Regeringen kalder selv den grønne trepartsaftale for “historisk”, og den politiske aftale har en række fine ambitioner og tilgange. Men aftalen viser hverken vejen for havmiljøet, naturen eller klimaet.
Her er nogle nedslag fra Greenpeace-analysen af resultatet fra den grønne trepart.
Natur og kvælstof: Trods offentlig debat om iltsvind og fjorde i krise, præsterer aftalen et tilbageskridt i forhold til den allerede aftale kvælstofregulering fra landbrugsaftalen i 2021. Grøn trepart udvander indsatsbehovet. Der bliver skruet ned for regulering og op for frivillighed, så garantien for langt mindre kvælstof til vandet svæver i luften.
Udtag af landbrugsjord er for lidt og for sent: Aftalen “genbruger” de 100.000 ha udtag af lavbundsjord, som landbrugsaftalen allerede har slået vedtaget. Den eneste konkrete målsætning på udtag af 140.000 ha landbrugsjord frem mod 2030 er kun en fjerdedel af det nødvendige.
Klima og dyreproduktion: Grøn trepart er endt på en så lav CO2-afgift på 125 kr. (med det indbyggede bundfradrag) per ton i 2030. Det er seks gange lavere end hos industrien, og niveauet er dermed lavere end nogen af de tre modeller, som Svarer-udvalget har fremlagt.
Tidslinjen er også uambitiøs, da afgiften først skal indfases i 2030 og ikke 2027, som eksperterne anbefalede. Finansieringen af aftalen skal herudover ske ved salg af CO2-kvoter til udlandet, så klimaproblemet skubbes over til andre lande. Danmarks store dyreproduktion har meget stor del i landbrugets høje klimaftryk, og aftalen vil fastholde den intensive dyreproduktion ved bl.a. at give støttemillioner til teknologi til denne industri.
Hele analysen kan læses her:
