Da høringsfristen for Hejre-feltet udløb mandag den 2. marts, havde mere end 2.313 borgere indsendt deres eget personlige høringssvar til Energistyrelsen. Det er rekord for et dansk energiprojekt. Budskabet er klart: Ny oliejagt i Nordsøen er et politisk spørgsmål – ikke en embedsmandsbeslutning.
Normalt er høringer af energiprojekter en stille affære. En håndfuld organisationer og myndigheder sender faglige bemærkninger, og beslutningen træffes i Energistyrelsen uden den store opmærksomhed.
Høringsprocessen omkring Hejre-feltet har været en hel anden.
Det er tudetosset at give lov til ny oliejagt i Hejre-feltet, da forureningen med fossile brændstoffer skal mindskes betydeligt, for at undgå de værste klimaforandringer. Vi behøver ikke at tjene på olie. – Else-Marie
I løbet af godt to uger røg der nemlig over 2.300 høringssvar afsted via en platform på Greenpeaces hjemmeside, der har gjort det lettere for alle at indsende en protest imod projektet. Oveni det kommer de høringssvar, der er indsendt udenom platformen, som kun Energistyrelsen har overblik over.
Ifølge Greenpeaces gennemgang er det rekordmange høringssvar for et dansk energiprojekt.
Jeg betragter det som en forbrydelse mod almindelige mennesker, børn og fremtidige generationer at give tilladelse til ny oliejagt i Hejre-feltet, og håber af hele mit hjerte at denne sindssyge beslutning genovervejes grundigt. – Peter
Baggrunden for de historisk mange protester er en årelang sag, der kulminerede i november 2025, hvor Energiklagenævnet efter en klage fra Greenpeace kendte Energistyrelsens tilladelse til Hejre-feltet for ugyldig. Men olieindustrien giver selvfølgelig ikke bare op uden kamp. INEOS indsendte derfor en ny ansøgning med en opdateret miljøkonsekvensrapport, som for første gang i danmarkshistorien redegør for de samlede CO2-konsekvenser af et oliefelt:
Op til 47,5 millioner tons CO2 vil Hejre-feltet komme til at udlede frem mod 2048.
Vi er alligevel allesammen væk fra denne jord om nogle år, så lad os lige prøve at gøre det lidt bedre for de næste generationer eller hvad?? LETS’S GOOOOO midaldrende mennesker, som er ligeglad med POLITIK, men tænker mere på penge, status og kortvarige løsninger, som kommer dem mest til gode!! Luv uuuuuuuu <3 – Celeste
Vi mener, at det tal ændrer sagens karakter: For første gang kender vi de præcise klimakonsekvenser af et nyt dansk oliefelt, inden der er givet tilladelse. Og vi ved, at den klimapåvirkning på 47,5 millioner tons ny CO2 ikke hænger sammen med Danmarks ansvar for en verden med et stabilt klima. Derfor er det ikke en teknisk formalitet at sige ja til Hejre-feltet. Det er et politisk ansvar.
Læs også: Bagom Hejre-feltet: Hvad handler sagen om?
“Det er min generation, der skal leve med konsekvenserne”
Blandt de mange høringssvar er der stor variation – fra det juridisk detaljerede til det dybt personlige. Men én rød tråd går igen: Beslutningen er for vigtig til at blive truffet bag lukkede døre.
Marie på 17 år skriver:
“Som ung er det min generation, der kommer til at leve med de beslutninger, der træffes i dag. Danmark har sat ambitiøse klimamål, så det virker meget ulogisk at åbne for mere olie- og gasudvinding. Hvis vi alligevel skal omstille os, bør investeringerne da gå til løsninger, der ikke forværrer klimaproblemet. – Marie
Lasse, der var betjent under COP15 i København i 2009, skriver:
“Jeg skammer mig på menneskehedens vegne over, at jeg som betjent deltog i COP15 i København, og nu 17 år senere sender et høringssvar, fordi man ønsker at åbne et nyt oliefelt. – Lasse
Rasmus skærer det ind til benet:
“Ligegyldigt hvad man mener om Hejre-feltet, er det et politisk spørgsmål, hvorvidt vi bør udvide vores olieproduktion. Ikke en teknisk sag, der skal afgøres i Energistyrelsen. – Rasmus
Andre peger på, at sagen handler om mere end klima. Sofie skriver:
Vi skal fri af både russisk og amerikansk energi-afhængighed. Men det skal gøres grønt. At give tilladelse til olieudvinding i Danmark i 2026 er skræmmende kortsigtet. – Sofie
Og Katja skriver kort og klart:
“Rettigheden til liv bør veje stærkere end profit. Det er også dine børn og børnebørns liv og sikkerhed, der er på spil. – Katja
Læs også: Greenpeaces høringssvar til Energistyrelsen
Mangler i miljøkonsekvensrapporten
I vores eget høringssvar påpeger vi fra Greenpeace yderligere, at INEOS’ miljøkonsekvensrapport stadig lider af væsentlige mangler:
INEOS har blandt andet ignoreret VVM-direktivets krav om også at vurdere oliefeltets indirekte indvirkninger som f.eks. havvandsstigninger, ekstreme vejrhændelser og menneskers liv og sundhed. Ifølge forskning publiceret i Nature svarer 47,5 millioner tons CO2 til over 10.700 statistiske dødsfald globalt som følge af ekstrem varme alene – et tal der sandsynligvis er markant undervurderet, da det ikke medregner dødsfald fra oversvømmelser, storme, hungersnød og konflikter.
Jeg finder ideen om tilladelse til ny oliejagt i Hejre-feltet fuldstændig absurd, fordi uafhængigheden af Ruslands (eller andre landes) olie kan løses på andre og langt mere klimavenlige måder. – M.W.
Derudover bruger INEOS argumentationen, som Greenpeace kalder “stort tal, lille tal logikken”: Fordi Hejre-feltets udledninger kun udgør en brøkdel af det globale CO2-budget, konkluderer selskabet, at klimapåvirkningen er “ubetydelig”. Men den logik ville betyde, at intet oliefelt i verden nogensinde har en væsentlig klimapåvirkning – netop fordi der er tusindvis af felter, som hver især kan kalde sig selv en lille del af helheden.
Valgkamp og politisk ansvar
Høringsfristen for Hejre-feltet falder midt i en dansk valgkamp. Det giver sagen en ekstra dimension.
Vi får ikke grøn energi til at fungere bedre, før investeringer i sort energi stoppes, og pengene bruges på at udvikle grøn energi. – Lui
Vi mener derfor, at de politikere, der beder om danskernes stemme den 24. marts, også skal svare på, om de vil give grønt lys til ny oliejagt i Nordsøen. Om de mener, at 47,5 millioner tons ny CO2 er foreneligt med Danmarks klimaindsats. Det spørgsmål fortjener et svar – inden danskerne sætter deres kryds.
