Skovbrande i Amazonas
Vil du gøre mere?
#Klimaforandringer #Klimaløsninger #Mennesker #Skov DANMARK: SIG NEJ TIL HANDELSAFTALEN MED BRASILIEN!

Hvert år ryddes Amazonas-regnskoven til fordel for kvægopdræt, soja, tømmer og minedrift. De seneste to år har skovrydning i Amazonas nået et katastrofalt niveau, det…

Vær med ×

Hvis ikke vi får sat en effektiv stopper for skovrydning, giver vi en fattigere og mere usikker verden videre til vores børn. I Europa er vi en stor del af problemet, men derfor kan vi også blive en vigtig del af løsningen.

Næsehornsfugl flyver henover regnskoven i Papua, Indonesien. Sydøstasiens regnskovsområder er under voldsomt pres fra især palmeolieindustrien.
En næsehornsfugl flyver henover regnskoven i Papua, Indonesien. Sydøstasiens regnskovsområder er under voldsomt pres fra især palmeolieindustrien. © Ulet Ifansasti / Greenpeace

Skove er vidunderlige, eventyrlige og livsnødvendige, både på vores egne breddegrader, og i helt særlig grad, når det handler om regnskove. Jordens regnskove er hjem for den største mangfoldigheder af arter på landjorden. Mere end halvdelen af alle dyrearter lever her, og alene i Sydamerikas Amazonas-regnskov er der omkring 80.000 forskellige plantearter.

Regnskovene er også nogle af de få steder i verden, hvor oprindelige folk har været i stand til at bibeholde og stadig lever i overensstemmelse med deres kultur, spiritualitet og natursyn. Oprindelige folk er skovens vogtere, og de regnskovsområder, der tilhører oprindelige folk, er nogle af de sundeste og bedst bevarede skovområder, vi har tilbage i verden.

Samtidig spiller verdens skove en uvurderlig rolle i forhold til klimakrisen, fordi skovene lagrer enorme mængder kulstof fra atmosfæren i træerne og i jorden. Skovene er vores bedste håb, hvis vi skal nå målet, om et klimaneutralt samfund i 2050. At bevare alle eksisterende skove er både den nemmeste, billigste og en af de smarteste løsninger på klimakrisen.

Hvis vi ikke passer på skovene giver vi en meget fattigere verden videre til vores børn og børnebørn. En verden, hvor enestående arter er forsvundet. Og vi giver dem en usikker fremtid med klimaforandringer, der er ude af kontrol.

Vi er en del af problemet – men vi kan også blive del af løsningen

Desværre ser situationen for verdens skove alt andet end lys ud lige nu. I 2014-2018 mistede verden årligt tropiske skovområder med et samlet areal på størrelse med Storbritannien. Det gav en årlig klimagasudledning på 4,7 gigaton CO2ækvivalenter – mere end EU-landenes samlede udledning i 2017.

Og sidste år, mens store dele af verden var sat på standby af corona-pandemien, så vi skovbrande, skovrydning og naturødelæggelse i Sydamerika slå nye rekorder på et tidspunkt, hvor vi mere end nogensinde har brug for, at det skal gå den anden vej.

Der er langt til Amazonas, men desværre er vi i Danmark og Europa en stor del af problemet. Vi er nemlig storimportører af de varer, der driver skovrydingen globalt.

Faktisk er EU ansvarlig for op mod 10% af skovrydningen globalt – via de varer, vi importerer. Og aktuelt er der intet, der stopper varer med forbindelse til skovrydning fra at blive importeret til EU, udover tømmer, hvor EU har indført en lovgivning, EUTR, der giver virksomheder ansvar for at sikre oprindelsen af det tømmer, de importerer.

Fordelen ved at være så stor en del af problemet er imidlertid, at vi derfor også kan blive en vigtig del af løsningen. Hvis vi vil.

Verdens største vådområde Pantanal stod sidste år i flammer. 30% af området blev brændt af. Greenpeace i Brasilien dokumenterede de omfattende ødelæggelser af nature og lagde dette budskab ud på den afsvedne jord. © Leo Otero / Greenpeace

Der er brug for en EU-skovlov

Det er der heldigvis kræfter i EU, der gerne vil. Europa Kommissionen præsenterede i 2019 en række forslag til initiativer for at gøre op med EU’s rolle i afskovning, og et af de initiativer, der overvejes, er ny lovgivning.

Som et af sine første skridt lavede Europa Kommissionen i efteråret en åben høring, hvor vi borgere i EU blev spurgt, hvad vi mente, EU bør gøre.

Greenpeace og en lang række andre organisationer lavede derfor en kampagne, hvor vi informerede om høringen og opfordrede til at deltage i den. Aldrig før har så mange borgere deltaget i en EU-høring på miljøområdet. Over 1,1 millioner borgere deltog og sendte dermed et klart signal til EU-Kommissionen, om at de ønsker en stærk skovlov.

Også Europa Parlamentet vedtog i efteråret en betænkning, der bakker op om stærk regulering for at stoppe EU’s medvirken til skovrydning. Så nu venter på, at Europa Kommissionen her i løbet af foråret 2021 kommer med et udspil, som forhåbentligt bliver lige så ambitiøst, som borgerne ønsker.

