Danish Crown er skyldig i greenwash

Danish Crown har postet millioner i en vildledende kampagne – selskabets største nogensinde – der greenwasher svinekød som klimavenligt. Vi har undersøgt deres mærkningsordning “klimakontrolleret gris” og deres reklamekampagne, og vi er kommet frem til, at Danish Crown IKKE kan dokumentere sine påstande i kampagnen. Derfor kræver vi, at de skal stoppe deres greenwashing af svinekød af hensyn til forbrugere, der ønsker at handle miljø – og klimavenligt.

Underskrevet Mål

{{counter}}

{{blockData.counterGoalValue}}

Vi håber, du vil være med til at stoppe Danish Crowns greenwash.

Med din underskrift er du med til at kræve, at Danish Crown trækker sin vildledende kampagne tilbage. Sammen er vi stærkere. 💪

Når du skriver under giver du samtidig samtykke til, at vi må holde dig opdateret i vores kampagnearbejde for at stoppe Danish Crowns greenwash og øvrig miljøarbejde. Læs vores privatlivspolitik her.

Vil du hjælpe os med at blive stærkere ved at bede dine venner og familie om at skrive under?

Signed up Goal

{{counter}}

{{blockData.counterGoalValue}}

Trin 2: Bliv fast bidragsyder.

Din støtte er det, der gør vores grønne succeshistorier mulige

Danish Crowns nye “grønne” image

En dalende efterspørgsel og interesse for svinekød plus en undersøgelse, der viser at forbrugere og særligt den yngre generation vælger sundhed, dyrevelfærd og klima, når de skal købe ind, har fået Danish Crown til at revurdere deres image. Danish Crown er begyndt at kalde  deres kød “gris” i stedet for “svin” – de forsøger at revitalisere grisen – som de kalder det. Men hvordan gør man egentlig det uden at fortælle, hvordan kødproduktion i virkeligheden foregår?

Danish Crowns selvopfun

Danish Crowns selvopfundne mærkningsordning “klimakontrolleret gris” og ingen dokumentation…

Det gør de, ved at opfinde “grønne” budskaber efterfulgt af deres selvopfundne mærkningsordning “klimakontrolleret gris”. Danish Crown forsøger med luftige påstande og snedige salgstrick at vildlede den danske befolkning og politikerne til at tro, at virksomhedens svineproduktion har en klimamæssig fordel – altsammen for at deres svinekød skal tage sig bedre ud, når forbrugerne ser det i supermarkedernes kølediske.

Men Danish Crown kan IKKE fremvise dokumentation for, at deres svinekød er mindre skadeligt for klimaet end svinekød fra konkurrerende producenter – hverken i Danmark eller i andre lande. 

Kød er en af de mest klimabelastende fødevarer, og Danish Crowns vildledende salgstrick kan forvirre forbrugerne i en afgørende tid, hvor vi ved, at mange gerne vil træffe ansvarlige valg for at passe på klimaet.

Danish Crown sælger kød fra svin, der fodres med soja fra Sydamerika, hvor skovområder bliver brændt ned

Endnu et salgstrick Danish Crown har fundet på er: “Ansvarlig soja til danske grise”. Men hovedparten af den “ansvarlige” soja kommer fra lande i Sydamerika, primært Brasilien og Argentina, hvor der er høj risiko for, at produktionen har ført til skovrydning, ødelæggelse af naturområder og krænkelser af oprindelige folks rettigheder.

Det betyder, at den kæmpe mængde soja, der skal til for at opretholde Danmarks enorme svineproduktion, har store konsekvenser for klimaet, Sydamerikas skove og oprindelige folk. Det er direkte uansvarligt. Sojaproduktionen er en af de største drivkræfter bag skovrydning. Danmarks import på 1,7 mio. tons sojaskrå står for et klimaaftryk på 6,2 millioner tons CO2 om året. Over 80 procent af sojaskråen importeres fra Sydamerika, primært Brasilien og Argentina. 56 procent af sojaen bruges til svinefoder. Dermed løber Danmarks samlede klimaaftryk fra svineproduktion op i 9,5 millioner ton. Skovbrandene og rydningen af Amazonas og andre vigtige skovområder i Sydamerika er igen eskaleret i 2021, hvilket sker for især at gøre plads til mere landbrug og dyrkning af soja.

Fødevarevirksomheder slipper afsted med Greenwashing

Efter rådgivning fra LIGA Advokater, som er specialiseret i markedsføringsjura, sendte vi en klage over Danish Crowns kampagne “Klimakontrolleret gris” til Forbrugerombudsmanden  for greenwashing og vildledende markedsføring.  Men Forbrugerombudsmanden videresendte vores klage til Fødevarestyrelsen. Og mens Forbrugerombudsmanden kan idømme virksomheder millionbøder for greenwashing, kan Fødevarestyrelsen højest udstede en bøde på 10.000kr. Det er et håbløst lille beløb, når man sammenholder beløbet med Danish Crowns egen reklamebudget, som er vurderet til et beløb på 7,5 millioner af kroner. Det bliver altså næsten gratis at greenwashe klimabelastende fødevarer som kød og mælk. Du kan læse mere om, hvad der er sket, siden vi i juni sendte klagen her.

Kampagnen “Klimakontrolleret Gris” dominerede sidste sommer landets gadebilleder, tv-og radioflader, sociale medier, aviser og butikker og vil ifølge koncernen selv gøre det i lang tid fremover. Men vi kræver, at Danish Crown dropper sin greenwashing af svinekød, og vi bliver ved med at kæmpe. Vi håber, du også vil være med.

Greenpeace kræver, at:

Vær med og skriv under på klagen og vær med til at vise, at vi er mange bag kravet om at få stoppet Danish Crowns vildledning: