Overfiskeriet i Nordsøen må stoppes!

EU's fælles fiskeri politik (CFP) har historisk været ret upåvirket af naturbevaringsinteresser. Målet har været en stærk fiskerisektor med stigende indtjening. Men i nyere tid har presset for at inddrage beskyttelse af havmiljøet i fiskeripolitikken faktisk resulteret i integration af visse miljøhensyn i den reviderede CFP. På trods af denne positive udvikling fortsætter Danmark sin ikke bæredygtige udnyttelse af havets ressourcer. Den danske regering og fiskerisektoren ignorerer de langsigtede fordele ved bæredygtig udvikling til fordel for umiddelbare, men kortsigtede, økonomiske interesser.

Torskens historie

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har siden 2001 anbefalet en nul-kvote for torsk i Nordsøen. Bestanden af torsk i Nordsøen var i 2004 nede på sølle 43.000 tons svarende til en lille tredjedel af de 150.000 tons, som ICES anbefaler som en absolut minimumsbestand, hvis den fremtidige reproduktion skal sikres. EU-kommissionen har imidlertid ikke turde følge denne anbefaling og EU's fiskeriministre har konsekvent overhørt den. I denne periode har EU's fiskeriministre således fastsat kvoter på mellem 27.000 og 49.000 tons.

Et eksempel på konsekvenserne af en lignende fejlagtig forvaltning af fiskeriet findes i torskefiskeriet ud for Newfoundlands kyst. Dette kollapsede i 1992, efter at den Canadiske regering undlod at indføre bevaringsforanstaltninger, og sendte herved 44.000 personer i fiskerierhvervet ud i arbejdsløshed. Fiskeriet genåbnedes kortvarigt i 1995 i modstrid med biologisk rådgivning. Siden  har man måtte erkende, at torsken var borte og måske ikke vil komme tilbage de næste 15-20 år - måske aldrig?

Men hvad er egentlig "den naturlige torskebestand" i Nordsøen? Altså den bestandsstørrelse som eksisterede, før vi for alvor var i stand til via fiskeri at gøre et større indhug i bestanden. Nogle forskere mener, at den har været 500.000 tons, andre at den måske har været over 2 mio. tons. Os bekendt kender end ikke ICES det korrekte tal - men anbefaler altså en minimumsbestand på 150.000 tons. Hvis nu "den naturlige bestand" af torsk faktisk var 2 mio. tons, og vi udgår fra en til tider anvendt logik om, at en fiskebestand kollapser, og at fiskeriet bør standses, når den når under en tiendedel af sine naturlige størrelse - så er ICES anbefalingen af en minimumsbestand på 150.000 tons faktisk en for lille bestand; og en torskekvote på 27.300 tons, som ministrene besluttede sig for i 2005, definitivt ren hasard-spil, som kan føre direkte til bestandskollaps.

Industrifiskeriet og tobisen

Et andet fiskeri i Nordsøen, som har stor dansk interesse, er industrifiskeriet efter tobis. Tobisen er ikke en spisefisk, men anvendes til produktion af fiskeolie og fiskemel. Danske fiskere står for hovedparten af den totale fangst af tobisen i Nordsøen. De sidste års tobisfangst i Nordsøen er faldet drastisk fra en fangst på 810.000 tons i 2002 til kun 321.269 tons i 2003 trods en tilladt fangst på næsten en million tons. Igen i 2004 var fangsten med kun 360.000 tons exceptionel lav.

Det voldsomme fald i bestanden af tobis må ses som en indikation på, at tobisbestanden er overfisket - om end der også er andre forklaringer på bestandsnedgangen. Tobis er fødegrundlag for arter højere op i fødekæden, og overfiskeri af tobis kan derfor have omfattende økosystemeffekter med negative konsekvenser for bl.a. havfuglebestande.

Overfiskeri af tobis kan også hindre økosystemet i at vende tilbage til en naturlig tilstand med sunde - altså langt større - bestande af kommercielt set langt mere værdifulde større rovfisk, ved at fjerne deres fødegrundlag. En række forskere mener, at det nuværende intensive industrifiskeri vil være uforeneligt med reetablering af torsk til bestandsstørrelser, som vi kendte dem for 40-50 år siden. Dengang var gennemsnitslængden af en torsk fanget i Nordsøen 1½ meter - i 1996 var gennemsnitslængden faldet til 46 centimeter.

Men selv hvis tobisbestandens størrelse ikke hindrer reetablering af større rovfisk, vil en fremtidig forvaltningsstrategi, der følger forsigtighedsprincippet bedst, være stærkt begrænsede kvoter - fordi bestanden af tobis har været stærkt reduceret, og fordi en øget bestand af tobis kan gavne reetableringen af bestandene af større rovfisk samt havfuglene.

Vejen frem

Overudnyttelsen af havets ressourcer vil på længere sigt være til stor skade for fiskeri-erhvervet og de folk, der er afhængige af havets ressourcer. Stabilitet og forbedret forhold for fiskeriet går hånd i hånd med sunde fiskebestande og marine økosystemer og kan udelukkende ske igennem en kraftig og vedvarende reducering af fiskeflådens kapacitet, igennem en økosystem baseret forvaltning baseret på forsigtighedsprincippet og ved etableringen af et omfattende netværk af marine reservater hvor individer kan nå en optimal gydestørrelse og sunde fiskebestande kan reetableres i fred og danne grundlaget for fremtidens fiskeri.

Fødevareminister Hans Chr. Schmidt har på den danske regerings vegne forpligtet Danmark til at arbejde for etableringen af et netværk af marine reservater inden år 2012. Dette skete så sent som på partsmødet under FN's Biodiversitetskonvention i februar 2004. En sådan forpligtelse må nødvendigvis efterleves konkret, og også på områder, hvor der er danske fiskeriinteresser. Greenpeace ser frem til at der handles på dette løfte.