Støtten fra mere end 100.000 miljøforkæmpere i Norden har gjort hele forskellen for utrolige levesteder og arter verden over, der ellers ville være blevet ødelagt. Af hjertet tak til alle jer, der beskytter vores elskede planet.

Arctic Sunrise på forskningsekspedition nær Galapagosøerne. © Tomás Munita / Greenpeace
© Tomás Munita / Greenpeace

Hvor stammer Greenpeaces indtægter fra?

Hos Greenpeace kommer langt størstedelen af vores indtægter fra privatpersoner – hele 75 % i 2024 . Det betyder, at vores vigtigste allierede ikke er store virksomheder eller statslige instanser, men mennesker. Det er en markant højere andel end hos mange andre organisationer – og det understreger én ting: Vi kunne ikke eksistere uden den støtte, vi verden over får fra mennesker, der tror på en grønnere, mere retfærdig verden – og som vælger at handle på det.

Vi modtager hverken støtte fra regeringer eller virksomheder, selv når den tilbydes. Det skyldes, at vores uafhængighed er afgørende. Kun ved at stå fri af politiske og økonomiske interesser kan vi lægge det nødvendige pres på beslutningstagere, der svigter klimaet og miljøet.

10 procent af vores midler kom i 2024 fra fonde. Syv procent kom fra det svenske postkodelotteri: støtte, der har muliggjort alt fra at mobilisere og uddanne unge mennesker i klimakampen verden over, til forskningsrejser til Sargassohavet og Galapagosøerne, og afsløringer af tekstildumping på Ghanas strande.

Greenpeace Norden bidrager økonomisk til det globale arbejde med eksempelvis at beskytte den livsvigtige Amazonas-regnskov. Samtidig modtager vi bevillinger fra andre Greenpeace-kontorer til nogle af vores indsatser – i 2024 udgjorde de 6 procent. 

En særlig form for støtte rører os dybt: Flere og flere vælger at lade en del af deres arv gå til naturen og klimaet. I 2024 udgjorde arv 2 procent af vores indkomst. Det er en gave til fremtiden – og en stor tillidserklæring.

Hvordan brugte Greenpeace pengene?

I 2024 arbejdede Greenpeace for et mere bæredygtigt landbrug og et levende hav. Vi udførte forskning til havs og mobiliserede et massivt folkeligt pres mod dybhavsminedrift. Det virkede: I slutningen af året kunne vi med lettelse meddele, at planerne om minedrift i Arktis blev stoppet. Vi satte også alle sejl ind i kampen mod norsk olie – og vi vandt, da vi gik sejrrigt ud af vores klimasag mod den norske stat. 

Nedenfor kan du læse om nogle af de vigtigste indsatser, vi havde fokus på i 2024.

SAMMEN BESKYTTEDE VI HAVBUNDEN I ARKTIS – HAV 7 %

Norwegian Deep Sea Mining ship tour - Hydrophone survey. © Christian Åslund / Greenpeace
En kaskelothval dykker med Greenpeace-sejlskibet The Witness i horisonten. Skibet var på en videnskabelig ekspedition i det arktiske Atlanterhav for at indsamle viden om hvaler i området, hvor Norge ville starte ødelæggende dybhavsminedrift. © Christian Åslund / Greenpeace

Sidste år sikrede vores bidragydere vigtig forskning om hvaler i Arktis. Resultaterne og vores protester var med til at presse Norge til at droppe sine planer om at pløje havbunden op i jagten på dybhavsmineraler, og regeringen lovede ikke at give licenser før næste valg. Det er rigtig godt nyt for havmiljøet, hvalerne og andre enestående arter i Arktis. Og vi arbejder selvfølgelig videre, så licenserne bliver droppet fuldstændigt.

FOKUS PÅ ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG – LANDBRUG 30 %

Salamander near Planned Pig Farm Expansion Site in Denmark. © Will Rose / Greenpeace
Salamanderen er en af ​​de ammoniakfølsomme dyrearter, der lever tæt på en stor svinefarm ved Rislev, Næstved. © Will Rose / Greenpeace

I foråret 2024 begravede vi Vejle Fjord ved en begivenhed, der fik medierne til at skrive om landbrugets ansvar for fjordenes kollaps. Det pressede politikerne til at forholde sig til iltsvindet og fremlægge en plan for at beskytte livet i Danmarks søer, fjorde og hav, der gisper for at få luft og overleve. Årsagen til Vejle Fjords død er især den enorme udledning af kvælstof fra landbrugets gødning.