1193 lys foran Europa Kommissionens hovedkvarter i Bruxelles. Hvert lys symboliserer 1000 borgere, som står sammen for skovene og har deltaget i Kommissions høring. Det er den største deltagelse i en EU-høring om miljø nogensinde. © Johanna de Tessières / Greenpeace

Skovrydningsvarer som Europa importerer

De største kategorier af skovrydningsvarer, der havner på europæiske supermarkedshylder og i kølediske er palmeolie og sojafoder til dyr. Og også varer som importeret kød, kakao, kaffe og gummi kan have været med til at rydde skove.

Hvis vi zoomer ind på sojafoderet, så er Danmark faktisk det land i EU, der grundet Danmarks enorme kød- og mælkeproduktion har den største import per indbygger. Og det siger ikke så lidt. For EU’s import af sojafoder er gigantisk, og den er vokset helt vildt de seneste årtier. Faktisk er den næsten femdoblet de seneste 40 år, fra 7 mio tons i 1980 til 33 mio tons i 2018.

Den store efterspørgsel på sojafoder kræver utrolig meget landbrugsjord, som man så skaffer ved at rydde skov i lande som Brasilien, Argentina og Paraguay. Danmarks import af sojafoder beslaglægger et område på 784.926 hektar, det vil sige et område større end Sjælland, Falster og Langeland tilsammen uden for Danmark.

Ser vi på hele EU, importeres der sojafoder fra et område på størrelse med hele Danmark, Holland, Belgien og Luxembourg tilsammen – alene til at fodre landbrugsdyr til EU’s enorme produktion af kød og mælk.

Soja til at fodre landbrugsdyr er en af de største drivkræfter bag skovrydning globalt, og som EU’s største importør af soja per indbygger har Danmark i forhold til sin størrelse et særlig stort medansvar. Billedet viser sojamarker i Amazonas-regnskoven i staten Mato Grosso i Brasilien. © Markus Mauthe / Greenpeace

Hvordan løser vi problemet?

Erfaringerne fra de seneste ti år viser med al ønskelig tydelighed, at vi ikke kan regne med, at de virksomheder, der importerer eller bruger skovrydningsvarer i deres produkter, kommer til at løse problemet af sig selv af frivillighedens vej.

For 10 år siden gik 400 af verdens største virksomheder sammen om at stoppe skovrydning i 2020. Men skovrydningen slog i stedet nye rekorder i 2020, og de 400 virksomheder har ikke fået stoppet deres medvirken til skovrydning overhovedet.

Også Danmarks regering har udtrykt, at den ønsker at løse problemet med Danmarks medvirken til skovrydning gennem frivillige virksomhedsinitiativer og uden brug af lovkrav og regulering. Tidligere landbrugs- og fødevareminister, Mogens Jensen, lovede en dansk handlingsplan mod skovrydning i efteråret 2020. Men efter minkskandalen er den handlingsplan blevet udskudt.

Mærkningsordninger er et andet forslag til løsning, som ofte nævnes. Det forslag er vi i Greenpeace meget imod. Vi mener ikke, det er hverken rimeligt over for forbrugerne eller særlig virkningsfuldt, at spørgsmålet om skovrydning gøres til et forbrugeransvar.

Skovrydning er et komplekst og systemisk problem, der handler om, hvordan fødevareproduktionen foregår med lange, komplicerede, globale varekæder. Den problemstilling stillede vi skarpt på sidste år i filmserien: Ved du hvor din mad kommer fra?

Det er et politisk ansvar at løse det problem, og vores politikere bør vedtage lovgivning og regulering, der placerer ansvaret klart hos virksomheder for at sikre, at ingen varer i deres varekæder har nogen som helst forbindelse til skovrydning.

Hvordan skal en effektiv EU-skovlov se ud?

Greenpeace fremlagde i forbindelse med Europa Kommissionens høring sidste år vores anbefalinger til, hvad de helt centrale elementer i en kommende EU-skovlov bør være:

  • Det skal være forbudt at importere varer til EU’s marked, der har nogen som helst forbindelse til skovrydning. Definitionen skal dække både direkte og indirekte forbindelser til skovrydning, det vil sige at også produkter med indlejret skovrydning, som fx kød fra dyr fodret med foder fra områder, hvor der er ryddet skov.
  • Et klar ansvar skal placeres hosvirksomhederne for at sikre fuld sporbarhed og gennemsigtighed i deres varekæder, samt for ikke at handle med leverandører, der er involveret i skovrydning. Der skal være passende sanktioner mod virksomheder, der ikke udøver den nødvendige kontrol med deres varekæder og leverandører.
  • Den skal omfatte både ulovlig og lovlig skovrydning, idet mange af de lande, der eksporterer skovrydningsvarer, har utilstrækkelig miljølovgivning, der tillader lovlig skovrydning.
  • Den skal også omfatte andre vigtige økosystemer som fx Pantanal, der er verdens største vådområde og ligger i de tre sydamerikanske lande Brasilien, Bolivia og Paraguay.
  • Den skal også omfatte menneskerettighedskrænkelser, herunder krænkelser af oprindelige folks rettigheder.
  • Den skal ikke kun gælde produktionsvirksomheder og landbrug, men også finanssektorens udlån og investeringer.