I 2021 indførte Grønlands regering et totalt stop for nye olieprojekter i landet. Det skete af hensyn til det globale klima og det sårbare arktiske miljø. Alligevel truer et amerikansk olieprojekt nu med at gennemtvinge en ny olieæra i Grønlands undergrund. Forstå, hvordan det kan lade sig gøre, hvad der er på spil, og hvad der kan gøres for at forhindre det i at ske.
En flok narhvaler svømmer uforstyrret rundt i det iskolde vand. Hannernes karakteristiske ene lange stødtand peger ret fremad. På en isflage længere inde vandrer en isbjørn af sted – på jagt efter næste måltid. Inde på land graver en polarræv i jorden efter føde, mens en gruppe moskusokser gumlende kigger på. Alle er de totalt uvidende om den fare, der truer med at ødelægge deres verden, hvis det amerikanske olieselskab, Greenland Energy Company, får mulighed for at udføre sine planer om at lave prøveboringer og olieindvinding i et af de mest unikke og samtidig mest sårbare områder på jorden.
Det drejer sig om det gigantiske, uforstyrrede naturområde Nunap Qeqqa (Jameson Land) i Østgrønland. 400 km nord for polarcirklen. Her har det børsnoterede amerikanske olieselskab, Greenland Energy Company, skaffet sig adgang til tre efterforsknings- og udnyttelseslicenser. Og selv om Grønlands regering, Naalakkersuisut, i 2021 satte en stopper for al ny olieefterforskning i Grønland, og planerne har mødt betydelig lokal modstand, så planlægger de at bruge dem.
Hvornår begynder de at bore efter olie i Grønland?
Ifølge de planer, Greenland Energy Company fremlagde i april 2026, forventer selskabet at sende to fragtskibe med boreudstyr, lastbiler og kraner af sted mod Grønland til september. I april udtalte selskabets direktør, Robert Price, at et specialbygget containerskib vil være klar til at sejle fra Canada mod Jameson Land med boreudstyr d. 12. september 2026. Og allerede i begyndelsen af oktober planlægger selskabet ifølge Robert Price at påbegynde den første boring i det vestlige Nunap Qeqqa (Jameson Land) – omkring 5 km fra kysten.
Da USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, var på besøg i Nuuk i juni udtalte han ovenikøbet, at man vitterligt kunne have tønder i produktion inden for cirka 10 måneder.
Men betyder det så, at denne tidsplan kommer til at holde?
Nej. Det er meget usandsynligt.
Det grønlandske Departement for Erhverv og Råstoffer modtog ansøgningen fra Greenland Energy om prøveboringerne i Nunap Qeqqa i maj 2026. Af den fremgår det, at Greenland Energy ønsker at gå i gang med første og til dels anden fase i den efterforskningstilladelse, der blev givet i 2015. Her vil man undersøge de geologiske forhold i jorden. Først i tredje og sidste fase vil man begynde at bore, for at undersøge om der findes olie i området.
Men før udstyret til denne process i det hele taget kan sættes i land og boringerne kan gå i gang, skal der først foreligge godkendte VVM- og VSB-redegørelser (vurderinger af miljømæssige og samfundsmæssige konsekvenser), hvilket er en proces, der normalt tager omkring to år.
Overfor mediet Danwatch, som har fulgt olieplanerne tæt, kalder professor ved Aalborg Universitet, Anne Merrild, den fremlangte amerikanske tidsplan for “fuldstændigt umulig” og urealistisk i forhold til den praktiske virkelighed for olieudvinding i Grønland. Og i et interview med det grønlandske medie KNR slår departementschefen for Erhverv og Råstoffer i Grønlands Selvstyre, Jørgen Hammeken-Holm, fast, at de hurtige udmeldinger om olieudvinding i pressen ikke holder stik i virkeligheden:
“De har ikke pengene til sådanne store investeringer endnu, og selv hvis de havde, og man rent faktisk finder olie, så tager det i hvert fald ti år, inden man kan få gevinster ud af det.”
Hvordan indgår olieplanerne i Grønland i en geopolitisk kontekst?
Olieprojektet taler direkte ind i det betændte politiske forhold mellem USA og Kongeriget Danmark og den amerikanske præsidents bestræbelser på at købe/overtage/eje Grønland. Det har da også stærke tråde til det politiske miljø i USA omkring Donald Trump. Blandt andet har Trumps særlige udsending, Jeff Landry, offentligt talt for projektets betydning for amerikansk energisikkerhed. Greenland Energy Companys ledelse har ligeledes profileret projektet som en strategisk brik i USA’s og Europas fremtidige energisikkerhed. Selskabet har desuden flere bestyrelsesmedlemmer med baggrund i det amerikanske militær og forsvarsindustri.