VI AFSLØREDE ØDELÆGGELSEN AF VÆRDIFULD SKOV – SKOV 6 %

Reindeer in Finland. © Jani Sipilä / Greenpeace
Rensdyr i Ivalo. De samiske folk har været rensdyrhyrder i dette område i generationer, hvor rensdyrene er afhængige af gamle skove og lav som vinterfoder. © Jani Sipilä / Greenpeace

I 2024 afslørede vi, at træ fra værdifulde skove bruges til produkter af engangspapir og papkasser. Greenpeace foretog feltundersøgelser og fulgte træstammernes rejse fra de svenske skove og hele vejen op til kendte mærker som Amazon og Zalando. Bagefter udgav vi en rapport med resultaterne fra efterforskningen, som vi delte med virksomhederne for at få dem til at ændre praksis. I Sverige truer skovødelæggelsen biodiversiteten, klimaet og de samiske folks rettigheder, Europas eneste anerkendte oprindelige folk. 

VI KRÆVEDE KLIMARETFÆRDIGHED – KLIMA OG ENERGI 4%

Frivillige redningsfolk i lokalsamfundet kæmper med at vade gennem dybe oversvømmelser og få de evakuerede i sikkerhed i San Mateo, Filippinerne. © Noel Celis / Greenpeace
Frivillige redningsfolk i lokalsamfundet kæmper med at vade gennem dybe oversvømmelser og få de evakuerede i sikkerhed i San Mateo, Filippinerne. © Noel Celis / Greenpeace

Klimakrisen vil koste verden dyrt, men hvem betaler prisen? Greenpeace mener, at forurenerne skal betale. I 2024, da olieselskaberne offentliggjorde deres overskud, protesterede vi ved at vise billeder af smilende direktører sammen med mennesker, der har mistet alt i ekstremt vejr. I Norge konfronterede vi Equinors direktør med ødelagt legetøj fra en oversvømmelse i Brasilien for at vise sammenhængen mellem deres overskud og folks lidelse. 

KLIMASEJR MOD NORSK OLIE – OLIE OG GAS 22 %

En ung isbjørn vandrer på isen, set fra Greenpeace-skibet under en ekspedition for at dokumentere havisniveauet. © Daniel Beltrá / Greenpeace © Daniel Beltrá / Greenpeace
En ung isbjørn vandrer på isen, set fra Greenpeace-skibet under en ekspedition for at dokumentere havisniveauet. © Daniel Beltrá / Greenpeace

Sidste år startede med en stor sejr, da vi vandt mod den norske stat i vores klimasag. Byretten i Oslo erklærede tre oliefelter ulovlige, og derfor vil den store mængde CO2, som ellers ville være blevet udledt fra olieudvindingen, blive under jorden. Selvom staten ankede dommen, afgjorde Højesteret i april 2025, at oliefelterne forbliver lukkede, mens den juridiske proces står på. Endnu en vigtig delsejr, der viser, at olieindustrien ikke er hævet over loven!

KOORDINERING AF GRØNNE PROJEKTER – ADMINISTRATION 2 %

Arctic Sunrise sejler i Arousa-flodmundingen sammen med lokale, skånsomme fiskere for at kræve større beskyttelse af havet i området, Galicien, Spanien  © Pedro Armestre / Greenpeace
Arctic Sunrise sejler i Arousa-flodmundingen sammen med lokale, skånsomme fiskere for at kræve større beskyttelse af havet i området, Galicien, Spanien © Pedro Armestre / Greenpeace

Greenpeace har mange frivillige og aktivister samt globale, regionale, nationale og lokale projekter. Vi bruger en mindre procentdel af vores indkomst på at koordinere de mange projekter og sikre en sund administration.

HJÆLP TIL UNGE KLIMAFORKÆMPERE – MOBILISERING 9 %

Climate Justice Camp i Tanzania, oktober 2024, hvor unge klimaforkæmpere fra nogle af de lande, der er mest påvirkede af klimakrisen, mødes for at udvikle strategier og krav til klimaindsatser. ©  Magsman Media / Greenpeace
Climate Justice Camp i Tanzania, oktober 2024, hvor unge klimaforkæmpere fra nogle af de lande, der er mest påvirkede af klimakrisen, mødes for at udvikle strategier og krav til klimaindsatser. © Magsman Media / Greenpeace

For at sikre en grønnere fremtid er det vigtigt, at vi står sammen som en stor, grøn bevægelse. Greenpeace har undervist tusindvis af unge verden over i fredelig civil ulydighed og kampagnearbejde.

SAMMEN BRINGER VI FLERE MENNESKER TIL DEN GRØNNE BEVÆGELSE – OPLYSNING OG FUNDRAISING 20%

Arktisk skønhed @ Rasmus Tornqvist
Arktisk skønhed @ Rasmus Tornqvist

For hver krone, vi investerer i oplysning og fundraising, får vi fire kroner tilbage til at arbejde for en grønnere fremtid på vores elskede planet. Greenpeace investerer i at oplyse om klima- og biodiversitetskrisen og forsøger at få flere til at engagere sig for naturen og klimaet.