PFAS, nitrat og pesticider fra landbruget truer drikkevandet, sundheden og miljøet. Bliv klogere på forureningen, og hvordan vi sikrer rent drikkevand i denne Q&A.
I Danmark har vi i mange af brystet os af have rent drikkevand, som vi kan tappe direkte fra hanen – og det kan vi heldigvis stadig. Men drikkevandet er også truet, og vi skal passe på det.
Hvor rent er dansk drikkevand egentlig?
Drikkevandet i Danmark er truet af flere stoffer, fra PFAS-pesticider og gødning på markerne, som siver ned til grundvandet. I mange dele af landet bliver grundvandet i stigende grad forurenet af disse kilder.
I over halvdelen af Danmarks drikkevandsboringer er der rester af sprøjtegifte – og ifølge de seneste tal fra GEUS overskrider 15 procent af drikkevandsboringerne grænseværdierne.
Og meget af den forurening, vi skaber i dag, kender vi stadig ikke konsekvenserne af i fremtiden, så “regningen” sendes videre. Det vand, vi drikker i dag, er oftest faldet som nedbør for mellem 5 og 50 år siden. Derfor vil vores vand fortsætte med at blive forurenet i årevis, selv når vi beslutter os for at handle. Men det er vigtigt at handle politisk, så forureningen bremses og vi fremover også kan drikke vand fra hanen i tryghed.
Ifølge Miljøministeriet vil de PFAS-pesticider, der allerede er blevet sprøjtet med ud over de danske marker komme med en milliardregning til rensning af drikkevand i fremtiden.
Hvilken rolle spiller landbruget i forureningen af grundvandet?
Rigtig meget af vores drikkevand dannes under landbrugsjord. Derfor kan kemikalierne, der spredes på landbrugets jorde, sive ned og ende i vores drikkevand – i en grad så landbruget i dag spiller den klart største rolle i forureningen af grundvandet.
Nitrat i drikkevandet er resultatet af, at der gødes mere end, hvad planterne kan optage. Det resterende nitrat siver ud i vandmiljøet eller ned i grundvandet.
Landbrugets brug af sprøjtegifte forurener også grundvandet med pesticidrester. Det gælder blandt andet pesticider med PFAS, der opførermeget stabilt over tid. Det vil sige, at det derfor næsten ikke nedbrydes efter, at det er sprøjtet på marken, hvorfra det trænger ned til drikkevandet.
Kan vi ikke bare rense vandet?
I Danmark forvaltnines drikkevandet ud fra forebyggelse frem for at rense vandet. Det er, hvad Vandforsyningsloven er baseret på.
Men manglende politisk handling gør, at vi i dag står over for et så stort problem med forurening af nitrat i grundvandet, at man i Aalborg ikke kommer uden om at rense vandet for nitrat. Det betyder, at regningen på 645 mio. kr. for at rense Aalborgs drikkevand dermed sendes til borgerne, hvilket svarer til omkring 1.000 per husholdning i Aalborg.
Rensning af vandet er bare ikke en holdbar løsning i fremtiden. Hvis vi skal rense vandet for PFAS-stoffer vil det betyde et stort vandspild, som gør, at der ikke vil være nok vand til at forsyne nogle områder af Danmark med vand. Samtidig er rensning af vand meget dyrt, og meget rensning vil også i sig selv betyde forurening med nogle nye stoffer i drikkevandet.
Skal vi så til at købe vand på flaske for at være sikre?
Nej, drikkevandet i Danmark har stadig generelt en god kvalitet – og det er langt bedre end flaskevand. Men hvis vi ikke skal ende med at stå i supermarkedet og købe vores drikkevand i fremtiden, så er det nu der skal handles.
Hvad er PFAS-pesticider, og hvilke konsekvenser har det for vores sundhed?
PFAS er en anden kategori af kemikalier, som bruges i landbruget, industrien og en lang række produkter, som for eksempel i teflonpander og regntøj. Det er primært landbrugets brug af PFAS-pesticider, som gør, at der ender PFAS i drikkevandet.
PFAS kaldes også ‘evighedskemikalier’, fordi næsten ikke nedbrydes i naturen. PFAS i drikkevand er blandt andet blevet knyttet til forringet immunsystem, nedsat fertilitet og kræftrisiko.
Er PFAS-pesticiderne blevet forbudt?
Miljøstyrelsen har i 2025 forbudt en lang række PFAS-pesticider. Men styrelsens forbud løser ikke roden til problemet: Selv når forbuddet træder i kraft, sprøjtes der stadig med andre andre PFAS-pesticider og sprøjtegifte på de danske marker – og landbruget kan frit løbende tage nye PFAS-pesticider i brug.
Greenpeace afslører sprøjtning af pesticider i beskyttede områder
Greenpeace har lavet en kortlægning, der viser, hvor i landet der sprøjtes mest i de beskyttede drikkevandsområder.
Se her i, hvor meget der er indberettet i din kommune.
Hvis du er interesseret i mere om PFAS i drikkevandet, kan du læse HER.
Nitrat i drikkevandet – hvilke konsekvenser harfor vores sundhed?
Det står i stigende grad klart, at forureningen med nitrat kommer med en stor pris for vores sundhed. De senere år har en række store danske studier knyttet forurening med nitrat af drikkevandet til blandt andet risiko for kræft, for tidlige fødsler og misdannelser hos fostre.
