For seks år siden afslørede jeg sammen med gode kollegaer her i Greenpeace, hvordan den danske storfisker Henning Kjeldsen brugte sin familie og sine venner som stråmænd for at kunne få kontrol med et langt større antal fiskekvoter end han havde ret til i følge loven.
I dag har den afsløring ført til en historisk og vigtig dom i dansk fiskeris største kriminalsag. Kvotekongen Henning Kjeldsen er fundet skyldig i stråmandsvirksomhed, efter storfiskeren med hjælp fra revisorer og advokater har omgået reglerne for, hvor mange kvoter en enkelt fisker må eje. I alt er 9 personer blevet dømt i sagen.
I offentligheden startede sagen tilbage i 2015 efter en DR2-udsendelse fortalte om stærkt mistænkelige forhold omkring storfiskeren Henning Kjeldsens adgang til danske fiskekvoter. For Greenpeace startede sagen dog næsten to år tidligere, og da udsendelsen på DR2 havde løbet over skærmen den septemberaften i 2015, var vi klar med en politianmeldelse.
Det er ikke direkte på baggrund af politianmeldelsen, at Henning Kjeldsen i dag er blevet dømt. Nordjyllands Politi måtte efter noget tid stoppe efterforskningen, blandt andet på grund af en udtalelse fra NaturErhvervstyrelsen (det der i dag hedder Fiskeristyrelsen), hvori de friholdte storfiskeren.
Men afsløringer fra Greenpeace var i høj grad medvirkende til det forløb, der førte til, at bagmandspolitiet gik ind i sagen og senere rejste tiltale, og som nu har ført til domfældelse.
Vil du vide, hvordan vi gjorde? Klik på linket og brug en halv time på at høre vores dugfriske podcast om sagen:
Du kan også blive hængende her på bloggen, hvor jeg opruller hele forløbet i et longread:
Lad os starte med begyndelsen.
For hvorfor bekymrer Greenpeace sig overhovedet om, hvem der fanger de danske fisk? Hvis blot der ikke fanges for mange, er det så ikke et fedt, hvem der fanger dem?
Et bæredygtigt fiskeri handler naturligvis om kvoternes størrelse. Det er selvsagt ikke bæredygtigt, hvis fiskebetande fiskes så hårdt, at de ikke kan opretholde sig selv. Men derudover handler det i høj grad også om, hvordan fisken fanges.
Kvotekongerne i dansk fiskeri driver typisk et industrielt fiskeri, hvor større fartøjer i høj grad fanger de eftertragtede og bundlevende spisefisk med bundtrawl. Tons tungt grej, der pløjer havbunden op med stor skade til følge. Fiskeri med bundtrawl har også en stor bifangst af uønskede arter, og selvom de smides tilbage over bord (hvilket i dag er ulovligt de fleste steder), så overlever fisken sjældent den voldsomme behandling.
I Greenpeace er vi ikke imod fiskeri, men det skal naturligvis være bæredygtigt. Både hvad angår kvoternes størrelse og måden hvorpå fisken fanges. Faktum er, at det kystnære fiskeri ofte benytter mere skånsomme redskaber end bundtrawl og derfor også er mere bæredygtigt. Derfor mener Greenpeace, at regulering og rammerne for dansk fiskeri skal favorisere netop det kystnære fiskeri.
Dansk fiskeri bliver i nullerne privatiseret. Kvoterne bliver foræret fiskerne, og det bliver gjort muligt at købe, sælge og leje rettighederne til at fiske. Der bliver med andre ord skabt et marked. Og der bliver skabt nogle rammer, der favoriserer det mere industrielle og pengestærke fiskeri.
Allerede under de politiske forhandlinger om de nye regler bliver der udtrykt bekymring for, at de mindre kystfiskere vil gå til grunde på et sådan marked. At de ganske enkelt vil blive opkøbt én for én. Der bliver givet forsikringer fra politisk side, og aftalen bliver udstyret med en Kystfiskerordning, der skal skærme og bevare kystfiskeriet.
Spol frem til 2009 hvor den nye aftale første gang bliver evalueret. “Kystfiskeriet er under afvikling” er konklusionen fra kystfiskerne. Den samme konklusion bliver gentaget i 2012.
