Vil du gøre mere?
#Forbrug #Greenwashing #Landbrug Stop Danish Crowns Greenwashing

Vær med til at stoppe Danish Crowns greenwashing. Skriv under på klagen nu.

Vær med ×
Sådan genkender du greenwashing og undgår at blive snydt
Det er Greenwashing når en virksomhed markedsfører et direkte klima-skadeligt produkt som bæredygtigt – og det er netop tilfældet med Danish Crowns kampagne. © Greenpeace

Det kan være svært at at gennemskue, om et produkt rent faktisk er så bæredygtigt og grønt, som de siger i reklamerne – så her får du en guide, der hjælper dig til at undgå virksomhedernes værste tricks, når de snyder sig grønnere, end de er.

Hvad er greenwashing? 

Greenwashing er et begreb, der bruges til at beskrive vildledende og nogle gange direkte ulovlig markedsføring, hvor en virksomhed “vasker” det beskidte og ubæredygtige væk for at få sit produkt til at se flot og grønt ud. 

De værste tilfælde er, når en virksomhed markedsfører et direkte klima-skadeligt produkt som bæredygtigt – og det er netop tilfældet med Danish Crowns kampagne.

Virksomheder kan bruge enormt mange penge på at hyre dygtige reklamefolk til deres markedsføring. Så der er ikke noget at sige til, at det nogle gange kan være svært at gennemskue, hvad der er rigtigt og forkert, når man gerne vil træffe de rigtige miljø- og klimabevidste valg som forbruger. 

Danish Crown har brugt mange penge på at tage deres greenwashing til et nyt niveau. Læs artiklen: Danish Crowns kampagne er omfattende greenwashing

Hvordan undgår du at blive snydt?

Her er en række ting, du bør overveje, og som du kan holde øje med for at undgå greenwashing:

Kan produktet rent faktisk være bæredygtigt? 

Det lyder måske som et svært spørgsmål, men det giver mening helt overordnet at overveje, da der er nogle produktkategorier, hvor advarselslampen bør lyse op fra start. 

Benzin og kød er fx produkter, hvor klimabelastningen er så stor, at selv hvis en virksomhed har fundet en smart måde at gøre fx deres benzin eller kød lidt mindre skadeligt, kan man ikke kalde det bæredygtigt, grønt eller klimavenligt.

Reklamer med klare, smukke farver og idylliske billeder

Reklamer er oftest designet til at forføre dig som forbruger. De kan give dig et indtryk af, at et produkt er naturligt, rent og godt. Men det er ikke sikkert, at farverne er andet end et salgstrick og det er sandsynligvis ret stor forskel på, hvordan virkeligheden ser ud og de idylliske billeder i reklamerne.

Hvad bygger påstanden på? 

Reklamer er ofte korte og fyldt med påstande, men hvis der mangler dokumentation eller henvisning til dokumentation for påstande om bæredygtighed, kan du ikke stole på det. Tjek, hvad virksomhederne bygger påstanden på, og spørg ind til det, hvis du ikke selv kan finde et svar, der giver mening.

Er dokumentationen  ikke til at forstå?

Hvis du ikke umiddelbart forstår den dokumentation, der ligger til grund for påstande i en reklame, er det sandsynligvis ikke din egen skyld. En virksomhed bør altid kunne fremlægge dokumentationen på en måde, så det er til at forstå – også selvom du ikke er ekspert på området.

Det er ikke nok med nogle få hensyn til klima eller miljø

Det er ikke nok, hvis et produkt l markedsføres som bæredygtigt, med få  hensyn til klima eller miljø. Det kan godt være, at indpakningen på din mad eller fibrene i dit tøj tager hensyn til klimaet, men det betyder ikke, at produktet som helhed er bæredygtigt.

Mærker er ikke en blåstempling

Når produkter er pyntet med mærker, særligt hvis det er virksomheden selv, der har lavet mærket, skal dine greenwashing-alarmklokker ringe. Mærker fra offentlige myndigheder og uafhængige organisationer er generelt mere troværdige, men alligevel ingen garanti. Der har desværre flere gange været problemer med “uafhængige” mærkningsordninger.

Læg mærke til grønne buzzwords

Særlige ord og vendinger som “bæredygtig’, ‘klimavenlig’, ‘klimaneutral’, ‘klimakontrolleret’ og ‘miljøvenlig’ kan ses som en greenwashing-indikator.

 Det er selvfølgelig ikke altid tilfældet, men du bør se nærmere efter frem for bare at stole på disse luftige begreber og buzzwords.