS, flere kræftfremkaldende tjærestoffer og tungmetaller såsom kviksølv, nikkel og zink.
Døden i Agersø Sund
Døden i Agersø Sund er ikke “kun” en lokal miljøkatastrofe. Den store skandale i denne sag er, at vi har ladet olieindustrien køre rundt med os så længe, og at der stadig ikke – selv med den øgede politiske og offentlige opmærksomhed i disse måneder – tages politisk ansvar for at regulere verdens største forurenere. Spørgsmålet er, hvordan vi i det hele taget kan tillade, at den norske statsejede oliegigant Equinor (det tidligere Statoil) eksporterer sit giftige oliespildevand til Danmark, så det fortsat kan forurene Agersø Sund. Equinor, der sidste år tredoblede sin milliardindtægt, forhøjede udbyttet til sine aktionærer med 50 procent, og altså sender milliarder direkte ned i den norske statskasse. Hvorfor er det, at de, som tjener milliarder på at trække olie op af undergrunden og altså på at kaste uanede mængder benzin på det bål af en klimakrise, vi står i, ikke også selv skal tage sig af de miljøfarlige stoffer, der følger med olieboringerne? Det er der faktisk klare regler for, at de skal. Regler som det altså hidtil er lykkedes olieindustrien at sno sig udenom.
MILJØTILSTANDEN I AGERSØ SUND
- Agersø Sund er i dag er defineret som et farvand “i ringe økologisk tilstand”. Fisk og ålegræs er forsvundet i store dele af området, og grænseværdierne for mange miljøfarlige stoffer er overskredet.
- Senest i 2027 skal alle vandområder – farvande, åer og søer – ifølge EU’s vandrammedirektiv være i “god økologisk tilstand”. Vandrammedirektivet betyder derfor helt konkret, at vandkvaliteten skal forbedres betydeligt over de kommende år.
- Området omkring Agersø Sund er en vigtig yngleplads for sjældne fuglearter. Derfor har Miljøstyrelsen desuden udpeget det som et såkaldt NATURA 2000-område. Det betyder bl.a., at havmiljøet ikke må forringes, da der skal være føde til de mange fugle.
Danmark skal ikke være Norges losseplads
I Greenpeace mener vi, at denne miljøkatastrofe skal stoppes lige nu. Den norske olieindustri skal ikke have lov til at bruge vores hav som losseplads, bare fordi de ikke ønsker at forurene deres egne smukke fjorde med giftigt spildevand. Hvis de ikke vil eller kan rense det selv, så må de producere noget mindre olie.
Men et importstop kræver, at beslutningstagere på de ansvarlige poster med det samme holder op med at gemme sig bag tekniske regler, indviklet EU-lovgivning og kompleks miljøregulering. Det her er et problem, der skal løses ved, at dem med det politiske ansvar og den politiske mulighed for at gøre noget rent faktisk gør det. Ikke om flere måneder eller flere år. Men lige med det samme. Hvert ekstra liter giftigt spildevand, der udledes til havmiljøet, forværrer problemet. Det gør det sværere for os på sigt at genoprette skaderne. Derfor skal politikerne holde op med at gemme sig bag processer, som vil betyde, at RGS Nordic kan fortsætte forureningen i måneder hvis ikke år, selvom der arbejdes på en løsning.
EQUINOR (tidligere Statoil)
- Langt det meste oliespildevand kommer fra oliegiganten Equinor, som har den norske stat som hovedaktionær.
- Sidste år tredoblede selskabet sit milliardoverskud fra 8,6 mia. dollar til 28,7 mia, forhøjede udbyttet til sine aktionærer med 50 procent, og sendte dermed milliarder direkte ned i den norske statskasse.
- I 2018 tog Equinor navneskifte fra det mere kendte Statoil. Det nye navn skal symbolisere omstillingsparathed og få os til at tro, at olievirksomheden ikke primært har fokus på olie og gas.
- Her fem år senere har Equinor 0,13% af sine interesser i vedvarende energi. Til trods for alle klimavidenskabelige advarsler har selskabet yderligere planer om at udvide sin olieproduktion.
Den politiske proces trækker ud
Her i løbet af foråret er Slagelse Byråd efter mange års forsinkelse og efter en skandaløs dårlig vejledning fra Miljøstyrelsen, endelig ved at vedtage en ny og strammere miljøgodkendelse til RGS Nordic. Byrådet ender nok desværre ikke med at fjerne den såkaldte blandingszone i havet ud fra rensningsanlægget på Stigsnæs helt. Men den vil efter alt at dømme i det mindste fjerne blandingszonen delvist for de miljøfarlige stoffer, der allerede nu overskrider grænseværdierne i det kraftigt forurenede Agersø Sund.
Men herefter kan RGS Nordic klage over afgørelsen, det kan trække ud i måneder hvis ikke år, og det overordnede problem med det giftige importerede oliespildevand vil også stadig være der.
Foto: Steen Brogaard
Vis nu mod Magnus
Miljøminister Magnus Heunicke har startet en dialog med sine EU-kolleger om at ændre EU’s transportforordning, så vi ad den vej kan stoppe spildevandsimporten. Men EU-processer tager tid, tid som vi ikke har, hvis vi skal redde vores døende havområde.
Og løsningen behøver slet ikke være så langsommelig, som der lægges op til. Myndighederne med Magnus Heunicke i spidsen bør i stedet vise mod og afvise denne import fra Norge og så efterfølgende håndtere de mulige konsekvenser, det kan have. For ja, dette er en ret kompleks og ret juridisk sag, men spørgsmålet, vi bør stille og besvare, er ret simpelt: Hvad skal vi beskytte – havmiljøet og vores sundhed eller den norske olieindustri?