En prop i hullet og stråmandens kommen
Siden privatiseringen fandt sted i nullerne er regeringsmagten nu skiftet, og den nye fødevareminister, Mette Gjerskov, reagerer. I april 2012 får ministeren: ”sat en prop i hullet, så kvoterne ikke bliver koncentreret yderligere”. Der indføres med andre ord koncentrationsregler, så der kommer et loft for, hvor mange kvoter en fisker må eje.
Men hvad gør en kvotekonge, der har ramt koncentrationsloftet og ikke længere kan investere sit overskud i flere kvoter? Det spørgsmål får Greenpeace til at undersøge koncentrationen af fiskekvoter i detaljer. Kunne det tænkes, at nogle storfiskere tilsidesætter reglerne og skaffer sig kvoter gennem stråmænd?
Som landets største kvotejer er Henning Kjeldsen og hans selskab Gitte Henning A/S fra start blandt de mest interessante at undersøge. Og der går ikke længe inden vi får gravet bemærkelsesværdige forhold frem.
Over 80 mio kr. fisk på en 5,5m lang jolle
I juni 2013 ser et nyt selskab dagens lys. Henning Kjeldsens far, Erik Kjeldsen, opretter Nordstrand Fiskeri ApS, der ikke alene deler adresse med Henning og Birthe Kjeldsen (Hennings hustru), men også Gitte Henning A/S.
I august 2013 køber Nordstrand Fiskeri en 5,5 m lang jolle med navnet L49 Lasse for 100.000 kr. af Gitte Henning.
I September 2013 bliver Birthe Kjeldsen oprettet som erhvervsfisker. For at købe fiskerettigheder er det et myndighedskrav, at man har denne registrering. Registreringen bliver varetaget af MC Revision, der er revisor for bl.a. Gitte Henning.
Nordstrand Fiskeri har ved udgangen af 2013 købt fiskekvoter til en værdi af kr. 39.772.435 kr., ifølge selskabets årsrapport. Men L49 Lasse har ikke selv foretaget nogen landinger. Det betyder, at Nordstrand Fiskeri ApS ikke har anden funktion end at købe fiskerettigheder op. Det er altså ikke en egentlig fiskerivirksomhed. Dette understøttes af, at Nordstrand Fiskeri ApS ikke har nogen udgifter til personale.
I 2014 fortsætter Nordstrand Fiskeri ApS med at opkøbe fiskekvoter. Ved årets udgang ejer selskabet ifølge egen årsrapport fiskerettigheder for 81.754.688 kr. L49 Lasse har stadig ikke foretaget nogen landinger.
I juni 2015 fremgår det nu af Nordstrand Fiskeris årsrapport, at ejeren af selskabet er Birthe Kjeldsen.
Hvis jeg lige skal opsumere: Nye regler sætter en stopper for Henning Kjeldsens kvoteopkøb i 2012. Henning Kjeldsens far stifter et nyt fiskeriselskab i 2013. Henning Kjeldsens hustru foretager et karriereskift lidt senere i 2013, hvor hun går fra at være salgsassistent til erhvervsfisker. Samtidig viser det sig, at hun er ejer af selskabet oprettet af sin svigerfar. Selskabet opkøber i løbet af få år kvoter for over 80. mio. kr, men har kun en 5,5 lang jolle, der aldrig fanger fisk.
Med andre ord har vi vores rygende pistol. Andre forhold bliver også afdækket, og vi overgiver materialet til DR, der selv undersøger videre og blandt andet beder myndighederne om at forholde sig til oplysningerne. I mellemtiden forbereder vi politianmeldelsen af Henning og Birthe Kjeldsen.
Op til dette tidspunkt har privatiseringen af kvoterne haft et stor indvirkning. 49 havne lukket over det seneste årti og 56 havne har halvt så mange kuttere.
Politisk modvilje og opgøret med sofaskippere
Efter DR2-udsendelsen rammer offentligheden udebliver ønsket om at gøre noget ved problemet i den daværende regering, og først over et år senere kommer der skred i tingene. Den 6. december beslutter et politisk flertal uden om regeringen en ny fiskeripakke bestående af 25 punkter.
