Forslaget er enkelt. Vi udpeger de områder, hvor det vigtigste grundvand dannes. I disse områder er det drikkevand, der er topprioritet.
 
I grundvandsparkerne skal det ikke være tilladt at sprede sprøjtegifte, og der skal ikke gødes så meget, at det siver ned til drikkevandet. Landbrug skal omlægges til økologi eller naturområder. I områder, der er sårbare over for forurening med nitrat, skal landbrug også omlægges helt til natur. Der skal også sættes ind over for evt. andre forureningskilder, som industri og spildevand.
 
Grundvandsparkerne vil formentlig skulle dække et areal på omkring 200.000 hektar, svarende til 8% af Danmarks landbrugsareal. Lodsejere skal have fair erstatning for tabte indtjeningsmuligheder.
 
Forslaget om at lave grundvandsparker er blevet stillet af en lang række organisationer som DANVA, Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening, og det er bakket op af førende eksperter. Det er faktisk også noget, som Socialdemokratiet selv lovede at indføre ved sidste valgkamp i 2022 – men forslaget samler støv på de politiske hylder.

I Miljøstyrelsen er man i gang med at kortlægge de sårbare grundvandsdannede områder rundt om i landet, frem mod næste år. Men vi behøver ikke vente på første kortlægning og senere en lang proces med frivillige aftaler. Vi ved allerede, hvor mange af de sårbare områder ligger, som skal beskyttes nu.
 
Derfor skal der indføres et øjeblikkeligt forbud mod pesticider i alle de boringsnære beskyttelsesområder, samt i de områder, som løbende bliver kortlagt af Miljøstyrelsen.

Regeringen har i regeringsgrundlaget lovet beskyttelse af de små boringsnære beskyttelsesområder rundt om vandboringerne. 

Men regeringen og miljøminister Magnus Heunicke har svigtet sine løfter. Man er stadig ikke engang lykkedes med at beskytte de beskyttelsesområder, der ligger lige op ad drikkevandsboringerne. Det skyldes, at man har forsøgt at lave frivillige aftaler med landbruget om at stoppe med at bruge pesticiderne i de sårbare områder.

Vi har generelt høje kvalitetskrav til drikkevandet i Danmark, med klare grænseværdier for skadelige stoffer vi vil acceptere i drikkevandet.  Der er dog også mange forskere, der mener at vi i dag har viden som gør, at vi bør sætte grænseværdien ned for nitrat og PFAS-stoffet TFA. 

I 1980 blev den danske grænseværdi for nitrat i vandet fastsat. Den vejledende grænse for nitrat i drikkevandet blev dengang sat til 25 mg/liter og den højst tilladelige grænseværdi til 50 mg/liter. Den vejledende grænse gled dog ud med tiden.

Særligt indenfor de seneste 10 år er der imidlertid kommet meget ny forskning, der knytter nitrat til sundhedskonsekvenser, som man dengang ikke var opmærksom på. I dag viser dansk forskning, at et nitratindhold i drikkevandet helt ned til 4 mg/l kan føre til øget kræftrisiko og andre sundhedsrisici. Det har ledt til, at regeringen har nedsat en international arbejdsgruppe, der skal evaluere grænseværdien for nitrat i drikkevandet.

Vores drikkevand har generelt en god kvalitet. Men det er også truet af flere stoffer, fra PFAS-pesticider og gødning på markerne, som siver ned til grundvandet. I mange dele af landet bliver grundvandet i stigende grad forurenet af disse kilder. 
I over halvdelen af Danmarks drikkevandsboringer er der rester af sprøjtegifte – og ifølge de seneste tal fra GEUS overskrider 15% af drikkevandsboringerne grænseværdierne. 
Og meget af den forurening vi skaber i dag, kender vi stadig ikke konsekvenserne af. Det vand vi drikker i dag, er oftest faldet som nedbør for mellem 5 og 50 år siden. Derfor vil vores vand fortsætte med at blive forurenet i årevis, selv når vi beslutter os for at handle. 
Miljøministeriet regner selv med at de PFAS-pesticider, som der allerede er blevet sprøjtet med ud over de danske marker, vil komme med en milliardregning til rensning af drikkevand i fremtiden.