Et anerkendt dansk studie fra 2023, anslår, at det nuværende nitratindhold i drikkevandet i Danmark er skyld i 127 tilfælde af tarmkræft hvert eneste år. Dette medfører ifølge studiet, at den samfundsmæssige omkostning forbundet med disse kræfttilfælde løber op i over 2 milliarder kroner.
Nitrat regnes i sig selv ikke for at være kræftfremkaldende, men det kan omdannes i kroppen til stoffer, der er. I kroppen kan nitrat (NO₃⁻) til nitrit (NO₂⁻) og videre til N-nitroso-forbindelser, hvoraf mange regnes som kræftfremkaldende.
Hvorfor er der meget nitrat i vandet?
Det er landbrugets brug af kunstgødning og gylle, som gør at grundvandet forurenes med nitrat. I dag bliver der spredt meget mere kvælstof ud på de danske marker, end grøntsagerne optager. Alt det kvælstof siver ud i vandmiljøet og ned i grundvandet som nitrat. Især på sårbare jorder, kan kvælstoffet nemt sive ned i grundvandet.
Hvad koster det samfundet?
Et anerkendt dansk studie fra 2024 anslår, at de nuværende nitratniveauer i Danmark er skyld i 127 tilfælde af tarmkræft hvert eneste år. De samfundsmæssige omkostninger forbundet med disse kræfttilfælde løber op i over 2 milliarder kroner årligt.
Hvor i landet er drikkevandet mest forurenet med nitrat?
80 procent af Danmarks drikkevand har et lavt indhold af nitrat, under 4 mg/L. Men problemet er koncentreret i specifikke områder, hvor forureningen til gengæld er stor.
Forureningen er særligt slem i et større område af Nordjylland, også kendt som “nitratbæltet”. Dette område strækker sig fra Djursland i sydøst op til Aalborg og Thisted i nordvest. Det skyldes geologien. I disse områder mangler de beskyttende lerlag over grundvandsmagasinerne, eller også er de meget tynde. Undergrunden består ofte af sand og grus. Det betyder, at det nitratholdige vand fra landbruget siver hurtigt ned til grundvandet uden at blive filtreret.
De fem mest ramte kommuner er Aalborg, Thisted, Ærø, Jammerbugt og Samsø Aalborg er den kommune med den klart største forurening, med en gennemsnitlig koncentration på knap 21 mg/L.
Men hvor meget nitrat er der i dit lokalområde? Det kan vi give svar på! Greenpeace har for første gang har lavet en kortlægning af, hvor meget nitrat der er i danskernes drikkevand, overalt i Danmark. Vores nye analyse afslører, at problemet er større, end mange tror – og at det allerede i dag har alvorlige sundhedskonsekvenser.
Se nitratinholdet i drikkevandet i dit område HER.
Hvordan kan nitratforureningen løses?
Greenpeace arbejder for, at der politisk laves “grundvandsparker”, der er det mest effektive redskab til at sikre beskyttelse af drikkevandet. De vigtigste grundvandsområder skal udpeges, og her skal drikkevandet være topprioritet. Her må man ikke sprede sprøjtegifte. Man må heller ikke gøde så meget, at det siver ned til drikkevandet. Staten skal opkøbe landbrugsjorden i de sårbare områder og omlægge den til natur eller økologi. Lodsejere skal have fair erstatning for tabte indtjeningsmuligheder.
Grundvandsparkerne vil sandsynligvis skulle dække et areal på omkring 200.000 hektar, hvilket svarer til størrelsen på Falster – eller omkring 8 procent af Danmarks landbrugsareal.
Forslaget om at lave grundvandsparker er også fremført af organisationer som DANVA, Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening, og førende eksperter bakker det op. Socialdemokratiet har selv også lovet at indføre ved sidste valgkamp i 2022 – men forslaget samler støv på de politiske hylder.
Hvad er den nuværende grænseværdi?
Den højst tilladelige grænseværdi for nitrat i Danmark er 50 milligram per liter, hvilket med EU’s lovgivning og WHO’s retningslinjer. Men det er en meget høj grænser, der har omkostninger for sundheden.
Grænseværdien blev fastsat i 1980 for at forhindre “blåbørnssyge”. Men nyere forskning viser, at der er betydelige konsekvenser for folkesundheden ved værdier langt under de 50 mg/L.
På baggrund af ny forskning er Danmarks grænseværdi lige nu oppe til evaluering af en international ekspertgruppe nedsat af regeringen.
I december 2025 gik en international ekspertgruppe, der er nedsat af regeringen, ud med en anbefaling om at markant at sænke grænsen for nitrat. For at beskytte mod kræft bør grænseværdien sænkes drastisk fra 50 milligram per liter vand til 6 milligram. Greenpeace mener – som mange forskere – at Danmarks grænseværdi er forældet og skal sættes ned.
Men selv hvis det lykkes af få grænsen sat ned til det, vil mange områder i Danmark – som det ser ud i dag – have udfordringer. En opgørelse fra Greenpeace viser, at 57 ud af landets 98 kommuner har områder, hvor drikkevandet overskrider den nye anbefalede sikkerhedsgrænse.
Vær med til at beskytte vores drikkevand
Der er alt i alt mere end nogensinde brug for at kæmpe for at sikre drikkevandet:
Adgangen til rent vand er en rettighed, og det er et fælles ansvar at passe på det.
Vær med