Aftalen har først og fremmest fokus på forbedringer af vilkårene for kystfiskeriet, og skal samtidig stække kvotekongerne:
- Aftalen sætter en stopper for sofaskippere, dvs. kvotejere der ikke selv bedriver fiskeri, men kun lever af at leje kvoterne ud. Den nye regel går også under navnet gummistøvle-paragraffen, eftersom den sikre at kun fiskere med gummistøvlerne på kan eje, sælge og leje kvoter.
- Kvoterne til kystfiskerne tredobles.
Her kunne det måske tænkes, at sagen sluttede og alt var godt. Det er på ingen måder tilfældet.
I perioden efter den nye fiskeriaftale forsøger partierne bag aftalen, at få Esben Lunde Larsen (der har erstattet Eva Kjer Hansen efter hun mistede taburetten på grund af fiflerierne med tallene i landbrugspakken) og hans embedsværk til at udarbejde bud på konkrete tiltag til opgøret med kvotekongerne.
Partierne ønsker forslag til, hvordan stråmandsvirksomhed kan forhindres, men trods gentagne og insisterende forespørgsler, er Esben Lunde Larsen og ministeriet embedsmænd blot vendt tilbage med ét enkelt forslag om en såkaldt tro og love-erklæring, hvor de kapitalstærke fiskere alene skal erklære, at de ikke omgår reglerne.
Den 29. marts 2017 breaker Berlingske historien om et dokument fra december 2015 udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen. Dokumentet er et såkaldt idekatalog, og heri opridses hele 16 konkrete forslag til et opgør med kvotekoncentration. I kataloget er der blandt andet forslag til, hvordan kvoteejere skal have beskæftigelse på et fiskefartøj, så fx ægtefæller ikke kan blive kvoteejere (som i tilfældet med Birthe Kjeldsen). Men Folketingets partier har aldrig fået kataloget udleveret. Partierne bag den nye fiskeriaftale føler sig ført bag lyset og anklager ministeren for at lyve.
Sagen sender Esben Lunde Larsens ministerpost ud i et stormvejr, men regeringens støtteparti Dansk Folkeparti holder hånden under ministeren, og Esben Lunde Larsen ender med at modtag en stor næse (en skriftlig påtale) for tilbageholdelsen af idekataloget.
Samtidig afslører EkstraBladet, at ledende Venstre-folk har nydt godt pengedonationer fra flere kvotekonger, herunder Lars Løkke Rasmussens Løkkefonden og daværende fiskeriordfører Thomas Danielsen.
Sagen slutter dog langt fra her.
Trolden i æsken: Rigsrevisionens rapport om forvaltningen af dansk fiskeri
Balladen om kvotekongerne har tilstrukket sig opmærksomhed fra Rigsrevisionen, der allerede i maj 2016 er begyndt at undersøge myndighedernes forvaltning af fiskeriet. Ind fra sidelinjen kommer Rigsrevisionens rapport den 16. august 2017, men daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen har forinden modtaget rapporten, og indholdet får konsekvenser for Esben Lunde Larsen, der allerede den 7. august bliver frataget fiskeri som sit ansvarsområde.
Rigsrevisionen retter en alvorlig kritik af forvaltningen af dansk fiskeri, og formanden for statsrevisorerne Peder Larsen kalder det for “nærmest hidtil uset dårlig forvaltning, der har været omkring de her fiskekvoter”. Rapporten fra Rigsrevisionen finder, at på trods at kvoteloftet indført i 2012 er koncentrationen af kvoter taget til, tegn på omgåelse af fiskeriloven, dokumentfalsk og stråmandsvirksomhed.
På baggrund af rapporten anmelder Miljø- og Fødevareministeriet en række kvotekonger til politiet.
Det politiske stormvejr lægger sig efter at Esben Lunde Larsen fratages fiskeriet, og Karen Ellemann bliver ny fiskeriminister. Og den 16. november 2017 indgår alle Folketingets partier en ny aftale om yderligere koncentrationsregler og bedre kontrol:
- Kystfiskeriet tildeles flere kvoter.
- Et loft er et loft og dispensationer til overskridelse af kvotekoncentrationerne tilbagekaldes med et 8-råigt varsel.
- Det sættes lavere loft på en række kvoter.
- Der indføres skærpede regler for lån og selskabskonstruktioner for nærtstående familiemedlemmer.
- Forvaltning og kontrol af dansk fiskeri styrkes
