Regeringen har netop indgået en delvis aftale med partierne bag trepartsaftalen om den kommende kvælstofregulering. Det er et godt skridt, men man er stadig langt fra målet om at få et sundt vandmiljø. Aftalens regulering viser kun vejen til at nå i mål med kvælstofindsatsen i halvdelen af kystvandoplandene – resten afhænger af frivillige aftaler med landbruget, som historien viser, at der ikke virker.
Aftalekredsen bag aftalen om grøn trepart har offentliggjort en delaftale om den kommende kvælstofregulering, den såkaldte udledningsbaserede markregulering. Kernen i aftalen er et “braklægningspunkt”, som fungerer som et fastsat loft for, hvor højt reguleringstrykket kan blive i de enkelte kystvandoplande. Loftet betyder, at den kommende regulering kan hente op til 7.100 ton kvælstof.
Med denne model, kombineret med spildevandsindsats og arealomlægning, forventes det, at op mod to tredjedele af Danmarks 108 kystvandoplande har mulighed for at opfylde deres kvælstofmål i 2027. Aftalen er dog kun en delaftale, idet de endelige beslutninger om kompensation til landbrugerne og den konkrete fordeling af udledningskvoter er udskudt. Regeringen vil fremlægge et oplæg til en samlet model for disse elementer i efteråret 2025.
Der er stadig stor usikkerhed om effekten af den fremtidige regulering, indtil den endelige model for kvælstofregulering bliver besluttet senere på året.
“Det er optur at der ligger en aftale, der nedbringer landbrugets forurening med kvælstof, og det vil kunne mærkes på livet i vores fjorde og langs vores kyster. Men regeringen beholder fløjlshandskerne på og er stadig langt fra at stille strenge nok krav til at få landbrugets forurening langt nok ned. Det er ikke godt nok i 2025,” siger Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace, og fortsætter:
“Gennem 40 år har skiftende regeringer lavet den ene aftale efter den anden, som skulle nedbringe landbrugets forurening af kvælstof. De har gang efter gang lidt skibbrud, fordi man har satset på frivillige aftaler med landbruget. Derfor er det lidt af en joke, at man stadig i høj grad satser på frivillighed for at sænke den massive udledning af kvælstof.”
I landbrugsaftalen fra 2021 vedtog partierne, at der skulle indføres en målrettet kvælstofregulering fra 2026, som skulle kunne hente 6.500 ton. Den nye aftale indfører nu den målrettede regulering med krav om 7.100 ton.
Regeringen arbejder ud fra et estimat om, at kvælstofudledningen skal nedbringes med 13.780 ton. Den nye regulering kan dermed garantere op til 52 procent af vejen til det mål. Det er dog også under forudsætning af, at reguleringen rammer de rigtige jorder.
Eksperter peger imidlertid på, at det reelle behov for at sænke kvælstofudledningerne er på den gode side af 20.000 ton.
Ud over en mindre afgift på lavbundsjorde i den grønne trepartsaftale er den øvrige kvælstofreduktion baseret på frivillige tiltag.
“Det er afgørende med håndfast regulering, for det garanterer at reduktionerne af kvælstof faktisk sker i den virkelige verden. Det gør også, at det kan betale sig for landmænd at sælge deres jord, så vi kan få mere skov og natur. Derfor burde der selvfølgelig være regulering, der garanterede hele den nødvendige reduktion af kvælstof i vores vandmiljø,” siger Christian Fromberg.
Sidste år erkendte Lars Løkke til Politiken, at frivillige virkemidler ikke har slået til: “Man kan i hvert fald konstatere, at elementerne med de (frivillige, red.) kollektive virkemidler, som vi jo troede på, kom ikke til at virke med den hastighed, det var aftalt, og derfor var det set i bakspejlet ikke godt nok”, udtalte han, og tilføjede også: “Og så kan det jo ikke nytte noget, at vi bare copypaster den metode en gang til”.
Kontakt
Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov, Greenpeace. Mobil: 29294875
Poul Bonke Justesen, kommunikationsansvarlig, Greenpeace. Mobil: 26294938