Danske investeringer i det grønlandske olieprojekt
I Danmark er der også flere interessekonflikter. Ifølge Danwatch har flere danske finansinstitutter og pensionskasser nemlig indirekte interesser i projektet gennem deres investeringer i olieservicepartneren Halliburton, som skal levere udstyr og projektledelse til olieprojektet.
Med sine 613 millioner kroner er PFA den største danske aktionær i Halliburton. PFA’s chef for ansvarlige investeringer, Rasmus Bessing, holder dog fast i sin amerikanske investering:
“Vi forhandler ikke licenser – det er et myndighedsansvar – men vi forventer, at de selskaber, vi investerer i, overholder gældende lovgivning og håndterer klima-, miljø- og samfundsrisici ansvarligt og transparent,” siger han.
Hvad er det for et område, der måske skal bores efter olie i?
Området, hvor Greenland Energy planlægger at bore efter olie, er halvøen Nunap Qeqqa – på dansk og engelsk kendt som Jameson Land – i Østgrønland. Nunap Qeqqa ligger op ad verdens største fjordsystem, Scoresby Sund, mere end 400 kilometer nord for Polarcirklen. Området udgør et unikt, højarktisk økosystem og tjener som kritisk levested for truede narhvalbestande, den stærkt truede østgrønlandske grønlandshval, isbjørne, hvalrosser samt millioner af små alke, som yngler i fjeldene og er ekstremt følsomme over for selv små oliespild på havoverfladen.
De tre olieefterforskningstilladelser dækker et areal på cirka 8.400 kvadratkilometer – hvilket er lidt større end hele Sjælland. Boreområdet ligger cirka 50 kilometer fra den østgrønlandske bygd Ittoqqortoormiit (Scoresbysund), som har omkring 320 indbyggere og er et af verdens mest isolerede beboede samfund, afskåret fra omverdenen uden etablerede veje eller fast infrastruktur. I generationer har jagt på marine pattedyr og moskusokser dannet beboernes primære kulturelle og økonomiske livsgrundlag.
Hvor meget olie er der i Grønlands undergrund?
Der er stor uenighed om, hvor meget olie der gemmer sig i undergrunden ved Nunap Qeqqa. Greenland Energy Company har gentagne gange over for investorer og medier udtalt, at der kan være op mod 13 milliarder tønder olie i området. Selskabets CEO, Robert Price, har sammenlignet potentialet med Prudhoe Bay-feltet i Alaska, som er et af de største oliefund i USA’s historie. Han har desuden udtalt, at feltet potentielt kan producere mindst 1,5 millioner tønder olie om dagen.
Greenland Energys høje estimat står dog i skærende kontrast til en vurdering fra GEUS, NUNAOIL og Naalakkersuisut i en rapport fra 2022. Her blev det gennemsnitlige, risikovægtede potentiale i endnu ikke identificerede strukturer i Jameson Land-bassinet beregnet til omkring 339 millioner tønder olieækvivalenter.
Selskabets estimat er et højt, urisikovejet scenarie, mens myndighedsrapporten indregner sandsynligheden for, at de antagede forekomster slet ikke indeholder indvindelige kulbrinter. Thomas Varming, geolog og leder af GEUS’ kontor i Nuuk, påpeger overfor KNR, at de tal, som Greenland Energy bruger, er behæftet med stor statistisk usikkerhed og ikke er tal, man normalt ville bruge i branchen.
Hvem er det, der vil bore efter olie i Grønland?
Greenland Energy Company er et amerikansk-kontrolleret olieselskab, der har indgået et joint venture med det britiske selskab 80 Mile PLC i Grønland. Greenland Energys primære mission er at udnytte og aktivere tre ældre olieefterforskningslicenser i Nunap Qeqqa (Jameson Land) ved Scoresby Sund i Østgrønland. Licenserne stammer oprindeligt fra tilladelser udstedt i 2015 og 2019 (før Grønlands forbud mod nye olielicenser i 2021) og er overtaget gennem virksomhedsopkøb.