Rigtig meget af vores drikkevand dannes under landbrugsjord. Derfor vil de kemikalier, der spredes på landbrugets jorde, kunne ende i vores drikkevand – i en grad så landbruget i dag spiller den klart største rolle i forureningen af grundvandet i dag. 
Nitrat i drikkevandet er resultatet af, at der gødes mere end hvad planterne kan optage. Det resterende nitrat siver ud i vandmiljøet eller ned i grundvandet.
Landbrugets brug af sprøjtegifte forurener også grundvandet med pesticidrester. Det gældre blandt andet pesticider med PFAS. PFAS er et kemikalie, der er meget stabilt over tid. Det nedbrydes derfor næsten ikke efter det er sprøjtet på marken, og siver ned til drikkevandet.

Det står i stigende grad klart, at forureningen med nitrat kommer med en stor pris for vores sundhed. De senere år har en række store danske studier knyttet forurening med nitrat af drikkevandet til blandt andet risiko for kræft, for tidlige fødsler og misdannelser hos fostre. 

Et anerkendt dansk studie fra 2024, anslår, at det nuværende nitratindhold i drikkevandet i Danmark er skyld i 127 tilfælde af tarmkræft hvert eneste år. Dette medfører ifølge studiet at den samfundsmæssige omkostning forbundet med disse kræfttilfælde løber op i over 2 milliarder kroner. 

Nitrat regnes i sig selv ikke for at være kræftfremkaldende, men det kan omdannes i kroppen til stoffer, der er. I kroppen kan nitrat (NO₃⁻) til nitrit (NO₂⁻) og videre til N-nitroso-forbindelser, hvoraf mange regnes som kræftfremkaldende.

PFAS er en anden kategori af kemikalier, som bruges i landbruget, industrien og en lang række produkter, som for eksempel i teflonpander og regntøj. Det er primært landbrugets brug af PFAS-pesticider, som gør at der ender PFAS i drikkevandet.
PFAS kaldes også ‘evighedskemikalier’, fordi de er meget stabile over tid, og næsten ikke nedbrydes i naturen. PFAS i drikkevand er blandt andet blevet knyttet til forringet immunsystem, nedsat fertilitet og kræft.

Miljøstyrelsen har i 2025 forbudt en lang række PFAS-pesticider. Men styrelsens forbud løser ikke roden til problemet: Selv når forbuddet træder i kraft sprøjtes der stadig med andre andre PFAS-pesticider og sprøjtegifte på de danske marker – og landbruget kan frit løbende tage nye PFAS-pesticider i brug.

Nej, drikkevandet i Danmark har stadig generelt en god kvalitet – og det er langt bedre end flaskevand. Men hvis vi ikke skal ende med at stå i supermarkedet og købe vores drikkevand i fremtiden, så er det nu der skal handles. 

Kan vi ikke bare rense vandet?
I Danmark er forvaltningen af drikkevandet bygget på et princip om at forebygge frem for at rense vandet. Det er det princip, som Vandforsyningsloven er baseret på. 

Men manglende politisk handling gør, at vi i dag står over for et så stort problem med forurening af nitrat i grundvandet, at man i Aalborg ikke kommer uden om at rense vandet for nitrat. Det betyder, at regningen på 645 mio. Kr. for at rense Aalborgs drikkevand dermed sendes til borgerne, hvilket svarer til omkring 1.000 per husholdning i Aalborg. 

Rensning af vandet er bare ikke en holdbar løsning i fremtiden. Hvis vi skal rense vandet for PFAS-stoffer vil det betyde et så meget stort vandspild, som gør at der ikke er nok vand til at forsyne nogle områder af Danmark med vand. Samtidig er rensning af vand meget dyrt, og meget rensning vil også i sig selv betyde forurening med nogle nye stoffer i drikkevandet.