Mit navn er Christian Åslund, og jeg har taget billeder for Greenpeace i et kvart århundrede. I denne artikel har jeg udvalgt de fotografier, der betyder mest for mig. De viser ikke kun planetens sårbarhed, skønhed og styrke, men afslører også menneskets evne til enten at beskytte det, vi holder af, eller forårsage ufattelig ødelæggelse.
2024, Svalbard, Norge – To billeder, der har samme motiv, men er taget med 100 års mellemrum. Øverst ses et historisk fotografi, taget i 1924 af geologen Anders K. Orvin, der viser gletsjerne omkring Collethøgda. Siden 2002 har jeg taget sammenligningsbilleder af de smeltende gletsjere på Svalbard, som en del af et samarbejde med Norsk Polarinstitutt og Greenpeace for at dokumentere, hvordan gletsjerne trækker sig tilbage år for år.
Billeder har fået opmærksomhed verden over, fordi de fanger et af de mest synlige beviser på klimakrisen: smeltende gletsjere. Når man står på det samme sted, der er fotograferet for hundrede år siden og ser forskellen, mærker man nødvendigheden af at handle nu. Der er vitterlig ingen tid at spilde.
Arktis opvarmes næsten fire gange så hurtigt som resten af planeten, et fænomen kendt som ‘arktisk forstærkning.’ Den accelererede opvarmning har alvorlige globale konsekvenser. Smeltende gletsjere og iskapper bidrager til stigende havniveauer, og det mørke hav, der træder frem, absorberer varme i stedet for at reflektere sollyset som isen og sneen. Disse forandringer skaber kaos i globale vejrmønstre.
2014, Den Engelske Kanal – Billedet viser suler, der dykker ned efter kasseret fisk og bifangst omkring en tysk supertrawler, som fisker efter sild. Overfiskeri udtømmer fiskebestandene hurtigere, end de kan genopstå, hvilket forstyrrer økosystemer, truer biodiversiteten og ødelægger levebrødet for mange små kystsamfund. Samtidig sætter det andre arter på spil, når de fanges som bifangst. Det industrielle fiskeri forvrider simpelthen naturens balance og destabiliserer den økologiske harmoni.
2014, Tarawa Island, Kiribati – 8-årige Tokabwebwe Teinaura fra landsbyen Te O Ni Beeki hjælper fiskerne med at bære en gulfinnet tun ind til kysten. Som sin far og bedstefar drømmer han om at blive fisker, men Kiribati er et af verdens fattigste lande, og lokale fiskere lider under de udenlandske industrielle fiskefartøjer, som har reduceret fangsterne drastisk. Jeg synes, at billedet fanger den skrøbelige virkelighed, som disse samfund står overfor. Og det er en påmindelse om, hvor direkte vores handlinger påvirker de mest sårbare mennesker, og hvordan vi kan ændre liv gennem beslutninger om ressourceforvaltning og internationalt samarbejde.
2016, Sverige – Fiby Urskog, et naturreservat nær Fiby-søen, omkring 16 kilometer vest for Uppsala. Området er præget af uspoleret skov, mosgroet jord og gamle træer. Det er et af de få steder, der stadig er tæt på naturens oprindelige tilstand. Jeg synes, at billedet er et visuelt vidnesbyrd om, hvor magisk naturen er uden menneskelig indgriben. Heldigvis kan mange økosystemer genoprette sig selv, hvis vi bare giver dem plads. Det er så vigtigt at fortsætte med at arbejde for at sikre flere af disse efterhånden sjældne, uforstyrrede landskaber.
2020, Elephant Island, Antarktis – Noah Strycker, en forsker fra Stony Brook University i New York, studerer bestanden af rempingviner på Elephant Island. Hver pingvinrede tælles, og for at sikre nøjagtighed gentages optællingen tre gange. Forskningen afslører et bekymrende fald i bestanden, da de stigende temperaturer og reduceret havis gør det sværere for pingvinerne at finde krill. Øget fiskeri efter krill har yderligere skærpet konkurrencen om denne vigtige fødekilde, hvilket skaber en alvorlig trussel mod pingvinernes overlevelse.
Skuespilleren Javier Bardem ser på rempingviner efter sin ankomst til Antarktis med Greenpeace-skibet Arctic Sunrise. Ekspeditionen skete for at støtte oprettelsen af et af verdens største havreservater ud for den antarktiske kyst.
2005, New Orleans, USA – Orkanen Katrina rystede verden med sin ødelæggelse. Flere byer lå nedsænkede i forurenet vand fra de lokale olieindustrier, og den voldsomme storm blev et tragisk vendepunkt, der åbnede manges øjne for klimakrisens alvor. Stormens kraft og de massive ødelæggelser understregede den stigende hyppighed og voldsomhed af ekstremt vejr. Det var en kraftig opvågning om, at vi bliver nødt til at forholde os til de katastrofale virkninger, som klimaet kan have på samfund verden over.
2005, Grønlandshavet – Undervandsbillede af det norske selskab TGS Nopec, der udfører seismisk sprængning for at finde olie og gas ud for det nordøstlige Grønland. Denne metode sender høje eksplosioner mod havbunden, som over vandet ville lyde otte gange højere end en jetmotor, der starter. Støjen fra menneskers jagt på olie og gas er en voldsom forstyrrelse for havlivet, især for hvaler, der bruger lyde til at navigere og finde føde.
Christian Åslund er en svensk fotojournalist og filmskaber, der er kendt for sit engagerede arbejde med at dokumentere miljøspørgsmål. Siden sin første opgave hos Greenpeace i 1998 har han leveret fotografier, der forener historiefortælling med en stærk klimaaktivisme. Hans billeder fanger naturens skønhed og understreger nødvendigheden af at beskytte den for fremtidige generationer.
Greenpeace har i mere end 50 år brugt billeder som et kraftfuldt redskab til at afsløre miljøforbrydelser og klimauretfærdighed for at skabe opmærksomhed om de største kriser, vi som menneskehed står overfor.
Kommentarer
Det er ganske rigtigt meget sigende billeder, der viser naturens sårbarhed og ynde på én gang. Man kunne ønske, at der her og nu kunne gøres alt det rigtige, men ofte vil politik og særinteresser og disses grådighed forsinke realiserbare initiativer . Bliver de herskende klasser nogensinde modne til at forstå krisen, før end at den har indfundet sig, hvorefter de blot vil sige: "Det kunne man jo ikke vide" --- næh, især ikke hvis man har vendt det døve øre til, mens tid var ? Alle de retfærdige vil gå til, mens Trump-typerne tromler verdens undergang igennem, hvis der ikke snart sker den helt store omvendelse. Desværre findes der ikke selektive syndfloder. Verdenshavenes stigning vil nok forekomme som en sådan, og den tager revl og krat. Og hvem der omkommer først, ved vi godt, og hvad der skulle gøres ved det, er nok noget, som det er forbudt at sige højt !
Hej. Fotos, der gør indtryk. TUSIND TAK. Pokkers også at være 86. Lidt for gammel til den store aktivisme. Men har da lige holdt foredrag om nedrustning. Vh Lise H-M
Tak for dine tankevækkende billeder. Verdens Diktatorer skal nok nå at smadre det hele.
1000 tak fordi de gode fotos bliver vist . -og sammen med oplysende texter. - Bravo!
Flot! Tak og til lykke!
Greenpeaces aktioner for balance i naturen er uundværlige. Tak for et kæmpe stykke arbejde på verdensplan.
Hej Christian Det er både meget smukke, imponerende, skræmmende og tankevækkende billeder du har taget. De griber virkelig en om hjertet.
Fantastiske billeder!
Tak Karin!