I juli 2026 overtog direktøren i 80 Mile, australieren Roderick McIllree, rollen som administrerende direktør i Greenland Energy efter Robert Price, som dog fortsatte som CEO. Under et borgermøde i Grønland havde Robert Price skabt stor røre, fordi de fremmødte ikke følte, at de fik svar på deres spørgsmål, f.eks. på, hvad der kommer til at ske, hvis selskabet finder olie i området. Roderick McIllree forsøger nu at skabe mere ro om projektet.
Hvad er forholdet mellem selskaberne Greenland Energy og 80 Mile?
Greenland Energy Company og 80 Mile PLC har i alt tre efterforskningstilladelser til olie og gas i Jameson Land-bassinet. Licenserne ejes juridisk af datterselskabet White Flame Energy A/S, som er opkøbt og 100 % ejet af 80 Mile PLC. Greenland Energy finansierer 100 % af boringsomkostningerne for at opnå op til 70 % arbejdsandel (working interest), mens 80 Mile beholder 30 %.
Hvor mange penge har olieselskabet indtil nu lagt i projektet i Grønland?
Ifølge Greenland Energys nye direktør, Roderick McIllree, har selskabet indtil videre brugt 30 millioner amerikanske dollars på projektet, som ikke kan refunderes. Hvis prøveboringerne gennemføres som planlagt, kan den samlede regning nå op på omkring 550 millioner kroner.
Greenland Energy Companys kritikere frygter, at selskabet vil lægge pres på Grønland for at få lov til at bore, eller at den amerikanske administration ligefrem vil forsøge at påvirke processen. Det afviser Roderick McIllree over for det grønlandske medie KNR:
“Vi lægger ikke pres på nogen. Vi gør blot vores skib klar i forventning om, at vi får tilladelsen. Hvis vi ikke får den, pakker vi skibet sammen, og projektet vender tilbage til, hvor det var før,” siger han.
Roderick McIllree indrømmer, at selskabet løber en ‘enorm økonomisk risiko’ ved at forberede sig uden at have alle tilladelser på plads. Men der findes ikke en plan B, understreger han. Hvis de ikke får tilladelserne, slutter projektet:
“Enten får vi tilladelse og må sætte udstyret i land og bore hen over vinteren, eller også får vi ikke tilladelse. Så bliver alt udstyret afleveret tilbage til leverandørerne, og alle går hver til sit.
Det ville være skadeligt rent økonomisk og ville nok betyde, at projektet forsvandt helt. Men det er vilkårene,” siger han til KNR.
Drømmer Grønland om et olieeventyr?
Det korte svar er, nej! Ikke længere. Tværtimod!
Historisk set har der været adskillige forsøg på at finde olie i Grønland. Særligt i 2010’erne var der store forhåbninger om et grønlandsk olieeventyr, men trods store investeringer fra forskellige olieselskaber er der aldrig blevet påvist eller produceret én eneste kommercielt udnyttelig tønde olie i Grønland.
I juli 2021 foretog den grønlandske regering, Naalakkersuisut (anført af partiet Inuit Ataqatigiit), så en principiel kursændring i råstofpolitikken ved formelt at indføre et stop – et moratorium – for al fremtidig olieefterforskning i Grønland. Denne politiske beslutning hviler på to uadskillelige søjler. På den ene side ønskede Grønland at markere sig som en ansvarlig international aktør i den globale grønne omstilling ved at skåne det sårbare arktiske miljø og klima for risikoen ved fossil udvinding. På den anden side pegede Råstofdepartementets egne økonomiske analyser på, at den forventede rentabilitet ved udvinding af grønlandsk olie var ekstremt lav – under halvdelen af det afkast, som internationale olieselskaber forlanger for at påtage sig risikoen ved arktisk infrastruktur.
Grønland sagde altså et endeligt “nej, ellers tak!” til alle fremtidige planer om olieindvinding i landet. Det er det, Greenland Energy nu går imod. Og planerne om afskibning af boreudstyr til Nunap Qeqqa har da også mødt modstand i lokalsamfundet i Østgrønland. De lokale beboere frygter blandt andet, at anlæg af tunge adgangsveje, opførelse af industrilejre samt risikoen for kemikalieudslip og oliespild vil være ødelæggende for områdets dyreliv (moskusokser, isbjørne og hvaler) og for fangerkulturen. Der er også stor bekymring for den manglende beredskabskapacitet i tilfælde af et oliespild i det isolerede arktiske miljø. Derfor indkaldte beboerne i Ittoqqortoormiit i juli til demonstrationer mod planerne, hvilket førte til flere støttedemonstrationer i andre grønlandske byer.
