Amazonas er verdens største tropiske regnskov, og kampen for at beskytte den, har med rette tiltrukket sig opmærksomhed fra hele verden. Men vidste du, at andre dyrebare økosystemer i Sydamerika også forsvinder med en alarmerende hastighed?

kort over Amazonas regionen inklusiv Cerradoen og pnatanal

Har du nogensinde hørt om de mangfoldige græsarealer i Cerradoen eller de frodige naturområder i Pantanal, som er verdens største vådområde?

Massive farme og monokulturplantager udrydder unikke naturområder for at producere kød og soja til dyrefoder, hvor af en stor del eksporteres til Europa. Ligesom Amazonas finder du disse fantastiske naturområder i hjertet af Sydamerika. De er uerstattelige for de mennesker og dyr, der bor der, og afgørende i kampen mod klimakrisen.

Jaguaren er en af ​​mange arter i Cerradoen, der er truet af landbrugsindustriens ekspansion til at producere soja og majs til eksport.
Jaguaren er en af ​​mange arter i Cerradoen, der er truet af landbrugsindustriens ekspansion til at producere soja og majs til eksport.

Cerradoen: Jaguarens hjem

Jaguaren, bæltedyret, rosenskestorken, myreslugeren og tapiren lever alle her i den mest biodiverse savanne i verden. Men Cerradoen er truet.

Har du nogensinde hørt om de mangfoldige græsarealer i Cerradoen eller de frodige naturområder i Pantanal, som er verdens største vådområde?
Regionen mellem staterne Maranhão, Tocantins, Piauí og Bahia, kendt som MATOPIBA i Brasilien, betragtes som udstillingsvinduet for brasiliansk landbrugsindustri med en høj produktion af soja og majs til eksport.

Halvdelen af ​​Cerradoen er ødelagt

For et århundrede siden var Cerradoen på størrelse med halvdelen af ​​Europa; i dag er nærmest halvdelen ødelagt for at gøre plads til enorme monokulturplantager med sojamarker og kvægfarme. Hver dag bliver uundværlig natur ødelagt for at give plads til landbrugsindustrien, der er i massiv ekspansion. Vidste du, at næsten halvdelen af ​​al brasiliansk sojaimport til Holland kommer fra denne region, og at der ikke er nogen garantier for, at sojaen er skovrydningsfri?

luftfoto af Pantanal-vådområderne i Brasilien.
  Luftfoto af Pantanal-vådområderne i Brasilien.

Pantanal: Ét stort vandbassin

Pantanal er verdens største og mest tropiske vådområde. I den våde sæson er omkring 80% af området oversvømmet. Man kan nærmest kalde det for ét stort vandbassin, midt på det sydamerikanske kontinent, der leverer vand til hele regionen.

Pantanal er med sit unikke landskab, enorme dyreliv og økosystem optaget på UNESCOs liste over verdensnaturarv.

 I 2020 blev omkring 2,3 millioner hektar af Pantanal fortæret af brand med alvorlige konsekvenser for regionens dyreliv.
 I 2020 blev omkring 2,3 millioner hektar af Pantanal fortæret af brand med alvorlige konsekvenser for regionens dyreliv.

Farmere involveret i skovbrande

I 2020 ødelagde store brande mere end en fjerdedel af Pantanal-vådområderne. Den langvarige mangel på regn i regionen, sandsynligvis relateret til klimakrisen, kombineret med et totalt fravær af miljøbeskyttelsespolitikker, har skabt en hidtil uset katastrofe, der bringer mennesker og den rige biodiversitet i området i fare. Flere farmere i regionen viste sig at være involverede i de påsatte brande. Greenpeace-undersøgelser afslørede, at lokale farmere forsyner Brasiliens største kødvirksomheder, som JBS og Minerva, med kød, der også eksporteres til os i Europa.

Tid til en ny EU-skovlov

Desværre er disse fantastiske og skrøbelige naturområder, og de mennesker, der bor der, truede af den stadigt voksende kvæg – og sojaindustri. Kødet og sojaen, der masseproduceres til dyrefoder på ødelagte arealer i Pantanal, Cerradoen og Amazonas, sælges også i Europa. Vi har brug for en ny EU-skovlov, der ikke kun beskytter skove, men inkluderer ALLE disse værdifulde naturområder fra at blive ryddet og ende i danske supermarkeder og i resten af Europa. 

Vær med og kræv, at Danmark arbejder for en stærk skovlov

Togther for forest
Kræv en stærk Eu-skovlov

Stå sammen med os for regnskoven, biodiversiteten og oprindelige folk. 📃🌴

SKRIV UNDER