Danish Crown er medskyldig i de ekstreme skovbrande i Brasilien.
Danish Crown er med sin uansvarlige kødhandel medskyldig i de katastrofale skovbrande i Brasilien. Du kan være med, når vi lægger pres på Danish Crown fra flere sider samtidig.

I Greenpeace har vi undersøgt, hvem der stod bag de katastrofale brande sidste år. Vi fandt en direkte forbindelse til Danish Crown, der har købt oksekød fra flere slagterier, der handler med kvæg fra de rygende brandområder. Du kan læse lidt flere detaljer om historien nederst på siden. 

Vi kræver, at Danish Crown omgående tager afstand fra de tre brasilianske slagterikoncerner JBS, Minerva og Marfrig, og stopper al handel med dem.

Du kan være med til at lægge pres på Danish Crown

Sammen lægger vi pres på Danish Crown fra flere sider samtidig. Der er brug for, at Danish Crown får tydeligt besked fra danske forbrugere om, at det de har gang i i Brasilien skal stoppe med det samme. 

Her får du en række muligheder for at give dem beskeden direkte på forskellige måder. Jo flere af tingene, du gør, des større pres kan vi i fællesskab lægge på Danish Crown:


Det er vigtigt, at de får beskeden fra så mange forskellige mennesker som muligt, så de kan se, at vi er mange, der ønsker at få stoppet skovbrandene.

Vi har skrevet et bud på en mail, som du ser, når du klikker på knappen her over. Du kan selvfølgelig selv tilføje og ændre i den tekst, vi har skrevet, hvis der er nogle ting, som du særligt vil fremhæve.


Når du klikker på knappen her, ringer du op til Danish Crowns kundeservice på telefon +45 8919 1919. Her kan du bede dem om at give en besked videre til ledelsen.

Du kan sige:

  • Greenpeace har afsløret, at Danish Crown med sin uansvarlige kødhandel er medskyldig i de katastrofale skovbrande i Brasilien.
  • Jeg mener, at Danish Crown omgående skal tage afstand fra firmaet JBS og stoppe med at købe oksekød fra de problematiske kødproducenter i Brasilien – udover JBS er det slagterigiganterne Minerva og Marfrig. 
  • Den brasilianske kvægindustris overlagte brandstiftelser for at rydde uvurderlig natur er en international skandale, ikke mindst set i lyset af den globale klima- og biodiversitetskrise.

På Facebook kan du klikke dig ind på Danish Crowns side og skrive en opsang til dem der. Brug evt punkterne herover som inspiration.

På Instagram kan du dele vores opslag i din story eller selv lave et opslag eller en story – husk at tagge både @danish_crown_dk og @greenpeacedk og brug #skovslagter.

På Twitter kan du dele opslag fra @greenpeacedk og ellers tagge @danishcrown og bruge #dkgreen og #skovslagter, når du tweeter selv.

Når du ringer og skriver til Danish Crown er det vigtigt, at du holder en ordentlig og respektfuld tone. Det gælder især overfor medarbejdere, som du snakker med eller på anden måde er i direkte kontakt med. De enkelte ansatte kan ikke stilles til ansvar for den uansvarlige handel med oksekød og skovbrande i Sydamerika. Det er ledelsen i Danish Crown, der har ansvaret.

Danish Crown er medskyldig i de ekstreme skovbrande i Brasilien

At Danish Crown har noget at gøre med oksekød i Sydamerika kan måske virke mærkeligt, da de fleste nok bedst kender Danish Crown som en fødevaregigant i Danmark med røde pølser og andre fødevarer lavet af svinekød. Men virksomheden opererer også på det globale marked, hvor den bl.a. opkøber kød fra Sydamerika for at sejle det om på den anden side af Jorden til Hong Kong.

Danish Crown har i perioden november 2019 til januar 2020 købt og handlet i alt 1158 tons oksekød fra det brasilianske firma JBS ifølge shipping data fra panjiva.com. JBS er verdens største kødkoncern. JBS får bl.a. deres kød fra kvægfarmere i verdens største vådområde i Brasilien, Pantanal. Disse kvægfarmere har været involveret i ulovligt at antænde brande i 2020 og har lange synderegistre med omfattende skovrydning, “hvidvaskning” af kvæg og overtrædelser af Brasiliens skov- og miljølovgivning. Vi bringer afsløringen af Danish Crown som en del af vores nye rapport “Making Mincemeat of the Pantanal”, som du kan læse mere om HER.

Stop Danish Crowns greenwashing

Vær med til at stoppe Danish Crowns greenwashing. Skriv under på klagen nu.

Vær med