#StøtOs

Støt vores arbejde

Vær med

Imens regeringerne i FN forhandler om en ny, international havtraktat er Greenpeace taget afsted på en af vores hidtil mest ambitiøse ekspeditioner for at sætte fokus på det store behov for stærk international beskyttelse af vores oceaner. Her er vores syv stop og hvilke trusler, vi vil udforske på turen.

Livet i verdenshavene – havområder uden for national beskyttelse – er truet af de menneskeskabte klimaforandringer, plastikforurening, minedrift på havbunden, overfiskeri med mere. Derfor er der behov for stærk, international beskyttelse. Og det er muligt. I 2020 forventes FN at indgå en aftale om en international havtraktat, som ifølge vores forskning bliver nødt til at ende ud i beskyttelse af mindst 30% af verdenshavene i 2030.

For at være med til at lægge pres på regeringerne under forhandlingerne, har vi søsat vores hidtil mest ambitiøse ekspedition – fra Arktis til Antarktis – for at forske, afsløre miljøforbrydelser til søs og indsamle bevismateriale fra syv forskellige havområder. Resultaterne og vores historier fra turen skal styrke forhandlingerne om langt flere beskyttede havområder.

Uden sunde verdenshave vil vi opleve accelererede klimaforandringer, hurtigere temperaturstigninger og vanskeligere levevilkår. Vi har brug for dem, og de har nu brug for os.
Vær med i kampen for at beskytte levevilkårene på vores blå planet: Skriv under her.

Første stop: Arktis og klimaforandringerne

Klimaforandringerne og den globale opvarmning bevirker, at isen på Arktis smelter og derfor skaber et nyt ocean på toppen af kloden. Det lægger et akut pres på havmiljøet i regionen, hvilket har konsekvenser for blandt andet isbjørne, som mangler føde og oplever tab af levesteder. Samtidig forsøger olie- og fiskeindustrien at udnytte den smeltende is i Arktis til at finde nye områder for at bore og udvinde olie.
Læs om vores stop i Arktis her.

Andet stop: The Lost City og minedriften på havbunden

Undervandsverdener som The Lost City er et komplekst netværk af hydrotermiske ventilationskanaler, der har spor tilbage fra livets oprindelse og udvikling – men minedrift på havbunden truer med at ødelægge dette unikke og sårbare økosystem, før vi har fået en mulighed for at udforske og forstå det.

Tredje stop: Sargassohavet og plastikforureningen

De nyfødte Loggerhead babyskildpadder bruger tang i Sargassohavet til ly og foder men økosystemet fyldes i stigende grad med plastik. Skildpadderne forveksler plastikken med mad, og kvæles eller oplever en kunstig mæthed, som kan sulte dem til døde og true arten til udryddelse.

Fjerde stop: Amazonrevet og olieboringerne

Amazonrevet er et stort og mindre kendt økosystem, som trues af olieboringer. Et olieudslip her vil få katastrofale konsekvenser for havmiljøet og lide uoprettelig skade på det unikke og smukke område – altsammen i jagten på at udvinde endnu flere fossile brændsler, som accelerer klimaforandringerne.

Femte stop: Det sydvestlige Atlanterhav og det ulovlige fiskeri

Ude på det åbne hav – uden for kontrol og regulering – benytter industrielle fiskefartøjer destruktive fiskemetoder til at indfange fisk i enorme mængder. Området er berygtet for nogle af de værste tilfælde af ulovligt og ureguleret fiskeri med fartøjer, som omlader deres fangst på andre skibe.

Sjette stop: Mount Vema og overfiskeriet

Vi vil også besøge Mount Vema på vores ekspedition med vores skib Arctic Sunrise. En undersøisk bjergkæde i det sydøstlige Atlanterhav, som er hjem for et utal af arter, heriblandt klippehummeren – på engelsk The Rock Lobster – som blev udryddet i det sidste århundrede på grund af ureguleret overfiskeri. Udryddelsen af arten er et eksempel på, hvorfor det er nødvendigt med en global havtraktat, som kan beskytte verdenshavene mod hensynsløs udnyttelse.

Syvende stop: Antarktis og klimaforandringerne

I dele af Antarktis stiger temperaturen tre gange så hurtigt som i andre dele af verden. Det får gletsjerne til at smelte og vandstandene til at stige i hele verden. Klimaforandringerne lægger pres på havmiljøet og dyrene. Kejserpingvinerne er afhængige af havisen for at avle og opdrætte unger, og krill – de små rejelignende dyr, som er en af fødekædens vigtigste – gyder under havisen.

 

FØLG MED

På denne blog og vores kanaler på de sociale medier under #ProtectTheOceans, hvor vi løbende opdaterer fra ekspeditionen og samtidig holder øje med forhandlingerne i FN samt den danske position.
Du kan allerede nu hjælpe os ved at skrive under her og dermed lægge pres på de danske politikere, som skal kæmpe for en stærk og ambitiøs international havtraktat.