Undersøgelse af mikroplastik.
Undersøgelse af mikroplastik.

Fra hjernen til hjertet og meget mere.

Videnskaben er først ved at begynde at forstå de langsigtede virkninger af plastik på menneskers sundhed, men de tidlige indikationer er allerede alarmerende. Mikroplastik – små plastikpartikler, der er mindre end 5 millimeter i størrelse – er nu fundet inde i vores kroppe.

Vi har alle set eller hørt om dyrearter, hvis maver er fyldt med plastikpartikler, men hvordan påvirker plastik egentlig os mennesker? Det er ikke længe siden, at plastikforurening primært var et problem, man troede kun påvirkede vores have, natur og dyreliv. Siden har den ene undersøgelse efter den anden påvist plastikpartikler i menneskekroppen, men konsekvenserne er stadig ukendte. I dag finder man mikroplast i luften, vi indånder, og i vores mad og drikkevarer. Plastikforureningen er altså kommet tættere på os mennesker, som en boomerang, der vender tilbage og påvirker os direkte.

Mikroplastik i menneskekroppen:

  1. Hjertet:
    En undersøgelse i Environmental Science and Technology fandt mikroplastik i hjertet på patienter, der gennemgik hjertekirurgi – det er første gang, at man har bekræftet, at disse partikler er til stede i hjertet hos mennesker.
  2. Hjernen:
    Forskning viser en øget forekomst af mikro- og nanoplastik i hjernevæv over tid. Post-mortem undersøgelser (undersøgelser af personer efter døden) fra 1997 til 2024 har påvist ophobning af plastpartikler i hjernen. 
  1. Lungerne:
    Mikroplastik er blevet opdaget dybt nede i lungerne hos levende mennesker. De mest almindelige partikler var polypropylen, der bruges i emballage og rør, og PET, der findes i plastikflasker.
  2. Blodet:
    Forskere har fundet mikroplastik i menneskeblod. I næsten 80% af de testede personer, fandt man disse partikler i deres blod. Dette viser, at mikroplastik kan bevæge sig gennem blodbanen og potentielt ophobe sig i forskellige organer i kroppen.
  3. Sæd:
    Studier i Kina og Italien har påvist mikroplastik i menneskelig sæd, og det skaber bekymring for, om mikroplastik kan have en negativ indvirkning på fertiliteten – altså evnen til at få børn.
  4. Placenta:
    Mikroplastik er blevet påvist i moderkage. Forskere har fundet mikroplastik i 62 moderkager, hvilket rejser alvorlige bekymringer om de potentielle sundhedsmæssige konsekvenser for fostre under udvikling.
  5. Modermælk:
    I en italiensk undersøgelse har forskere indsamlet brysmælksprøver fra 34 nybagte mødre. 75 % af prøverne indeholdt mikroplastik. Modermælken indholdt spor af polyethylen, PVC og polypropylene, som alle findes i plastemballage. Det er skræmmende, at eksponeringen allerede begynder i de tidligste stadier af menneskelig udvikling.

Plastik indeholder over 16.000 kemikalier. Mange af dem er ikke testede og er potentielt giftige for menneskers sundhed. Mindst 4.200 af dem er meget farlige både for mennesker og planeten. Med den mikroplastik, vi nu ved invaderer vores kroppe, er vi konstant udsat for truslerne fra disse skadelige stoffer.

Plastikforureningen er et verdensomspændende problem, der kræver en løsning, som involverer hele verden. Derfor arbejder Greenpeace for en stærk og ambitiøs global plastikaftale, der reducerer produktionen af plastik og fremmer systemer, hvor plastik genbruges, frem for at blive smidt væk. Målet er at beskytte sundheden for os og kommende generationer. Skriv under her.

PlastiSpice
Ny krydderiblanding: PlastiSpice

Når plastik bliver et krydderi i vores mad – og kroppe

Vær med