Klimakrisen har vist ekstra tænder i 2026 med naturkatastrofer og hedebølger. El Niño topper som årets største trussel, og klimafænomenet opvarmer vandet i Stillehavet på en måde, der ændrer vejret i mange lande og kan komme til at koste flere hundrede tusinde mennesker livet.
Der er ingen tvivl om, hvilket klimafænomen, der topper som den største trussel i 2026: El Niño i Stillehavet. Dette års El Niño står til at blive en historisk, rekordbrydende begivenhed.
Eksperter tøver ikke med at kalde fænomenet for en historisk “super-El Niño”. Fænomenet truer med at skabe endnu mere ekstremt og ødelæggende vejr over hele kloden de kommende måneder.
El Niño udløser naturkatastrofer i hele verden
El Niño opstår, når overfladevandet i det tropiske Stillehav bliver meget varmere end normalt. Selvom det kan lyde abstrakt med temperaturstigninger i Stillehavet, vil det have enormt stor påvirkning af luftstrømme og vindmønstre på verdensplan. Det globale vejr hænger sammen som dominobrikker, og derfor vil konsekvenserne af El Niño mærkes i varierende grad på næsten alle kontinenter.
Forholdene, som fænomenet udløser, medfører alvorlig tørke i visse regioner, mens det i andre områder skaber intense storme, voldsomme regnskyl og livstruende oversvømmelser. Fænomenet måles direkte på vandtemperaturerne ved ækvator, men det spreder sine ringe i vandet til hele kloden.
Den indiske sommermonsun blev kraftigt påvirket og havde det laveste regnniveau i to årtier. Det fører til udtørrede marker og ødelagte afgrøder, så millioner af menneskers levebrød bliver udfordret. Mellemamerika, Stillehavsnationerne og det tropiske Sydamerika trues også af alvorlig mangel på regn. FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation peger på, at det vil føre til fejlslagne høster, tab af husdyr, stigende privat gæld og flygtninge drevet af jagten på mad og vand.
I Centralasien – herunder Kina, Japan og Sydkorea – samt i det sydlige Sydamerika, det sydlige USA og på Afrikas Horn udløser El Niño ekstra intense storme og voldsomme mængder nedbør. Selvom der ikke er en direkte eller simpel kobling mellem El Niño og det danske vejr, påvirker fænomenet også vejrmønstrene i Europa, hvor det blandt andet kan ændre forstyrre både vintertemperaturer og vindhastigheder.
Prognoser viser med næsten 100 procents sikkerhed, at fænomenet vil dominere det globale klima helt frem til februar 2027.
En ekstremt varm sommer
El Niño melder sin ankomst midt i, hvad man kunne kalde et kritisk varmt år, og vi har netop haft en sommer med ekstreme klimaudslag på tværs af kloden.
Siden maj har Vesteuropa oplevet fire hedebølger. Det har ifølge klimaforskere skabt den varmeste juni-juli-periode, der nogensinde er registreret i regionen og august skrev sig ind i klimhistorien som den varmeste sommer i Vesteuropa nogensinde – både til lands og til vands. Europa er i øjeblikket det kontinent på jorden, der opvarmes hurtigst, med en hastighed der er mere end dobbelt så høj som det globale gennemsnit.
Det ekstreme vejr har haft store konsekvenser i løbet af året:
Rekordlave floder: Vandstanden i Europas fire store floder – Rhinen, Po, Loire og Donau – ramte rekordlave niveauer sidst på sommeren. Det har skabt store problemer for flodtransport, atomkraftværker, afgrøder, turisme og økosystemer, som alle afhænger af vandet.
Skovbrande og røgdis: Både Vesteuropa og Asien har kæmpet mod voldsomme skovbrande udløst af langvarig tørke. I Nordamerika spredte røgdis fra canadiske skovbrande sig som et tykt tæppe over store dele af det nordøstlige og midtvestlige USA. I Indonesien har tørken forårsaget de største skovbrande i et årti, som har indhyllet store dele af Sydøstasien i ildelugtende røg.
