Vil du gøre mere?
Prøv 22 dage med lækker klimavenlig mad!

Tag KlimaUdfordringen og prøv 22 dage med lækker klimavenlig mad uden kød og animalske produkter. Vi har de skønneste opskrifter og sødeste erfarne coaches klar…

Vær med ×

“Skal du have sojamælk i kaffen?”

Tilbuddet om plantemælk er blevet standard hos mange caféer i takt med, at flere danskere springer på den plantebaserede vogn og siger “nej tak” til animalske fødevarer. Hjemme som ude. 

“Men soja, kommer det ikke fra Sydamerika, hvor skovene fældes for at give plads til at dyrke enorme sojaplantager?” 

Jo, det gør det blandt andet, men det store problem er ikke menneskets forbrug af soja. Det er de massive mængder sojaskrå – proteinet i sojabønner – fra Sydamerika, der importeres for at fodre verdens enorme kød- og mejeriproduktion – især i Danmark.

©Bobby Haasnoot fra Unsplash

90 procent af EU’s sojaimport går til dyrefoder

Danmark er nemlig storimportør af soja til dyrefoder, og godt 90 procent bruges til foder til svin og kvæg. Der findes ikke specifikke tal for, hvor meget af Danmarks samlede sojaimport, der bruges i fødevarer. Ifølge European Soy Monitor bruges 90 procent af al sojaimport på EU-plan til dyrefoder – kun 5 procent bruges direkte i fødevarer til mennesker.

Tallene gør det altså tydeligt, at det store sojaproblem handler om importen af foder til dyr. Der er altså ikke grund til bekymring med at bruge de proteinrige sojabønner, når du fx skal tilberede tofu og tempeh i asiatiske retter, eller når du spiser margarine, saucer, dressinger, kager og is, hvor soja kan være del af ingredienserne. 

Tværtimod kan du være glad for, at din kost har et begrænset aftryk på skovene, naturen og klimaet, når du spiser plantebaseret. 

Tag KlimaUdfordringens 22 dage med plantebaseret mad

Du kan også være med til at bidrage til en grønne verden fra din tallerken.

Ved at spise mere plantebaseret, som Greenpeace opfordrer til med Klimaudfordringen kan du være med til at bryde den negative spiral og at passe på klimaet.

Tofu fra sojabønner her stegt med en lækker blanding af gulerødder, rødbeder og babyspinat ©Lisa-Maria Otte/Greenpeace

Lavere CO2-aftryk end havregryn

Importeret soja har faktisk ikke noget højt CO2-aftryk sammenlignet med andre plantebaserede fødevarer. CO2-aftrykket for soja ligger på 0,6 kg CO2ækvivalent per kg, hvilket er lidt mindre end havregryn (0,8 kg CO2ækvivalent per kg) og væsentligt mindre end animalske produkter.

Det store problem er nemlig den industrielle produktion af kød, der – trods den plantebaserede bølge hos forbrugerne – opfylder en fortsat høj efterspørgsel på kød og dyr. Særligt på markeder i udlandet som fx. Indien, der traditionelt har haft lavt kødforbrug, arbejder kød- og mejerindustrien også med en offensiv markedsføring. Samtidig med at Greenpeace inspirerer og opfordrer til at sænke forbruget af kød, arbejder vi politisk for en markant reduktion af Danmarks produktion af kød og mejeri. 

For at nå Danmarks klimamål om 70% reduktion af klimagasser i 2030 i forhold til 1990-niveauet, anbefaler Greenpeace at halvere antallet af køer og svin i 2030 og udfase al import af soja til dyrefoder senest i 2030.

Dyrkningen af soja til bl.a. at fodre Danmarks mange svin er en stor årsag til, at Sydamerikas skove ryddes, her i Brasiliens Amazonas, hvor et enkelt træ står tilbage i et sojaområde. ©Greenpeace

Danmark er kødfabrik for verden

Danmarks voldsomme kødproduktion holder i høj grad den negative spiral i live. 

Dansk landbrug producerer bl.a. 32 millioner svin om året, fordi vi fungerer som kødfabrik for verden med en stor svineeksport til vores nabolande og Kina – og vi har verdensrekorden med den højeste kødproduktion per indbygger. Det kræver foder. Meget foder. 

Selvom knap halvdelen af Danmarks jord bruges til at dyrke afgrøder til de mange store dyrefabrikker med slagtesvin og mælkekvæg, rækker det ikke. 

Beslaglægger områder i Sydamerika på størrelse med Sjælland, Falster og Langeland

Når soja fylder så meget i klimadebatten er det, fordi store regnskovsområder er blevet og stadig bliver ryddet for at skabe plads til sojadyrkning. Og hovedårsagen til denne skovrydning er, at sojaen bruges til foder til slagtedyr.

Dansk kødproduktion importerer nemlig enorme mængder sojaskrå (1,7 millioner tons i 2018) fra Sydamerika. Dermed er dansk landbrug ansvarlig for, at der i Sydamerika beslaglægges områder på størrelse med Sjælland, Falster og Langeland tilsammen, der udgør en fare for regnskovene.


Landbruget – og indirekte forbrugernes fortsatte forbrug af kød – har dermed en stor aktie i den hastige rydning af Amazonas-regnskoven. Og i truslerne mod biodiversiteten, dyrearterne og det globale klima, når skovene forsvinder fra landkortet og store mængder CO2 udledes i atmosfæren.