Fast fashion vil ALDRIG kunne blive grønt💸

En hel skraldebil fuld af tøj bliver hvert sekund brændt eller smidt ud. Fast fashion giganter som Shein, H&M, Zara og Temu pumper milliarder af stykker billigt tøj ud på markedet årligt – tøj, der ofte er lavet af syntetiske oliebaserede stoffer (plastik) og fyldt med ulovlige kemikalier. Vær med til at stoppe fast fashion-industriens ødelæggende plastikforurening.
Vi angriber problemet fra flere vinkler: Mens vores kolleger i Greenpeace Afrika samler underskrifter lokalt mod tøjaffaldet i Ghana, lægger vi pres herhjemme for en stærk, bindende FN-plastiktraktat. Vær med til at stoppe forureningen ved kilden!
Underskrevet Mål

{{targetCounter}}

{{goal}}

STOP FAST FASHION OG TØJSPILD👕➡️🏭➡️🗑️

Giftigt tøj i klædeskabet eller tøjspild, brudte løfter og et klima under overbelastning.

Vi kræver:

Indfør udvidet producentansvar: virksomheder skal tage ansvar for deres tøj gennem hele dets livscyklus – fra produktion til affald.

Kræv fuld gennemsigtighed: Gør det obligatorisk for tøjproducenter at lægge deres forsynings- og produktionskæder åbent frem.

Stil krav til kvalitet og cirkularitet: Kræv, at tøj, der udbydes på markedet, er slidstærkt, reparationsvenligt, kemikaliefrit og fremstillet af genanvendte og genanvendelige materialer.

Ja tak, I må gerne holde mig opdateret om Greenpeace kampagner og øvrig miljøarbejde via ovenståede oplysninger. Læs vores privatlivspolitik her.

Støt vores arbejde for klimaet – giv et fast bidrag

Greenpeace er verdens største uafhængige miljøbevægelse. Det betyder, at vi aldrig tager imod penge fra virksomheder eller stater, men finansieres af mennesker som dig. Når du støtter os, sikrer du, at vi helt uafhængigt kan fortsætte med at forsvare klimaet og naturen. Hver en krone gør en forskel!”

Det moderne fast fashion-forbrug er i sin kerne en gigantisk plastikfælde.

Over 60 % af alt tøj, der fremstilles i dag, er lavet af syntetiske fibre som polyester, nylon og akryl. Det er oliebaserede materialer, som i bund og grund er vævet plastik.

Fordi ultra-fast fashion-giganterne producerer tøjet så billigt og i så ringe kvalitet, behandles det i dag som engangstøj. Når det smides ud efter få gange, nedbrydes det ikke i naturen. I stedet ophober det sig som bjerge af plastikaffald i uskyldige lokalsamfund i det globale syd – som i Ghana, der oversvømmes af vestligt tøjaffald – eller det nedslides til milliarder af mikroplastpartikler, der forurener vores drikkevand, have og fødekæder.

Hver dansker køber i gennemsnit mellem 16 og 40 kg tekstiler om året. Og kun omkring 6 procent af det tøj, vi smider ud i Danmark, bliver genanvendt.

Når verdens lande lige nu forhandler om en global FN-plastiktraktat, handler det i høj grad også om tøjindustrien. En stærk og bindende aftale skal sætte et globalt loft over produktionen af nyfremstillet plastik og ramme fast fashions forurenende forretningsmodel helt ved kilden.

Vi kan ikke lade tøjindustrien fortsætte med at forurene vores planet.

Skriv under i dag: Kræv en stærk FN-plastiktraktat, der stopper den ansvarsløse plastikproduktion og stiller fast fashion-giganterne til ansvar!

4 grunde til, at fast fashion aldrig bliver bæredygtigt:

Læs mere: Vores journalistiske undersøgelseshold, Unearthed, har sammen med Greenpeace Afrika nyligt udgivet en rystende rapport. Den afslører konsekvenserne af, at der hver eneste uge dumpes 15 millioner stykker tøj i Ghana.

Related Posts