Oversvømmelser og smeltende is: I Nepal har voldsomme oversvømmelser ført til store ødelæggelser – en dyster påmindelse om, hvad der sker, når gletsjere og is i Himalaya smelter i en overophedet verden. I det sydlige Afrika har tropiske cykloner og voldsomt skybrud i begyndelsen af året skabt enorme oversvømmelser.
Høje temperaturer presser havmiljøet
Der bliver også slået rekorder i vandet. Målinger uden for polarområderne viser, at temperaturen på havets overflade nåede op på et gennemsnit på 21,07 grader sidst på sommeren. Det er det højeste niveau, der nogensinde er målt for den årstid.
Det varme havvand får alvorlige konsekvenser for diverse økosystemer, der i forvejen er under stort pres. I de danske farvande bidrager de høje vandtemperaturer direkte til en af de helt store miljøudfordringer, netop iltsvind. Årtiers kvælstofforurening fra det industrielle landbrug har skabt voldsomt iltsvind og livløse fjorde, som klimakrisen og de stigende havtemperaturer kun forværrer.
Hvor langt er vi fra at overskride 1,5-gradersmålet?
Det ekstreme vejr med hedebølger, tørke, skovbrande, oversvømmelser og smeltende gletsjere er præcis de konsekvenser, som klimaforskere har advaret om i årtier. Siden Parisaftalen blev indgået i 2015, har vi oplevet de varmeste 11 år, der nogensinde er blevet målt. Vores klima er nu mere ude af balance end på noget andet tidspunkt i den nedskrevne historie.
Udviklingen bringer os faretruende tæt på at overskride Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til højst 1,5 grader, når man sammenligner med det førindustrielle niveau. Meteorologiske prognoser advarer om, at det samlede femårsgennemsnit for perioden 2026-2030 med stor sandsynlighed vil overstige de 1,5 grader.
En overskridelse af 1,5-gradersmåletøger risikoen markant for at udløse uigenkaldelige “klimatiske vendepunkter” – såkaldte “climate tipping points”. Det kan forstås som en form for dominoeffekt, hvor én mekanisme i naturen sætter gang i en anden. Et eksempel på sådan et vendepunkt, kunne være smeltningen af den grønlandske og vestantarktiske iskappe, hvilket ville resultere i ekstrem, udbredt og irreversibel vandstigning.
Hvordan vinker vi farvel til fossile brændsler?
Hvis vi skal have nogen chance for at bremse klimakrisen, inden det løber helt løbsk, er det afgørende hurtigt at gøre os fri fra kul, olie og gas så hurtigt som muligt. I stedet må vi satse på grøn, vedvarende energi såsom vind og sol.
Den gode nyhed er, at teknologien og økonomien allerede er på vores side. Forandringstempoet i de seneste ti år giver reel grund til håb, primært fordi priserne på solceller, vindmøller og batterilagring er faldet betydeligt. Grøn energi er den billigste og mest pålidelige løsning i dag.
Ved FN’s kommende klimatopmøde (COP31) i Tyrkiet i november må verdens ledere vise, at de mener det alvorligt, når de taler om en reel udfasning af kul, olie og gas. Samtidig er det vigtigt, at regeringer stiller fossile forurenere til regnskab og lader dem betale for klimaskaderne.
Herhjemme står regeringen lige nu overfor et stort valg i omstillingen væk fra olie, kul og gas. Olie- og gaslicenserne i Nordsøen udløber i 2042. Trods dette er der nu tale om at forlænge licenserne til 2050. I en ny analyse peger Greenpeace på, at denne beslutning kan få alvorlige konsekvenser for menneskeheden og planeten.
Ved ikke at fornye Nordsø licenserne, vil regeringen vise reel handling og villighed til at investere i en fremtid fri for fossile brændsler. Det er lige netop denne type forpligtelse, der er behov for verden over – og den danske regering har lige nu muligheden for at gå forrest.
