End this Meat Madness Protest in Denmark. © Erik Albertsen / Greenpeace
Vil du gøre mere?
#Landbrug #Mennesker #Skov Stop dyrefabrikker

Politikerne bør erkende, at vi ikke kan leve med risiko for nye pandemier fra dyrefabrikkerne, og de bør lave en plan for omlægningen af dansk…

Vær med ×

I 2014 satte regeringen og landbruget et mål om at nedbringe andelen af døde pattegrise, men udviklingen er gået stik modsat. I dag dør næsten hver fjerde gris, inden den bliver en måned gammel.

Død pattegris i skraldespanden
Industriens effektivitet har så voldsomme konsekvenser, at der i 2020 døde 9,7 millioner pattegrise. Det svarer til at næsten hver fjerde pattegris gik til spilde. © Greenpeace

Dan Jørgensen (S), som dengang var fødevareminister, iværksatte i 2014 en handlingsplan om at få antallet af danske pattegrise, der dør inden for den første måned ned på 16% i 2020. Planen blev underskrevet af landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.

De aktuelle tal fra 2020 viser imidlertid, at landbruget i dag er længere fra målet end i 2014. Et mål som Landbrug & Fødevarer i dag kalder “fuldkommen urealistisk” i et interview i Agriwatch. 

Christian Fink Hansen, sektordirektør for svineproduktion i Landbrug & Fødevarer, har ingen forklaring på, hvorfor målet overhovedet blev sat, og han vil ikke sætte et tal på et nyt mål, som organisationen vurderer realistisk.

Næsten hver fjerde pattegris dør

I 2020 døde 23,1% af alle pattegrise, inden de blev en måned gamle. Der er meget langt ned til det mål om 16%, som Landbrug & Fødevarer nu kalder urealistisk, og ser man på udviklingen siden 2014, hvor målet blev sat, er andel af døde pattegrise i perioden steget fra 21,6% til 23,1%.

Det er et symbol på en syg industriel produktion af levende sansende dyr, der i effektiviseringens navn presses til deres yderste for at levere hurtigt voksende koteletter til discountpris, der kan konkurrere selv på det kinesiske marked.

Knap hver fjerde gris i de danske svinefabrikker bliver enten dødfødt eller dør kort efter, at den er kommet til verden. Og hovedårsagen er enkel.

Industriens effektivitet har voldsomme konsekvenser

For at kunne få det maksimale ud af produktionen fremavles søerne til at kunne føde så mange pattegrise – og så hurtigt som muligt. En dansk so kan i dag få op til 30 pattegrise per kuld, selvom den kun har 14 patter. I snit lyder tallet for pattegrise på 20 per kuld. Det betyder, at mange pattegrise fødes små og skravlede med dårlige odds for at overleve.

Kreativ aktion: Greenpeace forsøger at tegne tusind døde pattegrise foran Miljø- og Fødevareministeriet. © Andreas Bro
I 2018 forsøgte 38 aktivister fra Greenpeace at tegne 1000 døde pattegrise på en time, hvilket afspejlede den daværende dødelighed for pattegrise i dansk landbrug. © Greenpeace/ Andreas Bro

I dag slagtes der cirka 18 millioner svin i Danmark årligt. De opfedes i en voldsom fart med primært proteinfoder lavet af soja, der importeres fra Sydamerika, hvor uerstattelige tropiske skove ryddes for at skabe plads til foderproduktion med katastrofale konsekvenser for klodens klima, oprindelige folk og landjordens rigeste biodiversitet.

På denne proteinrige skovrydningsdiæt vokser grisene omkring 1 kilo i døgnet. Dermed vokser et typisk industrisvin fra 30 til 110 kilo på 80 dage. 

Der er fart på i industrien, med tab undervejs. I de trange stalde lever de typisk på beton- eller tremmegulve, og et konventionelt slagtesvin på 100 kilo har 0,65 kvadratmeter at gøre godt med.

Dette er blot nogle af konsekvenserne ved Danmarks industrielle og ekstremt effektive svinedrift. Det er uværdigt og et stort spild af dyreliv.  

Regeringen bør omgående skride til politisk handling for at sænke Danmarks svineproduktion og forbedre dyrevelfærden. Regeringen bør sætte kursen imod en markant mindre kødproduktion, hvor dyrene kan komme ud af staldene, få mere plads og mulighed for at udfolde deres naturlige behov.  

I stedet skal Danmark satse helhjertet på at blive et grønt foregangsland, hvor vi udvikler og producerer fremtidens plantebaserede og klimaskånsomme fødevarer. Det er langt mere effektivt, hvis vi mennesker i højere grad spiser planteproteinerne selv i stedet for at fodre svin med dem – på den måde sparer vi både energi, vand og areal.  Og så kan vi stedet få plads til meget mere skov og natur – både i Danmark og i Sydamerika.