#Skov #StøtOs

Støt vores kamp for at beskytte Amazonas

Vær med

Soja- og kvægproducenters rydning af regnskoven. Hvidvask af ulovligt fældet tømmer fra naturreservater og oprindelige folks land. De ødelæggende konsekvenser af mega-dæmninger. Manglende beskyttelse og håndhævelse af oprindelige folks rettigheder. Det er nogle af de problemer, som Greenpeace de seneste årtier har stillet skarpt på i Amazonas.

Sojaplantage i Amazonas-regnskoven. Med en årlig sojaimport på omkring 1,6 millioner ton årligt i 2016, beslaglægger dansk landbrug et område svarende til to gange Fyns størrelse uden for Danmark.

Soja og kvæg

I 2006 udgav vi rapporten Eating up the Amazon. Den første af en række rapporter, hvor vi har sat fokus på forbindelserne mellem skovrydningen i Amazonas og soja- og kvægproduktionen. Hovedparten af den soja, der produceres globalt, bruges til foder til slagtedyr.

Vi brugte rapporten til at lægge pres på McDonald’s og en række andre fastfood- og supermarkedskæder for at stoppe med at sælge kød fra dyr, der var fodret med soja med forbindelse til skovrydning.

Mennesker i hele verden hjalp os med at lægge pres på kæderne, og resultatet blev et såkaldt moratorium på soja. En aftale, hvor virksomhederne forpligtede sig til ikke at købe soja fra forhandlere, der opkøber soja fra farmere, der rydder regnskov, truer oprindelige folks landområder eller bruger slavearbejde. Moratoriet var en vigtig sejr og førte til en opbremsning af skovrydningen i Amazonas.

Alligevel er sojaindustrien fortsat med at vokse i den brasilianske del af Amazonas, fordi sojaproducenter i stedet for selv at rydde skov nu rykker ind i områder, der allerede er ryddet til græsning for kvæg. Siden 2006 er det område, hvor der dyrkes soja, vokset med 3,5 millioner hektar, dvs. et areal der er større en Jylland, Fyn og Bornholm tilsammen.

Vi har siden 2009 foretaget en række undersøgelser af kvægindustriens rydning af regnskov, og de største brasilianske slagteriers og store internationale supermarkedkæders ansvar. Vores undersøgelser har igen og igen afsløret ulovlig skovrydning bl.a. i beskyttede nationalparker og oprindelige folks skovområder.

Skovrydning for at skabe plads til kvægproduktion er dog fortsat en af de største trusler mod Amazonas – i perioden 2000-2013 stod kvægavlere for 71% af rydningen – og Brasiliens præsident Jair Bolsonaro har lovet landets landbrugsindustri at svække miljøreguleringen og åbne nye områder op for skovrydning.

Danmark er blandt de lande i EU, der politisk er gået ind i kampen for at få fjernet al skovrydning i landbrugets forsyningskæder i 2020. Alligevel fortsætter den danske regering med at støtte op om en massiv produktion på knap 32 millioner svin årligt. Svin, der fodres med soja importeret fra områder, hvor skov er blevet ryddet.

I perioden 2000-13 stod kvægavlere for 71% af skovrydningen i den brasilianske del af Amazonas.

Hvidvask af ulovligt tømmer

I 2014-15 offentliggjorde vi en række rapporter, der kortlagde, hvordan Brasiliens tømmerindustri udnyttede svaghederne i det system, der er sat op for at regulere fældningen af værdifuldt tropisk træ og beskytte Amazonas-regnskoven.

Rapporterne satte fokus på den udbredte praksis med hvidvaskning af ulovligt fældet tømmer. I en række konkrete sager dokumenterede vi, hvordan tømmeret kom fra helt andre steder, end der var angivet i de medfølgende dokumenter. Dette indebar bl.a. stor risiko for, at tømmeret var stjålet fra beskyttede nationalparker eller oprindelige folks skovområder.

Samtidig dokumenterede vi, at en række europæiske importører – heriblandt også tre danske virksomheder – har indkøbt tømmer fra brasilianske leverandører uden at foretage en tilstrækkelig risikovurdering, som de er forpligtet til i forhold til EU’s tømmerlov, EUTR. Vi fulgte vores afsløringer op med en formel klage til Naturstyrelsen.

I en række rapporter kortlagde vi i 2014-15 hvidvaskning af ulovligt fældet tømmer fra Amazonas – og dokumenterede forbindelser til bl.a. danske importører.

Dæmningsprojekt

I 2016 vandt vi en vigtig sejr for regnskoven sammen med det oprindelige munduruku-folk mod byggeriet af et gigantisk dæmningsprojekt i hjertet af Amazonas-regnskoven.

En stor del af dæmningsprojektet var planlagt til at blive anlagt på munduruku-folkets skovområde langs Tapajós-flodens breder. Blev dæmningsprojektet gennemført, ville de blive tvangsforflyttet fra den skov, hvor de har boet gennem generationer og har historiske rettigheder til.

Samtidig udgjorde planerne om dæmningen en alvorlig trussel mod Amazonas-regnskoven, fordi dæmningerne ville oversvømme et stort skovområde og medføre anlæg af veje dybt inde i regnskoven. Det ville åbne et hidtil utilgængeligt område op for tømmerindustrien, mineindustrien, kvægbaroner og andre interesserede i at udnytte skovens ressourcer. I alt ville et regnskovsområde på størrelse med Fyn være blevet ødelagt.

Sammen med munduruku-folket reddede vi i 2016 et regnskovsområde på størrelse med Fyn.

Samarbejde med oprindelige folk

Oprindelige folk har spillet og spiller fortsat en vigtig rolle i at bremse rydningen af Amazonas-regnskoven. Deres rettigheder, herunder rettighederne til deres landområder, er beskyttet ifølge ILO’s Konvention 169, som Brasilien har ratificeret. Det gør samarbejdet med oprindelige befolkningsgrupper til et af de stærkeste redskaber, vi har, til at få beskyttet store skovområder.

Igennem årene har vi samarbejdet med mange grupper af oprindelige folk i Amazonas. Et eksempel er vores samarbejde med ka’apor-folket i den brasilianske delstat Maranhão. Kollegaer fra vores kontor i Brasilien har flere gange besøgt dem og trænet dem i at arbejde med elektronisk sporingsudstyr og kamerafælder. Information, som kan bruges til at følge det tømmer, der bliver stjålet fra skoven, og finde ud af, hvor det ender.

Vores samarbejde med ka’apor-folket er blevet dækket af Politiken.

Ka’apor-folket sætter kamerafælder op i områder, hvor tømmertyve trænger ind i deres skov.

Støt vores arbejde for at redde Amazonas-regnskoven her.