Hvor vil olien ramme, hvis der sker en ulykke og et olieudslip på 48.000 tons råolie i Kattegat, Femern Bælt eller Østersøen? Det giver otte oliespild-simuleringer nu et bud på. Én ting er dog helt sikker; et udslip af den kaliber vil være katastrofal for vores sæler, fisk og fugleliv, både på kort og på lang sigt, lyder det samstemmende fra Greenpeace, Kattegatcentret og Dansk Ornitologisk Forening.
Vi kender alle de hjerteskærende billeder af olieindsmurte fugle og kyster efter olieulykker forskellige steder i verden. Men hvis vi ikke får stoppet de mange udtjente og ofte uforsikrede skyggetankere, der stort set dagligt passerer frem og tilbage gennem de smalle, lavvandede danske stræder for at hente olie i en russisk havn i Østersøen, er sådan et scenarie i dansk farvand kun et spørgsmål om tid:
“Disse skibe er ikke sikre, og vi har ingen kontrol med dem. De transporterer op til 150.000 tons olie, og en ulykke vil være helt ødelæggende for både vores natur, kyster, fiskeri og turisme. Vi spiller kort sagt, russisk roulette med vores havmiljø”, siger Lauren Bowey, kampagneleder i Greenpeace Danmark.
Otte forskellige oliespild-simuleringer
Det føderale tyske researchinstitut, Helmholtz Center Hereon, har produceret otte hypotetiske oliespild-simuleringer for Greenpeace baseret på virkelige ture, foretaget af skyggeflåde-tankeren Peace; en statsløs, uforsikret, nedslidt olietanker, der transporterer op til 110.000 ton råolie pr. rejse. Simuleringerne visualiserer blandt andet, hvor olien ville ramme ved ulykker med et udslip på 48.000 tons råolie ved Bornholm, i Femern Bælt og i Kattegat.
Se de animerede simuleringer her: https://maps.greenpeace.org/maps/gpde/shadowfleet-spills/
Sådan en ulykke vil få alvorlige konsekvenser for havets økosystemer, lyder det fra både Kattegatcentret og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife Denmark:
“Havfugle, havpattedyr, fisk og andre dyr i havet påvirkes både på kort sigt, hvor olie kan ødelægge fuglenes fjerdragt eller sælernes pels, og på længere sigt, hvor olien nedbrydes til giftige stoffer, som kan skade både planter og dyr og ophobes i havets fødekæder. Forskning viser også, at olieforurening påvirker fiskearters mulighed for at formere sig. Færre fiskeæg klækker og giftige stoffer fra olien er skyld i misdannelser hos fiskelarver,” siger vicedirektør ved Kattegatcentret, Lone Thybo Mouritzen.
“Flere havfuglearter er i forvejen pressede. Hvis sådan et olieudslip f.eks. rammer et af de danske fuglebeskyttelsesområder, hvor de største koncentrationer af havfugle som havdykænder, lappedykkere, lommer, skarver, alke og lomvier opholder sig, så vil det få katastrofale konsekvenser for bestandene,” siger Hans Meltofte, formand for naturpolitisk udvalg i DOF BirdLife Denmark.
Danmarks beredskab halter
De otte simuleringer er foretaget langs den rute, som den russiske skyggeflåde sejler, og er skabt ud fra de reelle vind- og havstrømsdata fra februar 2025. De er baseret på en hypotetisk ulykke med den 247 meter lange, 22 år gamle sanktionerede råolietanker. Peace (IMO-nummer 9249130), som indtil nu har sejlet frem og tilbage gennem Østersøen otte gange. Med sig har tankeren i alt haft op til 440.000 ton råolie til det internationale marked til en værdi af op til 630 millioner danske kroner. Penge, der fodrer Ruslands krigsmaskine og finansierer missiler, droner og bomber, som bruges til ødelæggende angreb i Ukraine.
Ifølge Søfartsstyrelsen var Peace forsikret af et russisk forsikringsselskab, da skibet sidst forlod Østersøen i november 2025. Dette Moskva-baserede forsikringsselskab, SOGLASIE Insurance Company Ltd, er omfattet af sanktioner indført af Storbritannien, Ukraine og Australien. Konsekvensen er, at både oprydningsansvaret og regningen efter et olieudslip i dansk farvand – som kan løbe op i et milliardbeløb i euro – med stor sandsynlighed ender hos Danmark og de danske skatteydere:
“Danmark er på ingen måde i stand til at håndtere et olieudslip af denne størrelse. Vores miljøskibe, som i givet fald skal bruges til olieoprensningen, er næsten lige så nedslidte som skyggeflådens fartøjer; kun ét af fire miljøskib er i øjeblikket sødygtigt. Det er dybt foruroligende, at vi ingen chance har for at redde vores kystlinje, hvis olien først flyder,” siger Lauren Bowey fra Greenpeace.
“De lavvandede danske farvande er et af verdens vigtigste vinterkvarterer for millioner af havfugle, der yngler i meget store områder i Nordeuropa og Sibirien. Derfor vil et olieudslip fra skyggeflåden i de danske farvande ramme fuglebestande over et meget stort geografisk område”, siger Hans Meltofte fra DOF BirdLife.
”Kattegatcentret samarbejder i disse år aktivt med en lang række partnere om naturgenopretning i havet. Det sker ved udplantning af ålegræs, genetablering af stenrev og fjernelse af såkaldte ”spøgelsesnet”, men også ved dyrkning af regenerative afgrøder, som tang og muslinger, der kan forbedre havmiljøet. Med den voksende trussel for et potentielt alvorligt olieudslip i indre danske farvande står vi i en meget alvorlig situation, hvor den igangværende naturgenopretning kan vise sig at være spildt, og livet havet omkring Danmark kan komme under endnu større pres,” siger vicedirektør ved Kattegatcentret, Lone Thybo Mouritzen.
Store ord, ingen handling
I juni 2025 forpligtede landene omkring Østersøen og Nordsøen sig i en fælles erklæring til at gribe ind over for fartøjer, der ikke fører et gyldigt flag. I december 2025 præciserede en EU-erklæring yderligere, at Danmark er i sin fulde ret til at inspicere et skib, der er under mistanke om at sejle helt uden eller under falsk flag og til herefter at iværksætte “passende foranstaltninger”, hvis det viser sig, at skibet er statsløst. I januar 2026, underskrev Danmarks erhvervsminister Morten Bødskov desuden et åbent brev fra alle de baltiske og nordiske lande, hvori det erklæres, at skibe, der sejler under mere end ét flag og skifter flag efter forgodtbefindende, eller sejler uden dokumentation eller uden troværdig forsikring, mister retten til fri passage.
Og mens vores regeringer har haft travlt med at underskrive erklæringer, har den russiske skyggeflåde haft travlt med at sejle. Greenpeace har dokumenteret hele 142 tilfælde af flagløse skibe i danske farvande mellem d. 19. juni 2025 og d. 29 januar 2026.
Trods det viser en aktindsigt hos Søfartsstyrelsen, samt information fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerheds inspektionsdatabase at Danmark, i den tid ikke har foretaget én eneste inspektion af et flagløst skib.
Kattegatcentret, DOF og Greenpeace opfordrer hermed Danmark til sammen med sine europæiske allierede at få stoppet skyggeflådens miljøfarlige transport af russisk råolie, før der sker en katastrofe. Danmark har både ret og pligt til at beskytte vores sårbare havmiljø.
