Fra 1. juli skal der blandes biodiesel i den diesel, der sælges på danske benzinstationer. Men klimagevinsten ved biodiesel er stærkt tvivlsom. At hælde vegetabilsk olie på bilerne kan tværtimod resultere i øget drivhusgasudslip, højere fødevarepriser og øget fældning af verdens skove.

Fælles pressemeddelelse fra Mellemfolkeligt Samvirke, Greenpeace og Verdens Skove

Iblandingen af biodiesel er lovpligtig og sker som følge af den lov om bæredygtige biobrændstoffer, som blev vedtaget i 2009  under daværende klimaminister Connie Hedegaard. Loven har til formål at opfylde Danmarks internationale klimaforpligtelser, og netop derfor er det grotesk at  loven i stedet kan medføre øget CO2.

Usikkerheden om biodiesels klimaeffekt bunder i, at EU ikke medregner biobrændstoffernes såkaldte forskydningseffekt/indirect land use change (ILUC). Når eksisterende landbrugsareal anvendes til at producere vegetabilsk olie til at hælde på biler, vil der komme til at mangle vegetabilsk olie til  f.eks. fødevarer, foder og sæbe. Konsekvensen af EU’s øgede brug af fødevarebaserede biobrændstofferer både stigende fødevarepriser, og at skove og savanneområder i sydøstasien og sydamerika bliver omdannet til landbrugsjord –  med meget store CO2-udslip til følge.

”Når EU endnu ikke medregner biobrændstoffernes samlede CO2-udledning, så er resultatet af den danske lov om tvungen brug af biodiesel, at vi hælder raps-, palme- eller sojaolie på bilerne, som CO2-mæssigt samlet kan være værre end fossil diesel. Dermed ikke sagt at vi blot skal fortsætte med fossilt brændstof. Transportsektoren skal og kan reducere sit CO2-udslip. Men de løsninger der kan levere reelle CO2-besparelser – især elbiler på vindstrøm, men også biogas og affaldsbaserede biobrændstoffer – kommer jo kun rigtigt på banen hvis loven baserer sig på de faktiske CO2-udslip.” siger Dan Belusa, kampagnemedarbejder i Greenpeace

Skove ryddes

For mange af de gængse biobrændstoffer er det ikke kun klimaregnskabet den er gal med. Ifølge Kristian Jørgensen, formand for Verdens Skove, sker en udvidelse af arealerne til at dyrke energi- og fødevareafgrøder ofte på bekostning af nogle af verdens mest dyre- og planterige naturområder.

”Danmark gik sidste år forrest for en global aftale om at stoppe tabet af klodens dyre- og plantearter og det senest i 2020. Men både direkte og indirekte effekter af EU’s biobrændstofpolitik strider mod dette mål når nye store landbrugsområder skal indvindes på bekostning af naturen”  siger Kristian Jørgensen, formand i Verdens Skove.

Øget sult og fattigdom

Den danske lov om tvungen iblanding af biodielsel kommer som følge af EU’s målsætning om, at mindst 10% af energiforbruget i transportsektoren skal være fra vedvarende energi, og her tæller biobrændstof med. Det skaber en enorm efterspørgsel på biobrændstoffer, som hovedsageligt produceres ud fra fødevareafgrøder. Det risikerer at føre til sult og ringere levevilkår for verdens fattigste.

”Det er ufatteligt at politikerne fortsat lovpriser biobrændstofferne og opsætter politiske mål uden at se på de skadelige virkninger, som nogen biobrændstoffer desværre også har. Så sent som i forrige måned anbefalede FN, Verdensbanken, OECD og en lang række andre organisationer, at de enkelte lande dropper tvungen brug af biobrændstof. De ønsker at forhindre, at stigende fødevarepriser rammer verdens fattigste, og det bør vi lytte til i Danmark” siger Trine Pertou Mach, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke.

EU’s bæredygtighedskriterier adresserer ikke sociale hensyn herunder fødevaresikkerhed, fødevarepriser, arbejdsforhold, landrettigheder og oprindelige folks rettigheder.

Baggrund

I juni 2009 vedtog Folketinget en lov om bæredygtige biobrændstoffer. Loven betyder, at olieselskaberne siden sommeren 2010 har iblandet 5 procent bioethanol i benzinen, og nu fra 1. juli 2011 vil der blive tilført 7 procent biodiesel (B7) i al diesel. Loven skal begrænse udslip af drivhusgasser fra vejtransport og er en del af planen for at leve op til EU’s direktiv om vedvarende energi (VE-direktivet). For transport betyder det, at 10 procent af energien skal komme fra vedvarende energi i 2020 herunder eks. elbiler og biobrændstoffer. I Danmark som i resten af EU forventes målet primært opfyldt af biobrændstoffer.

Biobrændstoffers klimaeffekt stammer til dels fra den direkte udledning fra dyrkning af afgrøden og fra forarbejdning og transport af biobrændstoffet. Men biobrændstoffer har også en indirekte klimaeffekt. Når landbrugsarealerne bruges til produktion af energiafgrøder, må fødevarerne dyrkes et andet sted, og dermed udvides det samlede globale landbrugsareal. Den største udvidelse sker typisk på bekostning af naturarealer som eks. skov og savanne, hvilket resulterer i stort co2-udslip samt tab af biodiversitet.

EU har opsat enkelte bæredygtighedskriterier, der kræver, at biobrændstoffer skal have en drivhusgasbesparelse på minimum 35 procent sammenlignet med konventionelle fossile brændstoffer. Men indtil nu medregnes kun biobrændstoffernes direkte udslip. Kommissionen skulle senest ved udgangen af 2010 have fremlagt en rapport der redegør for, hvordan EU vil tackle og minimere biobrændstoffets indirekte drivhusgas-udledning. Kommissionens rapport er udskudt til slutningen af juli 2011. Der er bred videnskabelig konsensus om at det CO2-udslip som følge af de indirekte ændringer i arealanvendelsen har afgørende betydning for klimaregnestykket.

EU’s bæredygtighedskriterier adresserer i øvrigt ikke sociale hensyn herunder fødevaresikkerhed, fødevarepriser, arbejdsforhold, landrettigheder og oprindelige folks rettigheder.