Opdatering: Hejre-feltet blev godkendt den 26. april 2024. Læs mere her.

Indenfor kort tid ventes Energistyrelsen at give tilladelse til, at der kan hentes ny olie og gas op fra det endnu uudnyttede Hejre-felt i Nordsøen. Men hvad er historien egentlig bag Hejre-feltet, hvor meget olie og gas er der tale om, og hvorfor er det så vigtigt, at det bliver stoppet? Vi klæder dig på til at tage diskussionen om åbningen af et nyt dansk oliefelt i Nordsøen. 

Det eneste der i dag indikerer, at der her er et oliefelt, er dette jacket-fundament, der er Hejre-platformens bærende struktur. Det har stået der i ti år, men feltet har aldrig været i drift. © Ørsted.dk

Hvad er Hejre-feltet?

Hejre-feltet er et uudnyttet olie- og gasfelt. Det ligger ca. 300 km fra den jyske vestkyst i den yderste del af Nordsøen ved grænsen til Norge. Den oprindelige licens til feltet stammer helt tilbage fra 1998, men feltet har aldrig været i drift. 

Hejre-feltet er et såkaldt HPHT-felt (high-pressure, high-temperature), hvilket betyder, at olien og gassen befinder sig fem-seks kilometer nede i den danske undergrund, hvor trykket er op til 1000 gange højere end på overfladen, og hvor temperaturen ligger på ca. 160 °C. Det betyder blandt andet, at en boring her er teknisk langt sværere og mere risikabel end i andre felter. 

I 2017 overtog den britisk-schweiziske fossilgigant INEOS Hejre-licensen fra danske DONG (nu Ørsted), og efter fem års betænkningstid søgte INEOS for godt et år siden om tilladelse til udvikling og drift af feltet. Energistyrelsen ventes at give svar her i første halvdel af 2024.

Grafik over de danske olie- og gasfelter i Nordsøen
© Energistyrelsen

Hvor meget olie og gas er der i Hejre-feltet?

INEOS oplyser i deres ansøgning til Energistyrelsen, at de forventer at kunne producere op til 25.000 tønder olie om dagen fra Hejre-feltet i en periode over 20 år. Tilbage i 2012 kom DONG med en samlet vurdering af Hejre-feltets reserver til enorme 170 millioner tønder olieækvivalenter – både olie og gas – eller ca. 100  mio. tønder olie og 10 mia. m3 gas. Det svarer til mere end fire gange så meget olie som der i 2022 blev trukket op fra samtlige felter i den danske del af Nordsøen, og mere end syv gange så meget gas. Til sammenligning indeholdt Elly-Luke feltet, som nogen måske husker fra den nu aflyste mini-udbudsrunde i 2023, “kun” 5 mia. m3 gas. 

Der kan dog være gjort yderligere fund siden 2012 og desuden planlægger INEOS potentielt at bore endnu en brønd, så reelt ved vi ikke, hvor meget olie og gas, der venter på at blive hentet op. Vi kender altså på ingen måde klimakonsekvenserne af at åbne dette nye felt. 

INEOS’ tidsplan for udvikling og drift af Hejre-feltet.

Hvad er historien bag Hejre-feltet?

Licensen til Hejre-feltet blev givet helt tilbage i 1998, men først i 2011 begyndte DONG den første udvikling af feltet. I 2014 blev olieplatformens fundament installeret, og der blev boret fem brønde. Herefter skulle olieplatformens øverste del produceres og installeres, men her begyndte problemerne. Det viste sig nemlig, at det øverste platformsmodul, som var produceret i Sydkorea, var blevet så tungt, at end ikke verdens største flydekran ville kunne løfte det op på fundamentet. Der var også tvivl om, om fundamentets ben i det hele taget ville kunne bære vægten. I 2016 opgav DONG hele projektet og satte licensen til salg. 

I 2017 overtog INEOS hele DONGs olie- og gasforretning for 8,7 mia. kr. Herunder licensen til Hejre-feltet, som Energistyrelsen i 2023 forlængede frem til 2047. Dermed blev det en god forretning for INEOS at starte ny produktion i dette felt. 

Her ses det eksisterende Hejre-fundament, som det er afbildet i INEOS’ ansøgning.

Hvor stor er INEOS i den danske del af Nordsøen? 

INEOS er et internationalt olie-, gas – og petrokemisk selskab, der blandt andet producerer og handler med olie og gas. INEOS er i dag operatør på tre danske felter og venter altså pt. også på tilladelse til at udvinde ny olie og gas fra Hejre-feltet. 

Felterne Siri og Syd Arne, har begge været i drift siden 1999, og i 2022 fik INEOS yderligere tilladelse til at udbygge og indvinde ny olie og gas fra Solsort-feltet, som i 2024 ventes at udgøre 12 procent af den danske olieproduktion. 

I 2022 tjente INEOS 2,4 milliarder kroner efter skat på den danske olieforretning.

Læs også: “Bagom den danske olieproduktion i Nordsøen”

Hvorfor skal Danmark ikke give tilladelse til at åbne Hejre-feltet? 

Selv om der er tale om en gammel licens fra 1998, er der aldrig hentet en eneste tønde olie op fra Hejre-feltet. Der er altså tale om et helt nyt fossilt felt, som INEOS nu midt i en galopperende klimakrise vil suge tomt for fossile brændsler. 

I Greenpeace mener vi, at det er det ultimativt dummeste, man kan gøre lige nu. Hvis vi skal gøre os håb om at bremse klimaforandringerne, findes der ikke ét eneste CO2-budget, der tillader, at vi starter ny fossiljagt. Og så sent som til COP28 i december 2023 blev verden da også enig om, at vi skal omstille væk fra fossile brændsler. Det allerførste skridt i den omstilling må være at stoppe jagten på alle nye fossile brændsler og stoppe med at udbygge nye felter. 

Læs også: “COP-aftalen gælder jo også for den danske olieproduktion, Dan Jørgensen

Hejre-feltets op til 25.000 daglige tønder olie vil nemlig havne oveni et marked, hvor der allerede nu findes dobbelt så meget olie og gas, som der er plads til i det globale CO2-regnskab, hvis vi skal nå 1,5 graders målet i Parisaftalen.

En helt ny rapport viser desuden, at vi i EU med de eksisterende aftaler og planer allerede har al den olie og gas vi har behov for fremover – også når vi inkluderer en fuld udfasning af russisk olie og gas. 

På billedet ses oliefeltet Syd Arne, som den planlagte rørforbindelse fra Hejre-feltet skal løbe til.

Hvorfor skal en ny olietilladelse gøres til en politisk beslutning?

Den eneste grund til, at en tilladelse til at udbygge og producere fra Hejre-feltet kan gives administrativt af Energistyrelsen og ikke skal besluttes politisk, er, at der er tale om en gammel licens. 

Og ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, er der ikke noget han kan gøre ved det:

“Når det gælder Hejrefeltet, så har det været under udvikling i mange år. Og når den forrige regering kunne komme igennem med en beslutning om at sætte slutdatoen 2050 for dansk olie- og gasproduktion, så var det fordi, man accepterede, at de, der har fået tilladelser, skal have lov at køre det færdigt. Der var en pris, der måtte betales”, siger han til Information.

I Greenpeace mener vi dog på ingen måder, at endnu mere olie på klimakrisens bål er en rimelig pris, som vi, vores børn og børnebørn, skal betale for, at Lars Aagaard slipper for at skulle forholde sig til denne ansøgning. For det faktum, at der er tale om en mere end 25 år gammel licens, betyder jo netop, at den på ingen måder tager højde for hverken Parisaftalen, miljø- og klimakonsekvensvurderinger eller al den nye klimavidenskab, der er kommet siden 1998.

Det her er ny olie og gas, og det skal blive i undergrunden, hvis vi skal leve op til både vores nationale og internationale forpligtelser, og ikke mindst vores troværdighed som grønt foregangsland i den globale alliance for at stoppe olie- og gasjagt, BOGA, som vores minister for global klimapolitik, Dan Jørgensen, har startet. 

Lars Aagaard kan sagtens gøre sagen politisk, hvis han vil

Og der er faktisk mulighed for at gøre en tilladelse til en politisk sag i stedet for en administrativ. I et folketingssvar fra januar 2023 står der f.eks.: “Det er ikke (…) fastsat, hvornår ministeren eller Folketinget evt. skal inddrages i forbindelse med godkendelse af ansøgninger om udbygning af felter efter undergrundslovens § 10, stk. 2 og stk. 3. Energistyrelsen vil dog skulle inddrage Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement i alle sager af væsentlig betydning for ministerområdet.” 

Hvis ikke denne sag, som både truer vores alle sammens fremtid og kan underminere vores troværdighed som grøn leder, har “væsentlig betydning for ministerområdet”, så er det svært at se, hvad der har.

Greenpeaces ikoniske sejlskib, Rainbow Warrior, under en Greenpeace-aktion ved Dan-feltet i Nordsøen i 2020. © John Murphy / Greenpeace

Hvad gør Greenpeace for at stoppe Hejre-feltet, og hvordan kan du hjælpe?

I Greenpeace kæmper vi for, at Danmark med det samme stopper alle nye tilladelser til at hente ny olie og gas op fra Nordsøen, og at vi udfaser hele vores olie- og gasproduktion i begyndelsen af 2030’erne for at kunne leve op til Parisaftalens 1,5 graders mål. 

Sammen med vores advokater har vi i flere måneder kigget på, hvordan vi rent juridisk kan få en udnyttelse af Hejre-feltet stoppet. Hvis politikerne ikke lytter, må vi tage andre værktøjer i brug. Men vi har brug for al den hjælp vi kan få.

Hvis du er enig i at Hejre-feltet og hele den danske oliejagt skal stoppes, så se herunder, hvordan du kan være med i kampen mod oliegiganternes klimaødelæggende industri.