#Skov

Beskyt Rang-Tan

Vær med

Amazonas er verdens største tilbageværende regnskov, der dækker over fem procent af Jordens overflade og er hjem for enestående plante- og dyrearter. Men  Amazonas-regnskoven er under pres fra skovrydning, der fordriver lokalbefolkningen og oprindelige folk og udgør en alvorlig trussel mod klodens klima.

Rainbow Warrior in the Amazon. © Rodrigo Baléia

Rainbow Warrior sejler gennem Amazonas-floden. På sit første besøg i Brasilien passerede skibet gennem Amazonas og sejlede langs den brasilianske kyst, for at støtte kampagnerne for en lov mod skovrydning. © Rodrigo Baléia

Omkring en fjerdedel af alle landlevende dyre- og plantearter lever i Amazonas. Jaguaren, den lyserøde floddelfin, dovendyret, verdens største blomst, en abe så lille som en tandbørste og en edderkop så stor som en tennisbold er bare nogle af de arter, som vi kender, og der opdages stadig nye.

Amazonas-regnskoven strækker sig over ni lande i Sydamerika og vokser særligt i Brasilien. Den brasilianske del af skoven er hjem for over 20 millioner mennesker, heriblandt en lang række oprindelige folk.

Til dato er mere end 700.000 km2 af den brasilianske del af Amazonas-regnskoven blevet fældet, hvilket svarer til det dobbelte af Tysklands areal, og heraf er halvdelen ryddet inden for de sidste tre årtier.

Amazonas vigtig for at holde klimaet i balance

Greenpeace har i mange år kæmpet for langt bedre skovbeskyttelse, der er afgørende for regionen og for resten af verden. Amazonas-regnskoven er et af verdens store lagre af kulstof, og dermed er regionen afgørende for at stabilisere hele planetens klima.

Træfældningen i Amazonas er drevet af mange industriers interesser, der alt for ofte sættes over miljøets, klimaets og dyrelivets. Det gælder landbrug, industriel skovhugst efter tømmer, minedrift, olieudvinding, infrastrukturprojekter og monstrøse dæmningsbyggerier for at generere vandkraft på flere af Amazonas-flodens større bifloder. Derudover udgør klimaforandringer en alvorlig trussel, der i de senere år har medført alvorlige tørkeperioder og skovbrande. 

Greenpeace Joins the Munduruku to Protest Damming of Tapajos River. © Fábio Nascimento

Efter flere års kamp mod en mega-dæmning i hjertet af Amazonas vandt det oprindelige munduruku-folk i 2016 en vigtig sejr, med støtte fra Greenpeace. Byggeriet blev stoppet, så deres hjem – et område på størrelse med Fyn – blev reddet fra at blive permanent oversvømmet. © Fábio Nascimento

Handel med tømmer for milliarder

En anden alvorlig drivkraft bag skovrydning er tropisk tømmer – ofte ulovligt fældet. Selvom både EU og USA har lovgivning på plads for at undgå ulovligt fældet tømmer, er problemet stort. Tømmerselskaberne baner nye veje dybt ind i regnskoven for at få fat på de mest værdifulde træsorter. Veje, der også bliver brugt af landbrugsindustrien, som følger efter og rydder enorme arealer.

Greenpeace har flere gange de seneste år afsløret danske virksomheder, som har opkøbt tømmer med forbindelse til ulovlig tømmerhugst i Amazonas. Vi har bl.a. anmeldt tre navngivne danske virksomheder til Naturstyrelsen, fordi de ikke havde overholdt EU’s tømmerforordnings regler i forhold til at sikre, at importeret tømmer fra Amazonas-staten Pará i Brasilien var lovligt fældet.

Ingen stop for skovrydning uden mindre kød

Forest Conservation Units in the Brazilian Amazon. © Daniel Beltrá

Sojaproduktion er en væsentlig drivkraft bag den globale skovrydning og truslen mod tropiske skove. Som verdens største producent af kød per indbygger – og storimportør af sojafoder til svin – har Danmark et stort medansvar. © Daniel Beltrá

Landbruget er den ubetinget største synder, når det handler om, at verdens skovområder omdannes til bare pletter på landkortet. I dag er landbrug og plantagedrift årsag til omkring 70 procent af den globale skovrydning.

I forhold til klimaet tegner skovrydningen sig for over en tiendedel af det globale CO2-udslip.
Når Danmark og andre EU-lande importerer produkter knyttet til skovrydning, som soja   palmeolie, oksekød, læder, tømmer, kakao og gummi, er vi med til at drive skovødelæggelsen.

En stor del af sojaen fra Sydamerika eksporteres til resten af verden, bl.a. til Danmark som foder til svin og kyllinger. Derfor arbejder Greenpeace på at få sænket Danmarks kødproduktion markant – af hensyn til klimaet, miljøet og beskyttelsen af tropiske skove. Cirklen hænger sammen, og som verdens største producent af kød per indbygger bærer Danmark også et stort ansvar for, at savklingerne kører på turbo i Sydamerika.

Flotte skov-mål er langt fra praksis i landbruget

Danmark er blandt de lande i EU, der politisk er gået ind i kampen for at få fjernet al skovrydning i landbrugets forsyningskæder i 2020. Alligevel fortsætter den danske regering med at støtte op om en massiv produktion på knap 32 millioner svin årligt. Svin, der fodres med soja importeret fra områder, hvor skov er blevet ryddet.

Med en årlig import af soja på gennemsnitligt omkring 1,6 millioner ton årligt i perioden 2005-16, beslaglægger dansk landbrug et område svarende til Sjælland uden for Danmark.

Derfor arbejder Greenpeace for, at Danmark gør alvor af sine politiske mål om at stoppe skovrydning.

Læs mere i indlægget her og skriv under for færre svin i Danmark!