Hvorfor får Greenland Energy måske alligevel lov til at bore, selvom Grønland er imod?
Greenland Energys projekt i Nunap Qeqqa er undtaget fra det grønlandske forbud mod ny olieefterforskning fra 2021, fordi selskabet opererer via tre allerede eksisterende efterforskningstilladelser.
Licenserne blev oprindeligt tildelt selskabet White Flame Energy i 2015 og 2019. I 2024 blev White Flame Energy opkøbt af det britiske råstofselskab 80 Mile, som derefter indgik et joint venture med Greenland Energy Company.
Fordi licenserne er udstedt før forbuddet i 2021, kan den grønlandske regering, Naalakkersuisut, ikke tilbagekalde rettighederne uden at risikere et enormt erstatningsansvar over for investorerne for ekspropriation. Råstofloven foreskriver desuden, at såfremt et selskab i efterforskningsfasen påviser kommercielt udnyttelige kulbrinter og opfylder alle lovkrav, har det ret til efterfølgende at ansøge om en udnyttelseslicens.
Hvordan kan de amerikanske olieplaner i Grønland bremses?
Fordi der er tale om eksisterende licenser kan det blive endog meget dyrt for Grønland at sige direkte nej til olieplanerne. Hvis myndighederne trækker gyldige licenser tilbage uden at selskabet har misligholdt aftalen, vil det nemlig blive betragtet som ekspropriation. Det kan udløse massive erstatningskrav mod den grønlandske landskasse.
Men der findes andre muligheder
Trække i langdrag og håndhæve alle miljøregler strengt: I praksis kan Grønland bremse eller stoppe projektet ved strengt at håndhæve miljø- og råstoflovgivningens krav til ansøgninger, redegørelser og godkendelser. Olieselskabet kan ikke påbegynde boringer, før alle administrative tilladelser er formelt godkendt. Før der må landsættes boreudstyr eller påbegyndes prøveboringer, skal der udarbejdes og godkendes en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) samt en Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB). Disse redegørelser skal derefter i lovpligtig offentlig høring. En VVM-proces tager typisk 1–2 år at gennemføre og godkende. Greenland Energy har p.t. heller ingen godkendelse til landsætning af tunge borerigge eller 300 containere.
Massive protester: Og så er der jo den folkelige legitimitet i projektet. Lige nu pågår disse planer stik imod Grønlands ønske om at stoppe al olieefterforskning i landet af hensyn til miljø og klima, og de skaber samtidig stor utryghed i lokalområdet, hvor halvdelen af beboerne i Ittoqqortoormiit i forsommeren deltog i en demonstration mod olieprojektet. Hvis det amerikanske selskab alligevel fortsætter sine planer, så bliver det utroligt vigtigt, at andre støtter op om det grønlandske folk og skaber et massivt folkeligt pres mod olieplanerne.
Der skal ikke bores efter olie i den unikke og sårbare grønlandske natur! Som der stod på et af skiltene ved den grønlandske demonstration, vil vi have: “Totalt forbud mod olie i Arktis! Stop olieprojekter nu!”
Hvad gør Greenpeace ved olieplanerne i Grønland?
Greenpeace har været i Grønland adskillige gange for at protestere mod planer om olieindvinding i det sårbare arktiske miljø samt for at dokumentere klimaforandringernes indvirkning på naturen. Senest var vi til stede under vores Save the Arctic-kampagne, hvor vi i september 2015 – med vores skib “Arctic Sunrise” – var i Østgrønland for at dokumentere seismiske undersøgelser med luftkanoner foretaget af olieindustrien. Kampagnen sluttede i juli 2021, hvor den nyvalgte grønlandske regering annoncerede et komplet stop for udstedelse af nye olieefterforskningslicenser.
Vi holder naturligvis et skarpt øje med tingenes udvikling omkring planerne om prøveboringer i Nunap Qeqqa. Vi befinder os midt i en buldrende klimakrise, hvor der ikke er plads til ny olie- og gasproduktion noget sted i verden, og særligt ikke i de sårbare arktiske miljøer, hvor et olieudslip yderligere vil få katastrofale miljøkonsekvenser for både dyr og mennesker.
Du kan støtte Greenpeaces kamp for at stoppe al ny fossil indvinding ved at skrive under her:
