I disse dage forhandles der intenst om blandt andet en langt mere ambitiøs klimapolitik som grundlag for en ny regering.

I en nyligt fremlagt klimaanalyse viser Greenpeace, hvordan Danmark kan leve op til det globale 1,5-gradersmål. Det forudsætter blandt andet, at vi i 2030 reducerer udledningen af drivhusgasser i ikke-kvotesektoren (transport, boliger og landbrug) med 50 procent i forhold til 2005 – og ikke kun de 39 procent, som EU kræver.

Løkke-regeringen fremlagde i efteråret sin klimaplan for at nå 39 procent reduktion, men planen opnår dels ikke hele den krævede reduktion, og dels består regeringens virkemidler stort set af skrivebordsøvelser, der ikke stiller konkrete krav til landbruget om reelle reduktioner. 80 procent af regeringens reduktioner opnås nemlig ved annullering af CO2-kvoter samt forventet CO2-reduktion fra arealer (lulucf-kreditter) frem mod 2030.

Vores analyse dokumenterer, at vi for at nå målet om en halvering af ikke-kvotesektorens udslip er nødt til gradvist at halvere antallet af køer og svin frem mod 2030.

Da 80 procent af vores landbrugsjord bruges til at dyrke foder til dyr, vil en halvering af køer og svin frigive 1 million hektar jord, som vi foreslår at bruge til CO2-absorberende skov og natur samt mere jord til planteafgrøder til mennesker og økologi.

Ifølge Løkke-regeringens plan skal landbruget i 2030 kun reducere sit udslip med 0,2 millioner tons CO2-ækvivalenter. Hvis tiltagene i vores plan gennemføres, vil udledningen fra landbruget i 2030 – uden brug af fiksfakserier – nedbringes med 4,4 millioner tons.

Den store reduktion opnås ved, at drivhusgasudslippet fra dyrenes fordøjelse og gødning halveres samtidig med, at det stærkt forøgede areal med skov og natur optager og holder på CO2.

Ud over en markant reduktion i landbrugets klimagasudledninger vil en halvering af antallet af køer og svin medføre en lang række andre gevinster.

Biodiversiteten kun en skygge af sig selv

Halvdelen af Danmarks samlede landareal – eller 80 procent af landbrugsarealet – er præget af store, monokulturelle marker, der bruges til foderdyrkning. Biodiversiteten er kun en skygge af, hvad den var før kød- og mejeriproduktionen for alvor eksploderede. Når vi kun skal dyrke halvt så meget foder, får vi plads til, at natur og biodiversitet forbedres.

Danmark er verdens største producent af kød per indbygger samt verdens svinetætteste land per indbygger.

En række miljøproblemer er direkte relateret til den kolossale kød- og mejeriproduktion, og disse problemer vil blive væsentligt mindre, hvis vi halverer antallet af køer og svin.

Danmarks forurening fra udledning af ammoniak vil falde betragteligt, fordi langt det meste af ammoniakken kommer fra dyrenes gødning. Det vil styrke folkesundheden og spare sundhedsudgifter.

For at dyrke tilstrækkeligt konventionelt foder til de mange dyr, gennemsprøjtes markerne med gift, der forurener grund- og drikkevand og skader biodiversiteten. Samfundet bruger også store summer på nye vandboringer og overvågning af vandkvaliteten, og hvis vi dyrker mindre konventionelt foder, vil disse problemer også blive mindre.

Dertil kommer mindre kvælstof- og fosforforurening af vandmiljøet og mindre zinkforurening af landbrugsjorden.

Udtag af landbrugsjord

Efter at Løkke-regeringen fremlagde sin uambitiøse klimaplan sidste efterår, er der fremkommet flere gode bud på, hvordan landbrugets klimabelastning kan begrænses. Flere partier taler om udtag af landbrugsjord, der blandt andet lægges om til CO2-absorberende skov og natur. Selv Landbrug & Fødevarer er på banen med sit og Danmarks Naturfredningsforenings rosværdige forslag om at udtage 100.000 hektar til natur.

Der er også en stigende erkendelse af, at vi ikke længere bør importere dyrefoder i form af sojaskrå fra arealer i Sydamerika større end arealet af Sjælland og Falster. Hvis vi ikke længere skal importere soja og samtidig vil udtage landbrugsjord, så må og skal antallet af dyr reduceres.

Mange taler altså om udtag af landbrugsjord, men det kniber med konkrete beregninger af klimagevinsten ved at reducere antallet af dyr.

Det har vi nu gjort, og det viser sig, at færre dyr for alvor tæller i klimaregnskabet. Klimagasudledningen fra det reducerede antal dyr og deres gødning forsvinder samtidig med, at det frigivne foderareal kan omlægges til CO2-absorberende skov og natur.

Derfor opfordrer vi den kommende regering og Folketinget til at arbejde for en sådan omstilling af landbruget som en del af en langt mere ambitiøs klimaindsats. Det haster.