{{counter}}
{{blockData.counterGoalValue}}
Vær med og kræv, at Danmark arbejder for en stærk skovlov
Stå sammen med os for regnskoven, biodiversiteten og oprindelige folk. 📃🌴
1. Alle værdifulde naturområder skal beskyttes af loven – skove, savanner og vådområder.
2. Alle produkter, der forårsager skov- og naturødelæggelser, skal indgå i loven.
3. Loven skal sikre oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder.
4. Loven skal stoppe finanssektoren i at investere i destruktive aktiviteter.
Jeg ønsker fortsat at kæmpe for vores planet med Greenpeace og modtage information om hvordan jeg kan være med til at beskytte vores planet, klima og miljø. Læs vores privatlivspolitik her.
Hvis vi vil have politikerne til at handle, har vi brug for styrken fra mennesker, der går sammen. Planeten og alle, der deler den, har brug for en stemme.
{{counter}}
{{blockData.counterGoalValue}}
Målet er 25.000 underskrifter
Ødelæggelserne af Amazonas- regnskoven og andre værdifulde naturområder stiger for hvert øjeblik der går. Del budskabet. På den måde kan vi sende verdens ledere et budskab og kræve en stærk EU-skovlov. Vil du dele?
Støt arbejdet for verdens skove
Din støtte er det, der gør vores grønne succeshistorier mulige
Dit supermarked kan være fyldt med afbrændt regnskov
Hvert andet sekund mister vi, hvad der svarer til en hel fodboldbane, af verdens skove, som fældes og brændes for at gøre plads til landbrug og plantager. Mange af produkterne ender i supermarkeder i Danmark og resten af Europa.
Kød, mælk, soja til dyrefoder, palmeolie, kakao, kaffe og gummi er blandt de produkter, der kan have kostet skov og anden enestående natur på deres vej til supermarkedets køledisk eller hylder.
Lige nu forhandler vores miljøminister på vegne af Danmark med andre europæiske ministre om en ny EU-lov, der kan beskytte dyrebare skove og naturområder verden over.
Loven kan forhindre skovødelæggende produkter fra at havne på supermarkedshylder og i kølediske i Danmark og i resten af Europa. Lovens endelige indhold er dog ikke færdigforhandlet.
Skrøbelige økosystemer, som savanner og vådområder, er ikke en del af den foreslåede lov. Og det har katastrofale konsekvenser for naturen og dyrelivet. En million arter er i fare for at blive dræbt eller fordrevet. Også oprindelige folks levegrundlag trues hvert år af brande, der er påsatte for at rydde land til fordel for produktion.
Verdens skove og naturområder lagrer enorme mængder kulstof fra atmosfæren i træerne og i jorden og spiller derfor en afgørende rolle når det gælder om at bekæmpe klimakrisen. Skovene er vores bedste håb, hvis vi skal nå målet om et klimaneutralt samfund i 2050. At bibeholde vores eksisterende skove er både den nemmeste, billigste og en af de mest effektive løsninger på klimakrisen.
Hvis vi ikke vi beskytter skovene giver vi en meget fattigere verden videre til vores børn og børnebørn. En verden, hvor enestående arter er forsvundet. Og vi giver dem en usikker fremtid med klimaforandringer, der er ude af kontrol.

EU-skovlov – den største naturbeskyttelse i menneskets historie
Den 17. november 2021 udsendte Europa-Kommissionen et nyt lovforslag, der skal stoppe EU’s medvirken til global skovrydning.
Ved at importere og eksportere varer, der kommer fra ødelagte skovområder, bidrager Danmark og Europa til den globale skovrydning og tab af biodiversiteten. Offentliggørelsen af lovforslaget kom efter et massivt pres fra Europa-Parlamentet, miljøgrupper og over 1 million borgere fra hele Europa, der sendte et klart signal til Europa-Kommissionen, om at de ønsker en stærk skovlov, da de deltog i Kommisionens høring om loven som en del af #Together4Forests-kampagnen i efteråret 2020.
1.000.000 har krævet en stærk EU-skovlov. Nu skal vores politikere leve op til deres løfter.
Selvom dette er en rekordstor deltagelse, lytter mange politikere stadig mere til virksomheder end til borgerne, og prioriterer profit højere end planeten. Sårbare økosystemer, som savanner og vådområder, er ikke inkluderet i lovforslaget, og derfor er millioner af dyr fortsat i fare for at dø eller blive fordrevet som konsekvens af landbrugsindustriens rovdrift. Menneskerettighederne er heller ikke godt nok beskyttet i det nuværende lovforslag. Brug din stemme og skriv under for en stærk skovlov.
En lang række produkter på supermarkedshylderne i Europa har forbindelse til ødelæggelse af skove og andre vigtige naturområder. EU-landene er faktisk ansvarlige for 10% af al skovrydning globalt og vores forbrug er med til at tænde skovbrandene og køre bulldozerne frem i Amazonas, i Congo og i Sydøstasiens frodige regnskove.
For forbrugeren er det rent ud sagt en jungle at finde ud af, hvordan man kan undgå at få produkter, som kan linkes til skovrydning med hjem i indkøbsnettet.
Vi har derfor udformet en oversigt over produkter, som du som forbruger skal være på vagt overfor, hvis du vil undgå at medvirke til skovrydning gennem dine indkøb.
Det skal nævnes, at mange af produkterne i oversigten også er med til at skabe arbejdspladser og give fattige mennesker mad på bordet. Greenpeace mener derfor ikke, at løsningen er at boykotte varer, men i stedet generelt at nedsætte sit forbrug og samtidigt arbejde for bedre regulering og lovgivning for at stoppe produkter med forbindelse til skovrydning fra at havne på supermarkedshylderne.