De nordiske skove gemmer på nogle af vores mest fascinerende beboere: Uglerne.
Et ikonisk dyr, der dukker op i børnesange og eventyr – ofte udstyret med stor visdom og placeret som skovens rådgiver, måske på grund af sit gennemborende blik. Vi kender derfor alle uglen, men hvor meget ved vi egentlig om den?
Opdag flere facetter af skovens stille jæger, og bliv klogere på, hvorfor dens overlevelse er tæt knyttet til de gamle, urørte skove.
Vidste du? 5 spændende fakta om ugler
1. Lydløse vinger
Uglen kan flyve næsten 100 % lydløst. Dens fjer har en særlig blød og takket kant, der bryder luftstrømmen og dæmper lyden af vingeslagene. Den lydløse flyvning giver uglen en stor fordel under jagt, hvor den kan overraske sine byttedyr i mørket, før de opdager faren.
2. Bygger ikke sin egen rede
I modsætning til mange andre fugle kan ugler ikke selv bygge en rede af grene. De er afhængige af gamle træer, hvor dele af stammen er hul, knækkede træstammer eller forladte spættehuller. Træerne skal ofte være mere end 80 – 100 år gamle, før der opstår egnede hulrum. Når gamle skove fældes og erstattes af unge træplantager, forsvinder uglens bo fra den ene dag til den anden.
3. Et fast hjem
Mange nordiske uglearter – som natuglen og slaguglen – danner par for livet og bliver i det samme territorium år efter år. Et uglepar kan genbruge det nøjagtigt samme hulrum i et gammelt træ gennem et helt årti. Når skoven fældes, mister de deres livslange hjem og tvinges ud i en akut kamp for overlevelse.
4. Superhørelse
Ugler har en af fugleverdenens mest avancerede høresanser. Hos mange arter sidder øreåbningerne asymmetrisk på hovedet (det ene højere end det andet). Det betyder, at lydbølger når ørerne med en mikroskopisk tidsforskydelse. Ud fra den forskel kan uglen præcist beregne positionen på en mus under sneen eller mosset – uden at kunne se den.
5. Rørformede øjne og nattesyn
Uglens øjne er store i forhold til dens krop. Hvis et menneske skulle have øjne i samme forhold, ville vores øjne være på størrelse med appelsiner. Øjnene er ikke runde som vores, men formede som rør eller cylindre. Det giver plads til en stor “linse”, der kan lukke maksimalt lys ind på nethinden og udnytte det mindste skær af måneskin. Til gengæld betyder den rørformede opbygning, at uglen ikke kan bevæge øjnene i øjenhulerne. For at se til siden må den i stedet dreje hele hovedet (helt op til 270 grader). Dens eminente nattesyn betyder dog, at den primært ser verden i nuancer af grå, sort og hvid.
Bevaring af gammel, nordisk skov er uglernes redning
I dag er kun en lille del af de nordiske skove oprindelig, gammel skov. Langt det meste er omlagt til industrielt skovbrug, hvor træerne fældes, længe før de bliver gamle nok til at få hule stammer. Når de gamle træer forsvinder, presser det uglebestandene og den biologiske mangfoldighed til det yderste.
Men der er håb: Hvis vi beskytter de sidste urørte skovområder i Norden, kan uglebestandene genoprettes.
Sådan arbejder Greenpeace for de nordiske skove
Greenpeace arbejder i Norden for at stoppe ødelæggelsen af vores sidste naturskove:
I Danmark arbejder Greenpeace for at reducere produktionen af dyr og frigive store jordarealer, der kan gives tilbage til vild natur. Det intensive landbrug optager over halvdelen af landets areal til foderproduktion.
I Sverige arbejder Greenpeace for en retfærdig omstilling til et bæredygtigt, naturnært skovbrug, hvor fladehugst hører fortiden til. Greenpeace lægger pres på både politikerne og store private aktører som skovgiganten SCA og deres kunder for at stoppe rydningen af bevaringsværdige natur- og kontinuitetsskove. Målet er at beskytte 30% af skoven og omstille skovbruget, så det respekterer både den biologiske mangfoldighed, klimaet og oprindelige folks rettigheder.
I Finland kortlægger og overvåger Greenpeace uerstattelige naturskove. Gennem direkte protester, politisk lobbyarbejde og samarbejde med forskere kræver Greenpeace et øjeblikkeligt stop for fældning af landets gamle skove og kæmper for, at mindst 30 % af skovene beskyttes juridisk mod kommerciel udnyttelse.
