I 2014 satte regeringen og landbruget et mål om at nedbringe andelen af døde pattegrise, men udviklingen er gået stik modsat. I dag dør næsten hver fjerde gris, inden den bliver en måned gammel.
Dan Jørgensen (S), som dengang var fødevareminister, iværksatte i 2014 en handlingsplan om at få antallet af danske pattegrise, der dør inden for den første måned ned på 16% i 2020. Planen blev underskrevet af landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.
De aktuelle tal fra 2020 viser imidlertid, at landbruget i dag er længere fra målet end i 2014. Et mål som Landbrug & Fødevarer i dag kalder “fuldkommen urealistisk” i et interview i Agriwatch.
Christian Fink Hansen, sektordirektør for svineproduktion i Landbrug & Fødevarer, har ingen forklaring på, hvorfor målet overhovedet blev sat, og han vil ikke sætte et tal på et nyt mål, som organisationen vurderer realistisk.
Næsten hver fjerde pattegris dør
I 2020 døde 23,1% af alle pattegrise, inden de blev en måned gamle. Der er meget langt ned til det mål om 16%, som Landbrug & Fødevarer nu kalder urealistisk, og ser man på udviklingen siden 2014, hvor målet blev sat, er andel af døde pattegrise i perioden steget fra 21,6% til 23,1%.
Det er et symbol på en syg industriel produktion af levende sansende dyr, der i effektiviseringens navn presses til deres yderste for at levere hurtigt voksende koteletter til discountpris, der kan konkurrere selv på det kinesiske marked.
Knap hver fjerde gris i de danske svinefabrikker bliver enten dødfødt eller dør kort efter, at den er kommet til verden. Og hovedårsagen er enkel.
Industriens effektivitet har voldsomme konsekvenser
For at kunne få det maksimale ud af produktionen fremavles søerne til at kunne føde så mange pattegrise – og så hurtigt som muligt. En dansk so kan i dag få op til 30 pattegrise per kuld, selvom den kun har 14 patter. I snit lyder tallet for pattegrise på 20 per kuld. Det betyder, at mange pattegrise fødes små og skravlede med dårlige odds for at overleve.
I dag slagtes der cirka 18 millioner svin i Danmark årligt. De opfedes i en voldsom fart med primært proteinfoder lavet af soja, der importeres fra Sydamerika, hvor uerstattelige tropiske skove ryddes for at skabe plads til foderproduktion med katastrofale konsekvenser for klodens klima, oprindelige folk og landjordens rigeste biodiversitet.
På denne proteinrige skovrydningsdiæt vokser grisene omkring 1 kilo i døgnet. Dermed vokser et typisk industrisvin fra 30 til 110 kilo på 80 dage.
Der er fart på i industrien, med tab undervejs. I de trange stalde lever de typisk på beton- eller tremmegulve, og et konventionelt slagtesvin på 100 kilo har 0,65 kvadratmeter at gøre godt med.
Dette er blot nogle af konsekvenserne ved Danmarks industrielle og ekstremt effektive svinedrift. Det er uværdigt og et stort spild af dyreliv.
Regeringen bør omgående skride til politisk handling for at sænke Danmarks svineproduktion og forbedre dyrevelfærden. Regeringen bør sætte kursen imod en markant mindre kødproduktion, hvor dyrene kan komme ud af staldene, få mere plads og mulighed for at udfolde deres naturlige behov.
I stedet skal Danmark satse helhjertet på at blive et grønt foregangsland, hvor vi udvikler og producerer fremtidens plantebaserede og klimaskånsomme fødevarer. Det er langt mere effektivt, hvis vi mennesker i højere grad spiser planteproteinerne selv i stedet for at fodre svin med dem – på den måde sparer vi både energi, vand og areal. Og så kan vi stedet få plads til meget mere skov og natur – både i Danmark og i Sydamerika.
Politikerne bør erkende, at vi ikke kan leve med risiko for nye pandemier fra dyrefabrikkerne, og de bør lave en plan for omlægningen af dansk landbrug, så vi fremover ikke opdrætter millioner af dyr klemt sammen i fabrikker, men færre dyr, der altovervejende kan være udenfor og leve gode liv – til gavn for sundhed, klima, miljø og dyrevelfærd.
Kommentarer
Da jeg var barn havde vi 3 grise-søer, som vi kløede på ryggen med en gulvskrubbe når vi kom hjem fra skole. Vi troede vi slog en rekord da en af dem fik 12 smågrise d. 12. 12. kl 12... Hvad er der dog sket? Vores grise havde et godt liv og vi spiste flæskesteg med god samvittighed... Nu græder jeg når jeg møder plastcontainere overfyldte med døde grise... og når jeg så læser at højtuddannede forskere har drevet det så vidt at søerne nu kan få 20 smågrise ... Skal vi ikke snart kontrollere og stoppe de gridske og hovmodige på vores universiteter - det er jo ikke dem der skal rydde de døde af vejen - det ligner lidt "mink-masakren"... hvad bliver det næste? Jeg er træt af "skrivebords-lovgivning" - Vi er nogen der holder af alle dyr og som har sat en ære i mådehold, nærhed og skønhed - men når der er nogle der bygger "Babelstårne" og bosætter sig på de øverste etager for ikke at få snavsede fingre eller stå i skyggen - så bliver det ret svært - Giv os løsninger - såsom at hive dem ned fra tårnet og flytte døde grise og rotter i bjerge af rådne grøntsager i stanken af spildevand der bliver spredt som gødning på vores marker efter at være indsamlet i store utildækkede tanke - hvor der ligger døde katte og storkeunger i ...Lad dem slukke tørsten i vand der kommer fra en boring i kanten af marken som er blevet dybdepløjet til kartoffeldyrkning som så skal sprøjtes for skimmel, smådyr, skurv og for at fjerne de grønne toppe så maskinerne lettere kan samle kartoflerne - kartoflerne der skal vaskes med klor... og rigelige mængder vand som så måske bliver spredt på marken igen.... Lad dem gå i den velfriserede natur uden at kunne komme på toilettet men købe kaffe i mobile udsalg af smarte papbægre - som måske er lavet af "kartoffel-plast" med en coating af silikone eller ? - Og derefter med god samvittighed smide bægret som er produceret i Kina hvor de har trykt flere fine mærker på de ikke kan læse, i en skraldespand som bliver hentet af en lastbil der naturligvis skal ha' en stabil-grusvej helt ud til indsamlingsstederne.... hvor der ofte ikke er noget i - fordi... pap-kruset ligger i vandkanten, da den der drak kaffen jo ikke har tid til at vente på samme sted - da de jo skal opnå og vise vennerne - de berømte 10.000 skridt og helst dobbelt så meget på den halve tid... og så fortælle på de sociale medier at de er bedre mennesker end os... Os der skal sætte et X ud for et af deres navne... og som er tvunget til at sidde i alt for mange timer foran skærmen for at opdatere og finde frem til gældende regler og de rigtige råd... med frygt for at blive hængt ud for at mene noget andet end andre... Åh hvor er det svært!!!